Nye hegn på Helgenæs

Skrænterne på det sydlige Helgenæs er ved at vokse til i slåenkrat. Krattet fortrænger det særlige plantesamfund, som ellers findes her på skrænterne, som et af de få steder i Danmark.
For at bevare denne sjældne type overdrev, gøres der i forbindelse med Overdrevsprojektet en ekstra indsats for at rydde dele af slåenkrattet.

Der ryddes en række striber ned gennem krattet.
Det giver kreaturerne bedre mulighed for at afgræsse skrænten. Samtidigt er indhegningen udvidet ned over skrænten, og inkluderer et stykke af stranden.
Det indhegnede område er åbent for adgang via de opstillede låger. Af hensyn til kreaturerne skal hunde føres i snor hele året inde for indhegningen.

Hegn på skrænten.
Nyt hegn på skrænt og strand.