Naturpleje i vådområder med afgræsning
28-09-2010Som resultat af en årelang sej indsats, er de græssende dyr nu tilbage i den smukke Gravlev ådal. Læs om projektet, der kan vise vejen for naturpleje i vådomåder med afgræsning i andre "forsømte" ådale.
Naturpleje med afgræsning: Kreaturerne tilbage i ådalens vådområder
Nu er der igen liv i Gravlev Ådal ved foden af Rebild Bakker. Flokke af græssende kreaturer har taget ådalen og de nye hegn i besiddelse og gennem deres naturpleje forvandler afgræsning langsomt den "langhårede ådal" til grønne enge. Hvis du tager turen rundt om Gravlev Sø, vil du møde dem hele vejen, og når du krydser ådalen nedenfor Rebild Bakker, kommer du til at gå igennem en fold med ungkreaturer af den smukke "rødbroget dansk malkerace". Dyrene kan være lidt nysgerrige, men er ellers ganske fredelige.
Naturpleje med afgræsning af den forsømte ådal
Rigtig mange ådale ligger "forsømte" hen: Græsset bliver langt og fortrænges efterhånden af siv, tagrør og andre høje stauder, pilekrattene breder sig og den rige natur, der engang var knyttet til ådalenes enge, er på hastig retur. Grøfterne vedligeholdes ikke, og arealerne forsumper.
Årsagerne er enkle - kreaturavl og mælkeproduktion er blevet stordrift for de få, og de mange ejendomme, der stadig ejer en englod på typisk ½ - 2 ha i ådalen, har enten ikke dyr, eller opgiver arbejdet med at sætte 3 - 5 kvier på sommergræs i ådalen. Det kan ikke betale sig. Men her kommer naturpleje med afgræsning ind i billedet.
Naturpleje med afgræsning kan ændre kursen!
Gravlev Ådal har ikke været nogen undtagelse for disse problemer, selvom ådalen har været fredet i mange år, og naturpleje burde have været en selvfølge. Midlerne og viljen til at gøre en effektiv naturpleje indsats har ikke været tilstrækkelige, ejendomstrukturen har været forældet og resultatet har været, at ådalen er forfaldet som natur betragtet. Det store naturgenopretningsprojekt med hovedvægten på sikringen af Gravlev sø og omlægning af å og kilder har imidlertid haft naturpleje med afgræsning af ådalens vådområder som et vigtigt opfølgende delmål.
Og det ser ud til at lykkes: Hen over sommeren 2009 har dyrene gradvist indfundet sig i ådalen, efter en hæsblæsende projekt-slutspurt igennem foråret. Hegnene og alle de andre ting, der er nødvendige for effektiv naturpleje med afgræsning, er nu på plads, og selv om den første græsningssæson er et overgangsår med en kort sæson og ikke fuld udnyttelse af græsningstrykket, ser det lovende ud.
Hvad skal der til for at bruge afgræsning med kreaturer til naturpleje af vådomåder?
Naturpleje projektet i Gravlev Ådal er lidt af et eksperiment, men Naturstyrelsen – Aalborg tror på, at det er en farbar vej, hvor nogle af ”værktøjerne” også kan bruges andre steder . Midlerne er :
Afgræsning af vådområder skal ske som naturpleje af større arealer!
Størrelsen af græsningsarealerne kan være afgørende for, at det er attraktivt at sætte dyr på græs til naturpleje. I Gravlev Ådal er der gennemført en jordfordeling, som har medført, at de mange små jordstykker er blevet samlet til 5 - 6 store parceller. Den mindste er på 8 ha, den største på 35 ha. Staten ejer nogle af dem, men private har også købt sig ind.
Princippet afprøves nu flere andre steder. I Kastbjerg Ådal har Naturstyrelsen satset betydelige beløb fra miljømilliarden i en tilsvarende jordfordeling for at samle attraktive græsningsarealer. Målet er her, at området skal ende med at være fuldstændigt privatejet. Samme model med jordfordeling afprøver vi i Alling ådal (et VMPII projekt).
En anden afgræsningsmodel til naturpleje er, at de mange ejere af småparceller går sammen i et driftsfælleskab, f.eks. et græsningslaug eller selskab, etablerer et stort fælleshegn og lejer græsningen ud til en kvægholder. Modellen forudsætter initiativ, organisation og evt. tilskudsmidler. I Lindenborg ådal uden for Gravlev projektet har Kødkvægsforeningen Himmerland, med AgriNord som konsulent, taget initiativ til både etablering af græsningslaug og græsningsformidling. Fødevareministeriet har ydet tilskud. De to berørte kommuner (Aalborg og Rebild) samt Naturstyrelsen – Aalborg deltager i arbejdet. Det første areal på 40 ha er taget i græsning og flere er på vej. Græsningsformidling kan bl.a. ske på www.graesning.dk .
