Referat af offentligt møde om Silke Å projektet den 21. juni 2007

21. juni 2007

Ad punkt 1. Velkomst og indledning

Skovrider Søren Strandgaard, Fyns Statsskovdistrikt bød velkommen til de omkring 70 fremmødte lodsejere, borgere, repræsentanter for forskellige interesseorganisationer m.v. Han orienterede om baggrunden for Silke Å projektet, der blev påbegyndt af Fyns Amt som led i realisering af Vandmiljøplan II. Konsulentfirmaet Rambøll har efterfølgende udarbejdet en teknisk forundersøgelse og Direktoratet for FørevareErhvev har tilsvarende udarbejdet en ejendomsmæssig forundersøgelse for amtet. Projektet er efterfølgende overdraget til Naturstyrelsen ved Fyns Statsskovdistrikt som del af Kommunalreformen. Der blev i marts måned bevilliget penge til realisering af projektet i medfør af den såkaldte ”Miljø-milliard”, hvor regeringen har afsat 550 mio. kr. til natur- og vandmiljøprojekter i Danmark. Projektet indgår som del af realisering af projekter inden for indsatsområdet Odense Å og Fjord. Projektet skal bidrage til, at Danmark kan opfylde sine internationale forpligtigelser i medfør af Vandramme- og Habitatdirektivet.

Ad punkt 2. Indlæg fra landbruget

Formand for De Fynske Landboforeninger Niels Rasmussen forklarede, at hans primære rolle er at varetage landmændenes interesser, og at lodsejere inden for Silke Å projektområdet ikke har bedt om at være en del af dette projekt. De Fynske Landboforeninger er imidlertid også part i den aftale om Vandmiljøplan II, hvor landbruget i stedet for en gødningsafgift har accepteret at arbejde for realisering af kvælstofomsættende vådområder. Som del af aftalen skal der således etableres omkring 1600 ha vådområder på Fyn, hvor de ca. 1000 ha nu er på plads. Vi har været rigtig gode til at realisere disse projekter på Fyn i et godt samarbejde mellem lodsejere, landbrugets organisationer, øvrige interesseorganisationer og myndigheder. Han forklarede, at landbrugets organisationer går ydmyg til opgaven, og at projektets succes helt afhænger af, at den enkelte lodsejer får en god og fair behandling gennem hele processen. Han appellerede til, at lodsejerne vil være afventende og få overblik over projektets betydning og præmisser for den enkelte, inden man giver udtryk for markante negative holdninger til projektet. Det er altid godt at kunne ændre et synspunkt undervejs, hvis den rigtige løsning kan bringes på banen. Det er lodsejerne som suverænt træffer den endelige beslutning, og den vil landbrugets organisationer også efterfølgende bakke op om.

Ad punkt 3. Gennemgang af projektet

Biolog Annita Svendsen fra Fyns Statsskovdistrikt foretog en gennemgang af projektets hovedelementer.

Arealer langs Odense Å, Silke Å samt Hågerup Å ønskes genskabt som natur- og vådområder. Projektområdet strækker sig fra det gennemførte VMP II projekt ved Brahetrolleborg langs Silke Å i syd til det gennemførte VMP II projekt Odense Å ved Tørringe Bæk i nord. Projektet omfatter samlet ca. 232 ha og fordeler sig med natur- og vådområder langs 7 km ad Odense Å, 2 km ad Silke Å samt 1,4 km ad Hågerup Å. Der er udarbejdet en biologisk og teknisk forundersøgelse, som beskriver, hvordan områdets naturlige hydrologi kan genskabes ved afskæring af dræn, hævning af vandløbsbunden, ved genslyngning af vandløbet samt udlægning af sten og grus i vandløbet.

Der er i forbindelse med invitation til det offentlige møde og på selve mødet uddelt et resumé af projektbeskrivelsen for Silke Å projektet.

