Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

Kilder og væld er karakteriseret ved fremsivning af grundvand. På Fyn hvor jorden hovedsageligt består af moræneler vil grundvandet generelt have et højt indhold af kalk, som fører til aflejringer af kalk (tuf) omkring kilden. Denne naturtype betegnes derfor også som kalkaflejrende vældmoser med tufdannelser. Vegetationen omkring kilden består hovedsageligt af mosser. Naturtypen kan findes eksempelvis i skov eller i åbent land i forbindelse med moser og kær, men findes også andre steder.

Naturtypen findes i dag kun få steder i Danmark, men var førhen temmelig almindelig i ådalen langs Odense Å. På grund af dræning og sænkning af grundvandstanden er mange af kilderne i dag forsvundet langs Odense Å. I projektområdet findes naturtypen kun et sted tæt ved Borreby. Det forventes, at afskæring af drænrør samt hævning af grundvandstanden i projektområdet vil føre til nye kildefremspring i nogle områder. Naturtypen har naturtypekoden 7220 på EF-habitatdirektivets bilag I og er karakteriseret som en særlig truet naturtype på europæisk plan.

Af typiske arter i denne naturtype kan nævnes: Vibefedt, langakset star, krognæbstar, elfenbenspadderok, grov tufmos, alm. tufmos, blank seglmos, stor kuglekapsel, sumpendeknop og andre mosarter. Endvidere kan følgende planter indikere kildevand: vandkarse, sideskærm, milturter og vinget perikon.