SUPERB – Projekt om skovgenopretning på tværs af Europa

SUPERB er et EU finansieret projekt, som har til formål at samle viden om, formidle samt gennem en række konkrete indsatser, skabe grundlaget for en rigere natur i en række skovlandskaber fordelt over hele Europa.

SUPERB står for “Systemic solutions for upscaling of urgent ecosystem restoration for forest related biodiversity and ecosystem services”, og er et EU Horizon 2020 -finansieret projekt under EU GREEN DEAL call LC-GD-7-1-2020: Restoring biodiversity and ecosystem services. Projektet startede i december 2021 med en projektperiode på 4 år.

Projektets overordnede formål

  • At støtte konkrete restaureringstiltag i en række skovlandskaber i Europa – herunder i to af Naturstyrelsens områder.

  • At udvikle et naturgenopretnings- og tilpasnings-videnscenter, der samler eksisterende viden og erfaring-i-praksis-eksempler på naturgenopretning og -tilpasning.

  • At udvikle brugervenlige vejledninger til, hvordan man gennem forvaltningen af skovlandskaber kan genoprette og skabe grundlaget for en rigere skovnatur.

Projektet kobler praksis og forskning. Fokus er på nye måder, at foretage genopretning af økosystemers naturlige funktioner samt på nye måder at organisere, gennemføre og finansiere den form for aktiviteter. Der er i den forbindelse fokus på at benytte eksisterende forskning- og praksisprojekter, fx LIFE.

Find mere information om SUPERB her

Find med information omkring hvordan Naturstyrelsens behandler dine personoplysninger ifm. SUPERB-projektet her

Projektområder

På europæisk plan etableres og implementeres projektområder i 12 forskellige lande fordelt over hele Europa. Disse projektområder skal danne grundlaget for overvågning samt yderligere opskalering ved involvering af jordejere, samfund og på sigt også investorer.

I Danmark arbejdes der med restaureringstiltag i to af Naturstyrelsens skovområder – ét område i Naturstyrelsen Thy og ét område i Naturstyrelsen Nordsjælland.

Billeder og kort


Billede 1: Kort som viser demo-områder



Billede 2: Oversigtsbillede som viser demo-område i Nordsjælland



Billede 3: Oversigtsbillede som viser demo-område i Thy