Ad punkt 4. Initiativer omkring natur og friluftsliv i kommunen

Afdelingsleder Svend Petersen fra Faaborg-Midtfyn Kommune forklarede, at kommunen har to indgange til Silke Å projektet; dels en lovmæssig interesse, hvor kommunen er myndighed i forhold til bl.a. vandløbslov og naturbeskyttelseslov og dels en planlægningsmæssig interesse, hvor kommunen har naturen som et fokusområde i forbindelse med en udviklingsstrategi, der netop p.t. er i høring og til debat. Et af strategiens 8 fokusområder er friluftsliv, natur og landskab. Genopretning af Odense Å systemet indgår her som led i en styrkelse af de natur- og landskabsmæssige værdier. Kommunen er ligeledes i gang med at udarbejde en friluftsstrategi - bl.a. med det formål at skabe bedre adgang for offentligheden. Såfremt der fra lokalsamfundets side er ønsker om at forbedre de rekreative muligheder i forbindelse med Silke Å projektet, er kommunen indstillet på et positivt og konstruktivt samarbejde herom.

Ad punkt 5. Realisering af projektet ved brug af jordfordeling

Fuldmægtig Hans Lausten Hansen fra Direktoratet for FødevareErhverv fortalte kort om sin erhvervsmæssige baggrund, hvor han bl.a. selv har arbejdet som landbrugskonsulent i en årrække, inden han kom til Miljøkontoret i Tønder for at arbejde med jordfordelingssager. Han forklarede, at han har Fødevareministeren som sin arbejdsgiver, og at han i forbindelse med jordfordelingssagerne er hyret af projektmageren (her Naturstyrelsen) som entreprenør, hvor hans opgave er at afbøde ulemper for den enkelte lodsejer og få kabalen med jordfordelingen til at gå op. Rent teknisk starter jordfordelingen med et indledende møde. Herefter opkøbes erstatningsjord i medfør af Jordkøbsloven. Erstatningsjorden byttes så med jord inden for projektområdet, hvis den pågældende lodsejer ikke ønsker at beholde jorden her. Efter projektets gennemførelse kan jorden så sælges videre med de pålagte restriktioner. Når der er opkøbt en tilpas mængde erstatningsjord, rejses der en jordfordeling, hvor der nedsættes et lodsejerudvalg, som efterfølgende kan fungere som dynamo for projektet. Herefter sættes jorden i byttetakst, og der afholdes en ønske/spørgerunde. Hvor vådt bliver det pågældende areal ? Hvad kan det bruges til ? Hvad kan der gøres for at afbøde ulemper ?

Ad punkt 6. Opsamling

Søren Strandgaard bemærkede, at øget offentlig adgang ikke er noget, der skal gennemføres som del af Silke Å projektet, men at det, såfremt der måtte være et lokalt ønske herom, vil kunne indgå som del af projektet.

Han opfordrede herefter forsamlingen til i kaffepausen at overveje mulige medlemmer til projektets følgegruppe.

Ad punkt 8. Nedsættelse af følgegruppe i medfør af Århus Konventionen

Der blev nedsat en følgegruppe bestående af:

Holger Jensen, lodsejer

Henning Schroll, lodsejer

1 repræsentant for Lokalrådet i Korinth

Erling Rasmussen, borgerrepræsentant

1 repræsentant for landbrugets organisationer

Ida Søkilde Jelnæs, Faaborg-Midtfyn Kommune

1 repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening (Kurt Due Johansen eller en anden)

Finn Eriksen, Dansk Ornitologisk Forening

Repræsentanter fra Fyns Statskovdistrikt

Det vil være fint at få yderligere 2 lodsejere til at melde sig til følgegruppen.

Der indkaldes til første møde i følgegruppen torsdag den 16. august kl. 16.00 på Fyns Statsskov-distrikt, Sollerupvej 24, 5600 Faaborg. Dagsorden for mødet udsendes i slutningen af uge 31.

Ad punkt 9. Diskussion, spørgsmål og kommentarer

I panelet deltog:

Niels Rasmussen, Formand for De Fynske Landboforeninger

Hans Lausten Hansen, Direktoratet for FødevareErhvev, Miljøkontoret

Svend Petersen, Faaborg Midtfyn Kommune

Søren Strandgaard, Fyns Statsskovdistrikt

Annita Svendsen, Fyns Statsskovdistrikt

Ordstyrer: Frans Erve, De Fynske Landboforeninger

Frans Erve oplyste indledningsvist, at Landboretsudvalget vil indkalde organisationernes medlemmer til et møde om projektet på Agrogården i nærmeste fremtid.

