Naturnationalpark Ulvshale Skov

I Naturnationalpark Ulvshale Skov kan besøgende få spændende naturoplevelser i en 306 ha stor naturnationalpark på statslige arealer

Ulvshale / Foto: Erik Thorsen

Naturnationalpark Ulvshale udgøres af et 306 ha stort område ejet af Naturstyrelsen. Det består af en mosaik af skov og åbent landskab med bl.a. eng, krat, kær og klit.

Hele området rummer væsentlige naturværdier, der hænger sammen med den store landskabelige variation og det forhold, at det meste af området aldrig har været opdyrket.

Ulvshale Skov er præget af lysåben natur, hvorfor det ifølge aftalen om naturnationalparker skal etableres med et lavt trådhegn.

 

Borgerinddragelse og projektgrupper for Naturnationalpark Ulvshale Skov

I forbindelse med etableringen af Naturnationalpark Ulvshale Skov arbejder Naturstyrelsen på nationalt plan sammen med en videnskabelig gruppe og en gruppe af nationale interessenter.

Se mere om de nationale arbejdsgrupper her

Den lokale bestyrelse

De lokale projektgrupper bliver erstattet af lokale bestyrelser. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af miljøministeren efter indstilling fra de organisationer, som i dag er repræsenteret i de 15 lokale projektgrupper. Hjemmesiden bliver opdateret i takt med de lokale bestyrelser nedsættes.

Beskrivelse af bestyrelse

Fakta om Naturnationalpark Ulvshale Skov

  • Areal: 306 ha
  • Naturnationalpark Ulvshale består af en mosaik af skov og åbent landskab med bl.a. eng, krat, kær og klit
  • Hele området rummer væsentlige naturværdier, der hænger sammen med den store landskabelige variation og det forhold, at det meste af området aldrig har været opdyrket

Læs mere i faktaarket

Kort over Naturnationalpark Ulvshale Skov

Nedenstående kort indeholder udkast til afgrænsning af naturnationalparken. Når den politisk godkendte projektbeskrivelse og forvaltningsplan kommer i offentlig høring, vil kortet blive opdateret.

Kontakt

Elly Emilie Andersen
Projektleder for Naturnationalpark Ulvshale Skov, friluftsprojekter, partnerskaber formidling
eland@nst.dk
+45 72 54 32 40
+45 22 49 65 45