Trusler mod overdrev

De store ændringer i landbruget gennem de sidste århundreder har bevirket, at overdrevene efterhånden har mistet deres oprindelige anvendelse som græsningsarealer. Overdrevene er enten blevet tilplantet med skov eller blevet opdyrket med henblik på landbrugsmæssig udnyttelse. Sprøjtning og gødskning har også ødelagt mange overdrev.

Overdrev en blevet en truet naturtype i Danmark. De største trusler mod overdrev er: Ophør af græsning, tilgroning, flere næringssalte med nedbøren og opsplitning i små enheder.

Blot et enkelt års tilførsel af gødning til et overdrev kan medføre negative ændringer i plantesamfundet. Og længere tids gødskning medfører uvægerligt, at den artsrige overdrevsvegetation forfalder til en artsfattig og triviel vegetation bestående af hurtigtvoksende pionerplanter og konkurrenceplanter (se boks 1).

Yderligere er mange af de tilbageblevne overdrev forringet så meget, at de har mistet en væsentlig del af deres oprindeligt talrige arter af plante- og dyreliv. Hele 485 arter af planter, insekter og svampe som er særligt eller udelukkende knyttet til overdrev findes på den nationale rødliste, som er en fortegnelse over truede planter, svampe og dyr.

At skabe eller genskabe et værdifuldt overdrev tager i bedste fald mange årtier eller måske århundreder. Derfor er det meget vigtig, at bevare de overdrev der endnu er tilbage. Overdrev større end 2.500 m2 har siden 1992 været beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3.

BOKS 1 En inddeling af levesteder i tre forskellige typer giver et godt overblik over de forskellige plantearters overlevelsesstrategier. Store hurtigtvoksende arter, som fx stor nælde og lådden dueurt, er tilpasset næringsrige og stabile levesteder. De kaldes konkurrenceplanter , fordi de sådanne steder vokser hurtigt og er i stand til at tage lys og næring fra andre arter. Hurtigt voksende arter med hurtig frøsætning, som fx hvidmelet gåsefod, er tilpasset ustabile miljøer og kaldes pionérplanter , da de er gode til at kolonisere nye områder. Små langsomt voksende arter, som fx kattefod og liden klokke, er tilpassede næringsfattige og stabile miljøer og kaldes nøjsomhedsplanter . Nøjsomhedsplanterne kan også vokse (og vokser endda hurtigere) på mere næringsrig jordbund, men bliver i dette miljø udkonkurreret af de hurtigtvoksende konkurrenceplanter. Alle tre plantetyper er tilpasset forskellige naturlige naturtyper, men desuden trives pionérplanter også på dyrkede marker, mens konkurrenceplanterne trives på udyrkede næringsrige arealer. Nøjsomhedsplanterne bliver skygget bort på de næringsrige levesteder og er derfor blevet de store tabere – ikke kun i Danmark, men i hele den vestlige verden. Problemet er ekstra stort, fordi der oven i købet er flere arter af nøjsomhedsarter end af konkurrence- og pionérarterne, og det skyldes, at næringsfattige miljøer har været næsten enerådende indtil dette århundrede.

På trods af beskyttelsen går udviklingen stadigvæk den forkerte vej. De alvorligste trusler mod overdrevene her og nu er tilførsel af næringsstoffer og tilgroning. Efterhånden som der bliver færre overdrev, bliver isolation af de enkelte overdrev i sig selv en yderligere trussel.

Tilgroning

Antallet af græssende kreaturer i dagens landbrug er faldende. Derfor får mange overdrev lov at ligge ubenyttede hen. Da overdrev er afhængige af græsning, vil de gradvist ændre karakter, hvis græsningen ophører. Når de høje, flerårige urter og græsser ikke længere bliver bidt ned, vil de gradvis tage over og skygge de lavere planter væk (se boks 1). Overdrevets vegetation bliver dermed mere artsfattigt, hvilket igen betyder, at en række levesteder for dyr og svampe også forsvinder. Buske og træer bliver heller ikke bidt ned, og i løbet af en kortere eller længere årrække vil overdrevet kunne udvikle sig til krat eller skov.