Jens Jakobsen gav udtryk for, at det for landbruget er afgørende, at projektet ikke forringer mulighederne for fortsat at drive og udvikle moderne landbrug i området. Det er vigtigt, at der foretages en omhyggelig kortlægning af dræn og konsekvensvurdering i forhold til tilstødende landbrugsarealer uden for projektområdet for at sikre, at afvandingen af disse områder ikke påvirkes negativt af projektet.

Niels Rasmussen svarede, at det for landbruget er afgørende, at mulighederne for en fremtidig landbrugsproduktion sikres på tilgrænsende landbrugsarealer uden for projektområdet. Restriktionerne skal lægges på de nuværende landbrugsarealer inden for projektområdet og ikke på arealerne udenfor.

Søren Thomsen fra Patriotisk Selskab spurgte, om der ikke vil blive pålagt restriktioner i forhold til eksempelvis den luftbårne kvælstofbelastning af de kommende overdrevsarealer inden for projektområdet. Han påpegede, at investeringer i ammoniakbegrænsende tiltag vil være bekostelige for den enkelte landmand.

Søren Strandgaard svarede, at han ikke var så begejstret for rapportens anvendelse af termen overdrev for de højest liggende arealer inden for projektområdet. Udvikling af naturtypen overdrev kræver en lang årrække og er knyttet til en driftsform med græsning eller høslæt. I forbindelse med projektet er termen anvendt for de arealer, hvor drændybden vurderes at være på over 1 meter. En mere korrekt betegnelse vil nok være tørre græsarealer.

Henrik Mørup-Petersen fra konsulentfirmaet Rambøll, som har udarbejdet rapporten for den tekniske forundersøgelse, tilføjede, at de ”gule arealer”, som ligger uden for det afgrænsede projektområde (projektområdet er angivet med rød signatur på kortet), er områder, hvor der er foretaget en nærmere konsekvensvurdering. De gule arealer uden for projektområdet påvirkes reelt ikke at projektet og kan derfor udelades på kortet.

Søren Strandgaard lovede, at der i forbindelse med udsendelse af referatet vil blive vedlagt et nyt kortbilag, hvor disse områder er udtaget. Den enkelte lodsejer er også velkommen til at tage kontakt til distriktet og bestille et mere detaljeret kortmateriale på ejendomsniveau.

Lausten oplyste, at der senere foretages en detailundersøgelse, hvor den enkelte lodsejer får præcis besked om, hvordan og hvor meget netop hans ejendom påvirkes af projektet. Han forestillede sig, at der i løbet af november/december måned kan nedsættes et lodsejerudvalg som del af en kommende jordfordeling. Arealerne kan så sættes i byttetakst i løbet af foråret 2008, og der kan i løbet af sommeren 2008 foretages en ønske/spørgerunde blandt lodsejerne.

En lodsejer spurgte til, hvordan man er stillet i forhold til behov for udspredningsarealer for at kunne opfylde harmonikrav. Kan man så at sige ekspropriere en produktion væk ?

Lausten svarede, at forpagtede arealer kun er til låns. Afhængig af den konkrete kontrakt vil en ejer altid kunne disponere disse arealer til anden side - uanset projektet eller ej. Ejeren af de pågældende arealer vil have mulighed for at erhverve anden jord eller modtage en erstatning for de rådighedsindskrænkninger, der lægges på ejendommen i medfør af projektet.

Niels Rasmussen tilføjede, at den ekspropriationshjemmel, der er til rådighed i forbindelse med VMP II projekter ikke vedrører landmandens ejendomsret over arealet. Det offentlige har alene mulighed for at ekspropriere i forhold til en indskrænkning af landmandens rådighed over arealet. Eksempelvis at vandstanden hæves på arealet, og at det skal ligge som et vedvarende græsareal uden anvendelse af gødning eller sprøjtemidler. Det får landmanden så en takseret erstatning for.

Der blev fra salen givet udtryk for, at det er problematisk, at der fra Faaborg-Midtfyn Kommunes side bliver åbnet for en mulighed for en øget offentlig adgang til området.

