Suså, Karrebæk og Dybsø fjorde

Engsnarren, der er er på listen over verdens mest truede fuglearter, er en karakterfugl i moser og enge ved i øvre del af Suså

Engsnarren, der er på listen over verdens mest truede fuglearter, er en karakterfugl i moser og enge. Den er at finde i øvre del af Suså. 

Genopretning af vandløb, enge og mose samt skovrejsning blev gennemført i perioden 2007-2017

Genopretningen af vandløb, enge og moser samt skovrejsning blev gennemført under den Særlige Vand- og Naturindsats, finansieret af den såkaldte ”Miljømilliard” i indsatsområdet Suså, Karrebæk og Dybsø fjorde.

Dele af projektet blev udført under VandMiljøPlan3 (VMP3), hvor erstatning for driftstab m.v. betales af Direktoratet for FødevareErhverv. 

Området på godt 800 km dækker hele det opland, som via Suså afvander til Karrebæk og Dybsø Fjorde.  Suså er ca. 85 km lang og er hovedvandløbet i Sjællands største vandløbssystem.

Det meste af åen er blevet reguleret, nogle strækninger formentlig allerede i 1600-tallet. Mange steder kan man stadig se de gamle å-slyngninger i terrænet, men generelt har åen manglet slyngninger og gode bundforhold herunder store sten og grus. Alligevel er naturindholdet på mange strækninger af åen ganske højt, og Suså og store dele af dens omgivelser er Natura2000-område.

Der er f.eks. omkring 20 fiskearter, og det er mange for et østdansk vandløb. For mange arter gælder dog, at bestandene er små, og flere af arterne er rødlistede. 

Floraen i selve åen er interessant med bl.a. forskellige arter af vandaks og pilblad. Hovedparten af arealerne langs åen blev tidligere udnyttet landbrugsmæssigt, og bortset fra enkelte spændende lokaliteter er floraen her ikke særlig interessant. 

Ådalen og de store eng- og moseområder, som åen løber igennem, er vigtige ynglesteder for mange engfugle, blandt andet Engsnarre.

Gennem mange år er der via Suså blevet ledt for mange næringsstoffer ud i Tystrup-Bavelse Sø og i Karrebæk og Dybsø fjorde.

Susåen udspringer syd for Rønnede og løber mod vest til Tystrup-Bavelse Sø, hvorfra den fortsætter mod Næstved, inden den munder ud i Karrebæk Fjord. Større tilløb udspringer ved Ringsted og Sorø (Ringsted Å og Tuel Å).

Susåen udspringer syd for Rønnede og løber mod vest til Tystrup-Bavelse Sø, hvorfra den fortsætter mod Næstved, inden den munder ud i Karrebæk Fjord. Større tilløb udspringer ved Ringsted og Sorø (Ringsted Å og Tuel Å).

Formål med projektet

Projektet har omfattet tre områder i øvre, mellemste og nedre del af Suså:

  • I den øvre og mellemste del har der været fokus på at mindske tilførslen af næringsstoffer til åen og dermed til Tystrup-Bavelse Sø.
  • I alle tre områder var det målet at genoprette natur i såvel vandløb som på vandløbsnære arealer ved bl.a. at genslynge vandløb og udlægge intensivt dyrket jord til ferske enge. Særligt i mellemste Suså var der tale om et helhedsprojekt med genopretning af ådalen. Et delmål var at forbedre vilkårene for fuglelivet, i særlig grad for engsnarren, ved at indføre en ekstensiv drift af enge og moseområder. 
  • Det var desuden målet at sikre bedre rekreativ adgang til Suså og at etablere ny skov i en grøn ring omkring Næstved.

Realisering af projektet

Til at udvælge indsatsområder i Suså-systemet blev der etableret brede interessentgrupper, hvor Kommunernes Landsforening, Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Sportsfiskerne, Danmarks Jægerforbund og Dansk Skovforening var repræsenteret.  Gruppen blev udvidet med enkelte andre, bl.a. Miljøcenter Nykøbing.

Der blev afholdt to store lodsejermøder for mellemste Suså, som førte frem til, at projektet skulle sættes i værk. Der blev etableret et lodsejerudvalg med repræsentanter af de forskellige typer lodsejere (erhvervslandbrug, fritidsbrug, jagtejendomme, ejendomme med et stykke natur). En arveløs ejendom blev skudt ind i projektet som puljejord til jordfordelingen. Under hele processen var der tæt kontakt med lodsejerne; nogle blev besøgt 10 gange eller mere.