Truslen om tilgroning af overdrevene er forøget ved at store græsningsområder er blevet omdannet til nåleskovsplantager og sommerhusområder. Derfra breder der sig ofte forskellige invasive arter som rynket rose, gyvel, skov- og bjergfyr ind på de tørre sandede arealer, og truer derved yderligere overdrevenes vegetation.

Tilførsel af næringsstoffer

Hvis overdrevet tilføres næringsstoffer, ændres næringsstofforholdene så de oprindelige arter af blomsterplanter forsvinder og bliver erstattet af andre arter, typisk græsarter, som kan udnytte det tilførte kvælstof og fosfor. Nogle af de overdrevsplanter og svampe der er mest følsomme over for ændringer i næringsstofindholdet forsvinder allerede ved tilførsel af 10-15 kg N/ha/år. Da mange overdrevsinsekter generelt er knyttet til bestemte plantearter, vil de fleste af disse også forsvinde.

Selv om det ifølge Naturbeskyttelseslovens §3 ikke er tilladt at gødske overdrev, sker der alligevel en tilførsel af næringsstoffer. Disse kommer især i form af overfladeafstrømning fra tilstødende arealer og i form af kvælstofnedfald fra atmosfæren. Størstedelen af det kvælstof som kommer fra atmosfæren, kommer fra husdyrproduktion og fra forskellige forbrændingsprocesser – ofte langt fra overdrevene.

Tilgroning og gødskning vurderes til at være de negative faktorer, som påvirker flest rødlistede sommerfuglearter.

Isolation

Efterhånden som artsrige overdrev er blevet mindre og færre, bliver de enkelte områder – og dermed også arter - mere isolerede i landskabet. Ofte vil der være langt mellem de egnede levesteder for en overdrevsart. Det betyder, at arten vanskeligt kan sprede sig til nye steder. Da bestandene i det enkelte overdrev til og med ofte er små og svinger år for år, kan lokale katastrofeagtige hændelser (fx ekstreme vejrforhold i flere på hinanden følgende år) resultere i dramatiske nedgange i de lokale bestande eller endog få en art til at forsvinde helt fra en lokalitet.

NATURA 2000

I erkendelse af truslerne mod mange af de europæiske naturtyper, heriblandt overdrev, har EU udpeget en række områder af særlig naturmæssig vigtighed. Habitatdirektivet danner således sammen med fuglebeskyttelsesområderne NATURA 2000 netværket. Det er et økologisk netværk af beskyttede naturområder i hele EU. I Danmark kaldes områderne også for internationale naturbeskyttelsesområder, og her indgår også Ramsarområderne.

Områderne udpeges for at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller er karakteristiske for det enkelte land. Naturtyperne af fællesskabsbetydning er bl.a. de levesteder, der er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde, eller har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi de fra naturens hånd er begrænsede.

Nogle naturtyper prioriteres særligt højt i NATURA 2000 netværket. Der gælder særlige restriktive administrationspraksisser i disse prioriterede naturtyper. De to overdrevstyper 6120 og 6230 er blandt disse naturtyper, som EU specielt prioriterer at beskytte. Det samme gælder for naturtypen 6210 hvis overdrevet er en vigtig lokalitet for orkidéer.

Trusler for de tre overdrevstyper

Overdrevstypen '*6120 – meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand’ trues specielt af tilgroning.

Overdrevstypen ’6210 – Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (*vigtige orkidélokaliteter)’ trues især af luftbåren næringsstoftilførsel, tilgroning og isolation af små populationer af nogle af typens karakteristiske arter, fx bakke-gøgeurt.

De vigtigste trusler mod overdrevstypen ’*6230 – artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund’ er tilgroning og tilførsel af næringsstoffer. Endvidere er det vigtigt, at græsningstrykket med mellemrum skal være så hårdt, at der i perioden oktober-marts forekommer hyppige pletter med bar jord, hvor planterne kan regenerere.