Ryttermosen i Sønderskoven - naturgenopretning

Vi har netop fældet bevoksningen med sitkagran omkring den centrale del af Ryttermosen i Sønderskoven og dermed gennemført 1. etape af naturgenopretningen af mosen

De nære omgivelser til Ryttermosen i Sønderskoven blev i 1958 plantet til med sitkagran og mosen blev grøftet for at vandet ikke skulle drukne den nye bevoksning. Dengang var produktion af træ i højsædet, men tiderne er skiftet og nu er de biologiske interesser mindst lige så vigtige i statsskovene.

Den centrale del af Ryttermosen har tidligere været en aktiv højmose eller en hængesæk, men den er i dag groet til i birk og skovfyr som følge af grøftegravningen i mosen. Der knytter sig en spændende historie til hvorfor mosen har fået det underlige navn ”Ryttermose”. Historien kan du læse nederst.

Vi har netop fældet bevoksningen med sitkagran omkring den centrale del af Ryttermosen i Sønderskoven og dermed gennemført 1. etape af naturgenopretningen af mosen. Der er i alt skovet omkring 920 kbm, hvilket er rigtig meget træ. Den næste etape bliver at lukke for grøften fra mosen sådan at vandet bliver tilbage i mosen hvor det skal være med til at udvikle arealet til aktiv lysåben højmose.

Det bliver spændende at se hvordan den eksisterende bevoksning af birk og skovfyr i de centrale dele af Ryttermosen vil blive påvirket af den øgede vandstand som følge af naturgenopretningen.

Historien
Under svenskekrigene i 1600-tallet kommer en deling svenske soldater til Rye (Gl. Rye) og forlanger at blive vist vejen til Silkeborg. Det var der ingen der havde lyst til, men en snedig karl sagde at han godt kunne vise vejen hvis han måtte låne en hest. På dette tidspunkt førte vejen til Silkeborg igennem Rye Nørskov og Virklundal op over bakkerne syd for Slåen Sø. Da delingen om aftenen kommer til bakketoppen ovenfor mosen kan de se lyset fra Silkeborg. Karlen siger at de skal ride mod lyset og sporer hesten der farer fremad i fuld galop. Svenskerne følger deres ”stifinder” og rider lige ud i mosen hvor de tungt bevæbnede svenske soldater omkommer. Karlen der ikke bar på tungt udstyr kunne redde sig i land i mosen. Deraf kommer navnet Ryttermosen.

At historien er sand er ganske vist - fordi da man gravede grøfter i 1958 fandt man faktisk en svensk sabel og nogle sporer i mosen. Disse fund kan i dag ses på Them Museum.

Kort
I Slåensø folderen kan du læse om hele området og finde et godt kort hvor Ryttermosens placering fremgår.

Vandretursfolder om Slåensø