Svend Petersen svarede, at hvis man fra lokalområdet måtte ønske en øget offentlig adgang, så vil kommunen arbejde positivt videre med et sådant ønske. Det er ikke et krav i projektet, men blot en mulighed.

Erling Rasmussen spurgte, om området ikke vil gro til, hvis det udlægges som vedvarende græsarealer.

Annita Svendsen svarede, at det vil kræve en aktiv indsats med græsning eller høslæt, hvis projektområdet fortsat skal holdes åbent. Etablering af en ekstensiv afgræsning vil gavne forholdene for dyr og planter i området.

Lausten kommenterede, at en jordfordeling vil give mulighed for at samle arealer i større parceller, som vil gøre en græsningsdrift mere optimal og operationel.

Søren Thomsen, Patriotisk Selskab spurgte, om arealerne efterfølgende skal udpeges som Natura 2000 områder i lighed med landbrugsarealerne inden for det igangværende REGAIN projekt.

Søren Strandgaard svarede, at der ikke er forventninger om en supplerende udpegning af Natura 2000 arealer inden for rammerne af dette projekt.

Frans Erve tilføjede, at det netop i forbindelse med Ulvebækken (del af REGAIN projektet) fra landbrugets side har været afgørende, at den supplerede Natura 2000 udpegning af området ikke får konsekvenser for det øvrige opland.

Niels Gunnar Hansen mente, at staten skal droppe projektet. Der er fortsat behov for at dyrke disse arealer med henblik på at sikre fødevareforsyningen.

Niels Rasmussen svarede, at Landboretsudvalget som nævnt vil invitere de organiserede landmænd inden for projektområdet til en nærmere drøftelse af projektet i nærmeste fremtid.

Jens Jakobsen mente, at dette møde i så fald skal holdes inden høringsfristen for indsigelser til projektet udløber pr. 1. august 2007.

Lausten opfordrede til, at lodsejerne giver projektet en chance og ikke blot mødes for at udarbejde en samlet indsigelse imod projektet.

Niels Rasmussen supplerede, at han godt forstod lodsejernes umiddelbare modstand imod projektet, men at alle vil forsøge at gøre arbejdet så godt som muligt og løse de problemer, det måtte opstå undervejs. Der arbejdes på at finde løsninger, som stiller den enkelte landmand uændret eller måske endda i nogle situationer bedre. Der er indgået en politisk aftale, som landbrugets organisationer har forpligtet sig på at være med til at løse.

Jens Jakobsen uddybede, at lodsejernes frustrationer også skyldes, at kommunens arbejde med administration af den nye Husdyrbekendtgørelse ikke er kommet i gang endnu. Kommunen har endnu ikke meddelt nogle afgørelser i 2007.

Niels Rasmussen svarede, at disse frustrationer er forståelige, men at det er nødvendigt at skille tingene ad.

Tage Krogh spurgte til projektets kvælstofreduktion på 11% svarende til 33 tons kvælstof/år eller 142 kg kvælstof/ha/år.

Søren Thomsen, Patriotisk Selskab svarede, at en reduktion på 33 tons kvælstof/år vil have stor betydning for vandkvaliteten i Odense Fjord.

Frans Erve supplerede, at der er tale om et væsentligt projekt i forhold til Odense Fjord. Implementering af Vandramme- og Habitatdirektivet ligger lige forude, og kan vi komme i gang med effektive projekter nu, vil det forhåbentlig betyde, at der kommer færre stramninger senere.

Niels Rasmussen bemærkede, at ejendomme med arealer inden for projektområdet også kan være attraktive at erhverve for borgere med andet erhverv end landbrug. Ved at gennemføre projektet kan jordfordeling være med til at placere landbrugsproduktionen på de højere liggende arealer, hvor den hører hjemme, og de lavere liggende arealer inden for projektområdet kan anvendes til mere naturmæssige og rekreative formål.

Gitte Larsen spurgte, om området bliver genskabt, som det var engang.

