Historisk Drift

Det vestjyske hedelandskab i 1800-tallet var meget åbent. De store partier med hede lå længst borte fra åer og bække. På kanten ned mod åerne lå de få og spredte gårde. Omkring gårdene var et mindre areal der blev dyrket, indmarken. Kun ca. halvdelen af indmarken bar afgrøder, resten var udlagt til græs – jorden lå i hvile. Et mindre areal omkring gården var dyrket særligt intensivt, kålgården. Langs åen lå de meget vigtige enge. Hedebruget viste en række tilpasninger til den meget næringsfattige, sandede jordbund. Udfordringerne i dette agerbrug var de få næringsstoffer og risiko for udtørring af de sandede marker. Strategien for hedebruget var derfor at bringe næring og organisk materiale fra engene og de store arealer med husdyr ud på markerne.

I det traditionelle hedebrug udnyttede bønderne heden til græsning, lyngslet og tørveskær.
Græsning
Får græssede på heden året rundt. De kom på stald om natten. Om vinteren blev græsningen suppleret med foder bestående af lyng og hø.
Ungkvæg og stude græssede på heden – gerne i lavere liggende områder – om sommeren. Stude kunne evt. også få et foder lyng om vinteren.
Lyngslet
Hedebønderne slog lyng til foder, lyng til strøelse og til brændsel samt plukkede lyng til tækning m.m.
Foderlyng, som er ny, ung lyng, evt. iblandet lav, blev altid slået i august måned, hvor næringsindholdet i lyngen er højt. Strølyng og brændelyng blev slået i løbet af sommeren.
Lyng til ophedning af bageovnen og til tækning, er gammel, høj lyng, som ligeledes blev plukket om sommeren eller efter behov.
Den korte lyng blev slået med en lyngle – en le med et kort lige skaft og et kraftigt blad. Man hakker eller hugger lyngen over ved jordoverfladen og skraber nærmest leen hen over jorden.Den lange lyng blev plukket med hænderne.
Tørveskær
Hedebonden gravede lyngtørv til brændsel. Tørvene blev stukket ud med tørvespaden, og derefter blev morlaget løsnet og løftet op med spaden. Tørvespaden var derfor både spidset til i enden og krum og bred foroven. Tørvene målte omkring 50 x 40 cm i omkreds. Brændselstørv blev i reglen gravet, hvor der var et godt morlag. En gårds forbrug af tørv til brændsel var 60-80 læs tørv. Et læs tørv bestod af 160 stk. tørv.

Træk var tørv, gravet i heden, som blev brugt som blandingsmateriale i møddinger, således at der lagvis blev lagt et lag træk og et lag staldgødning. Inden tørvene havnede i møddingen kunne de evt. først have udfyldt andre formål: som dække på gårdspladsen, som byggemateriale i diger omkring kålgård og marker eller som isolering af ydervægge på gårdens bygninger. Herved opnåede man, at tørvene var skørnede og møre, inden de endte i møddingen. Træk blev gravet, hvor morlaget var tyndere, end hvor man gravede brændselstørv, og man stak dem ikke så omhyggeligt ud som brændselstørvene.

I projektet skal der foretages historisk hededyrkning på 11 ha potentielle hedearealer.

Hyrde på heden. Han strikker samtidig med at han overvåger flokken af får.

Frederik Vermehren (1823-1910), En jysk fårehyrde på heden, 1855