Rigkær

Rigkær kan forekomme i moser og på enge, som har en konstant vandmættet jordbund og hvor grundvandet indeholder en vis mængde kalk. Det kalkholdige grundvand en af forudsætningerne for dannelse af den særlige rigkærsvegetation. Rigkær er en af de mest blomsterrige naturtyper der findes, men der findes også mange forskellig arter af star og mosser. For at rigkæret kan opretholdes, er det nødvendig med pleje af arealet i form af græsning eller høslæt, da planterne generelt kræver meget lys. Plejes rigkæret ikke vil det gro til og blive til krat eller sumpskov på bekostning af rigkærets lavtvoksende   og  lyskrævende arter.

På tre lokaliteter i projektområdet samt opstrøms området findes der rigkær. De eksisterende lokaliteter med rigkær er kun resterne af de oprindelige udbredelsesområder, da mange rigkær er forsvundet i forbindelse med dræning og opdyrkning af jorden. I det bedst bevarede af de 3 rigkær i projektområdet, findes der stadig vellugtende agermåne, engblomme og maj-gøgeurt. Store arealer i projektoområdet har potentiale til at udvikle sig til rigkær ved genskabelse af vådområder. Naturtypen ”rigkær” har naturtypekoden 7230 på EF-habitatdirektivets bilag I.

Af typiske arter i denne naturtype kan nævnes: Sort skæne, rustskæne, diverse stararter, bredbladet kæruld, butblomstret siv, kødfarvet gøgeurt, purpurgøgeurt, mygblomst, pukkellæbe, sumphullæbe, vibefedt, melet kodriver, fladtrykt kogleaks, fåblomstret kogleaks, leverurt, kærsvovlrod, hjortetrøst, engrørhvene, tagrør samt en række mosser.