Rejsegilde for den nye å
Kom til "rejsegilde" i Gravlevdalen, hvor naturgenopretningsprojektet er nået til en vigtig skillevej - Lindenborg å skal indtage sit nye leje!

Vær med til at markere et vigtigt øjeblik i Naturstyrelsen – Aalborg's store naturgenopretningsprojekt i Gravlevdalen, når Lindenborg Å tager sit nye leje i besiddelse.
Mød op
Tirsdag den 11. november kl. 15.00
ved den orange skurvogn på grusvejen hen til Ravnkilde (se kortet nedenfor). Der er parkeringsmuligheder på en af P-pladserne på Rebildvej.
Husk gummistøvler!
Fra skurvognen går vi ud i ådalen (ca. 500 m) og kigger på:
- nyt løb af Kovadsbæk
- delstrækning af den nye sti og bro over ådalen
- nyt løb af Lindenborg Å
- åbning af det nye løb af Lindenborg Å med assistance fra Rebild Efterskole
Naturstyrelsen – Aalborg er vært ved en øl eller vand og selvfølgelig pølser - som ved ethvert ordentligt rejsegilde! Alle er velkomne!