Særligt med Faxe Kommune var der et tæt parløb om projektudformning og fornødne tilladelser til projektet i øvre Suså, bl.a. åens forlægning ind gennem Hovmosen.

I 2007 indgik Miljøministeriet en aftale med Næstved Kommune om skovrejsning i en grøn ring omkring Næstved by. Kommune overdrog ca. 210 ha til Naturstyrelsen, som forpligtede sig til at plante bynær, rekreativ skov i et samarbejde med kommunen og yderligere opkøbe for 20 mio. kr. supplerende arealer til at plante ny skov.

For det samlede skovprojekt blev der afholdt borgermøde den 22. maj 2007. Umiddelbart efter blev der etableret et Skovbrugerråd til rådgivning af styregruppen bestående af repræsentanter for DN, Friluftsrådet, Dansk Landbrug og Turistforeningen. I de enkelte skovprojekter blev der suppleret med følgegrupper bestående af lokale interessenter.

Projektbeskrivelse

I øvre Suså blev der gennemført fire delprojekter:

  • I Hovmosen blev Suså ført ind gennem mosen, og der blev udlagt gydegrus. Også tre tilstødende vandløb blev restaureret. Arealer med jord i omdrift blev udlagt til fersk eng med særlig plejeforpligtelse til gavn for Engsnarre. 
  • I Holt Mose blev åen genslynget, og der blev etableret stenstryg og udlagt gydegrus. En sø blev genoprettet, og jord i omdrift blev udlagt til fersk eng. 
  • Jydebækken blev genslynget i hele sit forløb i et samarbejde med Næstved Kommune. Desuden blev der gravet nye søer og bekkasinskrab. 
  • Suså blev genslynget på to strækninger mellem Rødebro og Broksø Bro, i alt knap to km. Desuden blev der etableret to søer. 

I mellemste Suså blev vandløbet ført tilbage til syv af de gamle slyngninger fra før reguleringen. Desuden blev 35 gamle stenstryg genskabt ved hjælp af 3000 m3 sten og 4000 store sten og fem tilløb blev genoprettet. 

For at mindske udvaskningen af næringsstoffer til åen blev der afbrudt dræn til ådalen og i stedet anlagt åbne fordelergrøfter, og for at sikre den efterfølgende naturpleje med afgræsning blev der etableret hegninger og lavet græsningsaftaler. 

Offentlighedens adgang blev forbedret ved at etablere P-plads, picnicplads, vandrestier samt gangbroer over Suså og Ringsted Å på statens arealer ved åerne. Det blev muligt gennem jordfordelingen, hvor der af Naturstyrelsen blev opkøbt 50 ha ånære arealer. 

Projektområdet ved Næstved (nedre Suså) omfattede ca. 215 hektar. Udover tilplantning blev der udlagt fælleder og lysåbne områder, vandløb blev frilagt og/eller restaureret, og der blev etableret en lang række frilufts- og publikumsfaciliteter, bl.a. befæstede stier, hundeskove, shelterpladser og P-pladser. Endvidere blev der etableret to græsningslaug med hegninger og faciliteter.

Projektområderne i øvre Suså syd og sydvest for Haslev. Engsnarrens kerneområder er de vestlige moser.

Projektområderne i øvre Suså syd og sydvest for Haslev. Engsnarrens kerneområder er de vestlige moser.

Projektet sigtede mod at skabe bedre forhold i Susåen primært ved begrænsede indgreb i selve åen. Målet var at opfylde både dele af Vandrammedirektivet og dele af Habitatdirektivet ved at restaurere vandløbsstrækninger, ekstensivere driften af mosearealer nær åen og gøre en indsats for fuglelivet, især engsnarren.

Der blev gennemført fire delprojekter:

1.

I Hovmosen blev Suså ført ind gennem mosen i et snoet forløb, og der blev udlagt gydegrus. Også tre tilstødende vandløb blev restaureret. Arealer med jord i omdrift blev udlagt til fersk eng med særlig plejeforpligtelse til gavn for Engsnarre, som er den eneste danske ynglefugl, der på verdensplan er truet. 

1.	I Hovmosen blev Suså ført ind gennem mosen i et snoet forløbI Hovmosen blev Suså ført ind gennem mosen i et snoet forløb.

2.

I Holt Mose blev åen genslynget, og der blev etableret stenstryg og udlagt gydegrus. En sø blev genoprettet, og jord i omdrift blev udlagt til fersk eng. 

I Holt Mose blev åen genslynget, og der blev etableret stenstryg og udlagt gydegrus.

Projektområdet i Holt Mose.  

3. 