Ved naturpleje med afgræsning af vådområder, er det en god ide med højbund og lavbund i samme hegn
Ved tilrettelægning af naturpleje afgræsningen i ådalen, er det vigtigt, at der i alle hegn også findes højbundsarealer, både af hensyn til dyrenes sundhed og for at sikre, at dyrene kan komme på græs også først på græsningssæsonen. Alle indhegningerne i Gravlev Ådal opfylder dette krav. Hvis der ikke i en ådal findes naturlige tørre græsningsarealer, f.eks. overdrev eller skov på dalsiden, bør det overvejes at inddrage tørre omdriftsarealer. Dette princip er gennemført flere steder i bl.a. i Kastbjerg ådal og er betalt af projektmidler. Behovet er særligt påkrævet i dag, hvor mange ådale har været gennem en periode med intensiv dyrkning og dalbunden derfor har sat sig. I "gamle dage" - før 1960 - lå engens overflade måske ½ - 1 meter højere, og forsumpning og oversvømmelser hørte til sjældenhederne.
Denne sætning af terrænet betyder også, at vi i dag har nogle andre udfordringer end generationerne før os, når vi ønsker at bruge arealerne til afgræsning og lave naturpleje i en ådal. Vi i Naturstyrelsen – Aalborg ser ekstensiv afgræsning som en driftsform, der afbalancere ønsket om bevare den truede lysåbne natur, uden forsat omsætning af jorden og dermed sætning af de humusrige engjorde.
En frisk start på naturpleje
I en "forsømt" ådal kan det være nødvendigt med en række radikale indgreb, inden dalen igen kan bruges til afgræsning. Det har i hvert fald været tilfældet i Gravlev Ådal. Først er en række krat af blandt andet pil og birk blevet ryddet. Enkelte krat, som ikke har været landskabeligt generende, er bevaret som læ og dækning for kreaturer og vildt.
Herefter er arealerne blevet slået gennem 2 sæsoner med en maskine, der er egnet til at køre i meget blødt terræn. Formålet har været at findele det tykke lag af visne plantedele og fremme dannelsen af en ny grønsvær, der kan bære kreaturerne. Erfaringer har nemlig vist, at våde enge, der slås et par gange om året eller afgræsses udvikler en bedre bæreevne end braklagte våde enge.
Næste indgreb i naturpleje i Gravlev ådal har været at oprense en række gamle, tilgroede grøfter, således at overfladevand ledes bort og engene periodevis bliver tørre nok til, at de kan tåle afgræsning med kreaturer og udvikle en varieret engflora. Det generelle afvandingsniveau er derimod stort set uændret.
Herunder kan du se en lille video af oprensningsarbejdet:
Begrundelsen for, at vi i forbindelse med naturpleje har udført dette mindre dræningsarbejde ligger i ønsket om at genskabe varierede enge. Definitionen på en eng er jo netop "en drænet mose". Rebild kommune har accepteret oprensningen som et forsøg. Normalt indebærer oprensning af totalt misholdte grøfter en helt ny tilladelse efter Naturbeskyttelsesloven, men i Gravlev Ådal er benyttet en ny, meget skånsom metode, hvor kun plantemateriale fjernes til en dybde af ca. 25 cm og slynges ind over engen med en rotorrenser, så der ikke opstår volde af opgravet materiale langs grøften. Derfor har arbejdet kunne kategoriseres som vedligeholdelse af eksisterende grøfter. En væsentlig detalje er, at maskinen arbejder i samme dybde som en gammeldags håndoprensning med skovl (se billedet).
Sidst men ikke mindst er der sat nye hegn om fennerne til afgræsning, og der er etableret led, drikkesteder og anlagt stier til publikum. Hegnene er sat som ét yderhegn som tillader dyrene at bevæge sig frit indenfor fennen, hvilket bidrager til spredning af plantefrø og dermed øge ådalens biodiversitet. Grøfterne er ikke hegnet fra, for ikke at skabe en række nye kunstige linier i landskabet. Det kan naturligvis betyde hyppigere oprensning, afhængig af kreaturernes færdsel.
Naturpleje med afgræsning - brug de rigtige dyr
Det er vigtigt, at vælge de rigtige dyr til naturpleje i en ådal. Det er bedste er at vælge lette dyr, nøjsomme dyr og dyr, der ikke bliver fluestukket på yveret. Det optimale valg er ammekøer af lettere kødkvægsracer eller stude. Får af primitive racer, f.eks. gotlandske pelsfår er også en mulighed på lidt tørrere arealer. Er der meget opvækst af pil og birk, kan "specialtropper" komme på tale, f.eks. geder eller vildokser. I Gravlev Ådal oparbejder en af vores forpagtere i øjeblikket en bestand af stude fra sin besætning af rødbroget dansk malkerace. Endvidere ses i ådalen kvægracen Dexter (verdens mindste), skotsk højland og endelig få heste på et højt areal. Når arealerne på sigt har fået en bedre bæreevne kan andre mindre hårdføre racer sikkert også anvendes til afgræsning.
Afgræsning brugt til naturpleje i Gravlev Ådal har vakt stor interesse, og vi har allerede haft fornøjelsen af at vise det frem for forskellige grupper af lodsejere fra andre ådale, f.eks. Alling Ådal og Kastbjerg Ådal.
Nærmere oplysning kan fås hos:
Skovfoged Leif K. Lyngsø , tlf. 7254 3900, mail Obfuscated Email