Søren Strandgaard svarede, at det ikke er muligt at genskabe området og åens forløb præcist, som det fremstod før reguleringen. Tørveholdige arealer kan have sat sig mere end andre og ligger lavere i dag som følge af den foretagne afvanding. Herudover ønsker vi en optimal omsætning af næringsstoffer inden for projektområdet, hvilket også stiller krav til udformning af de nye vandløbsstrækninger. Han tilføjede, at han er blevet orienteret om, at Jacob Schaffalitzky de Muckadell har et kort, som viser en del af vandløbsstrækningen før regulering. Dette kort har ikke været inddraget i forundersøgelsen, men distriktet vil sørge for at få et foto af dette kort ved lejlighed.

Jacob Schaffalitzky de Muckadell tilføjede, at kortet stammer tilbage til 1789.

Henrik Mørup-Petersen fra Rambøll forklarede, at de har benyttet målebordsblade fra slutningen af 1800 tallet i forbindelse med den tekniske forundersøgelse. På dette tidspunkt var vandløbet allerede reguleret. I projektforslaget er de nye vandløbsstrækninger placeret, hvor terrænet er lavest i dag, og slyngningerne i forbindelse med Silke Å strækningen er tilpasset ønsket om at omsætte så meget kvælstof som muligt med en afstand fra eng til vandløb på maksimalt 100 meter.

Henning Schroll bemærkede, at han har tilbudt projektet kortmateriale og film fra området, men at det tilsyneladende ikke har haft interesse.

Lars Bangsgaard svarede, at projektet har et godt kendskab til vandløbets forhistorie. Der vil altid være behov for at tilpasse et projekt i forhold til den situation, der findes i dag. Det kan ikke altid lade sig gøre at genskabe vandløbet, som det var engang, og som nævnt i forbindelse med Silke Å strækningen kan der være nye ønsker til vandløbets funktion. Vi vil kigge de nye oplysninger igennem og vurdere dem i forhold til projektet.

Frans Erve sagde, at såvel landbrugsorganisationerne som staten går ydmyge til opgaven. Det er vigtigt, at der bliver tid til drøftelser. Der er tale om et stort indgreb i den enkelte lodsejers hverdag, og det er afgørende, at den enkelte lodsejer behandles individuelt. Han opfordrede lodsejerne til at tage telefonen og ringe til såvel deres organisationer som Fyns Statsskovdistrikt, hvis der er spørgsmål, de har behov for at få afklaret. Han gjorde opmærksom på, at Jordbrugskommissionen også havde folk med til det offentlige møde.

Lodsejer Frits Korsgaard spurgte til projektets tidsplan.

Lars Bangsgaard svarede, at det helt vil afhænge af, hvordan jordfordelingen kommer til at skride frem. Der vil som nævnt være mulighed for at arbejde med projektet i etaper og eksempelvis realisere Hågerup Å strækningen først. Selve anlægsarbejdet udføres ved at udgrave vandløbets nye slyngninger og holde dem tørre ved hjælp af et midlertidigt dige. Herefter sættes vand på, og vandløbet tvinges ind i det nye forløb. Vandløbets gamle forløb kan så efterfølgende kastes til.

Helle Illum spurgte, om græssende dyr må modtage tilskud i form af mineraler.

Annita Svendsen svarede, at det må de gerne, og at mineraltilskud ofte er helt nødvendig for at opretholde dyrenes sundhed og trivsel på arealerne.

Frederikke Rørth spurgte, om projektet kan medføre, at området som helhed får en højere målsætning, og at det derfor kan blive vanskelig at få tilladelse til forskellige ændringer i området – eksempelvis i forbindelse med byggetilladelser.

Søren Strandgaard svarede, at eksempelvis tilladelse til byggeri allerede i dag er reguleret gennem flere forskellige lovgivninger.

For at give landbrugets organisationer en bedre mulighed for at drøfte projektet med de medlemmer, der berøres af projektet efter sommerferien, har Fyns Statsskovdistrikt besluttet at forlænge fristen for eventuelle indsigelser og bemærkninger til projektet fra den annoncerede dato (1. august 2007) og frem til den 14. september 2007.

Materiale om Silke Å projektet og herunder dette referat lægges på Naturstyrelsens hjemmeside www.skovognatur.dk

Referent: Annita Svendsen