Strandenge

Strandenge omfatter enge og andre vådområder langs kysten, som er påvirket af saltholdigt havvand. Jorden vil således have et højt saltindhold og plantesamfundet, som lever her, er derfor salttålende. Strandengens planter udgøres primært af salttålende græsser og urter. Plantesamfundet er ofte inddelt i zoner, således at arter der kan tåle den største saltpåvirkning vokser tættest på havet. Naturtypen findes hvor kysten er beskyttet mod bølgeslag som vil medføre erosion. Inden for habitatområdet er Odense Fjord omgivet af cirka 355 ha strandeng, hvilket svarer til cirka 7 % af området. Strandengenes status er ringe som følge af dræning og inddragelse af mange arealer til intensiv landbrug med brug af gødning og sprøjtemidler. Mange af de tilbageværende arealer er små og ligeledes i dårlig stand som følge af manglende pasning i form af græsning eller høslæt. Der er dog i øjeblikket MVJ-aftaler på cirka 200 ha strandeng i området, og derved er en del af strandengen blevet sikret. Naturtypen ”strandenge”, har naturtypekoden 1330 på EF-habitatdirektivets bilag I .

Af typiske arter i denne naturtype kan nævnes: Harril, krybhvene, rød svingel, strandannelgræs, strandmalurt, alm. kvik, stiv kvik, engelskgræs, kødet hindeknæ, rødbrun kogleaks, slap annelgræs, spydmælde, kilebægerarter, strandasters, strandbede, strandgåsefod, strandkamille, strandmælde, sandkryb, strandtrehage, strandvejbred, sumpstråarter, udspilet star og udspærret annelgræs.