Jydebækken blev genslynget i hele sit forløb i et samarbejde med Næstved Kommune. Desuden blev der gravet nye søer, og der blev gravet bekkasinskrab, som er små, fugtige og til dels vandfyldte arealer, hvor bekkasiner kan finde føde.

Jydebækken blev genslynget ii et samarbejde med Næstved Kommune

Jydebækken blev genslynget i hele sit forløb i et samarbejde med Næstved Kommune.

4.  

På to strækninger mellem Rødebro og Broksø Bro, i alt knap to km, blev Suså genslynget og gjort terrænnært. Desuden blev der etableret to søer. 

Susåens genslyngning mellem Rødebro og Broksø.

Susåens genslyngning mellem Rødebro og Broksø Bro. 

Endelig blev et mindre projekt med Natura2000-hegning og etablering af græsningsdrift gennemført. Derimod måtte et forsøg på at organisere lodsejerne i et driftsselskab for de ekstensiverede, ånære græsarealer opgives.

I alt 330 hektar er omfattet af projektet, og der er tinglyst projektaftaler hos 12 lodsejere. Lodsejerne har fået 17,7 mio. i erstatninger og kompensation for værditab og driftstab.

Den beregnede effekt på vandmiljøet er, at indsatsen i øvre Suså tilbageholder omkring 22 ton kvælstof og to ton fosfor pr. år.

Effekten på arealerne er, at engenes tilstand nu er væsentlig bedre med mere varieret botanik, og at vandløbsfaunaen har fået væsentligt bedre forhold i de restaurerede strækninger.

Der blev nedsat en følgegruppe bestående af foreninger, lodsejere, kommuner og Miljøcenter. Der blev afholdt møder undervejs i processen og drøftet detailprojekter og konkrete naturforhold. Involveringen havde stor indflydelse på den endelige udformning af indsatser og affødte bilaterale møder om mere specifikke forhold. Der blev desuden afholdt en række rundvisninger, ekskursioner og faglige oplæg i forskellige sammenhænge.
Projektet var det første af sin art, som flyttede et Natura2000-område. Det skete med Susås forlægning ind i Hovmosen, som gav anledning til grundige overvejelser mange steder. Konklusionen blev, at den planlagte forlægning ville give et bedre vandløb med gunstigere vilkår for udpegningsarterne.

Særligt med Faxe Kommune har der været et tæt parløb om projektudformning og fornødne tilladelser, men Naturstyrelsen forestod alle lodsejerforhandlinger om projektaftaler. Det særlige ved aftalerne var, at der blev indarbejdet en ret til at foretage vandløbsindsatser på de enkelte lodsejeres vandløbsstrækninger. Lidt banebrydende blev det indskrevet og tinglyst som vilkår, at der på arealerne skal gennemføres engsnarrevenlig drift, i princippet for tid og evighed.

Den røde markering dækker projektstrækningen. Forundersøgelsen dækkede de to strækninger markeret med røde prikker.

Forundersøgelsen dækkede de to strækninger markeret med røde prikker. Den røde markering viser projektstrækningen. 

Projektet mål var at genoprette hele ådalen fra rand til bund på strækningen fra jernbanebroen til Næsby Bro, at genslynge og retablere Susås gamle løb med tilløb og gøre det muligt for åen at leve op til EU's vandrammedirektiv ved at skabe bedre forhold for fisk og andre vandlevende dyr. Desuden at fjerne kvælstof og fosfor, igangsætte drift af græsarealerne, gavne botanikken og fuglelivet, at bevare det åbne landskabsbillede og at sikre rekreativ adgang til Suså. 

Projektets ambition var endvidere at benytte bevillingen til at skaffe yderligere finansiering.

Projektet omfattede ca. 45 lodsejere og ca. 250 hektar.

Detailprojektet var delt op i to:

  1.        "Reguleringsprojekt delområde 3 - mellemste Suså"
  2.        "VMP3 - vådområder".

Opdelingen skyldtes, at projektet dels blev finansieret af Miljømilliarden og dels af Fødevareministeriets VandMiljøPlan3 over Landsdistriktsprogrammet. Desuden var det hensigtsmæssigt i forhold til myndighedsbehandlingen af diverse tilladelser til projektets gennemførelse.

Vandløbet blev ført tilbage til syv af de gamle slyngninger fra før reguleringen. Desuden blev 35 gamle stenstryg genskabt ved hjælp af 3000 m3 sten og 4000 store sten, og fem tilløb blev genoprettet.

For at mindske udvaskningen af næringsstoffer til åen blev der afbrudt dræn til ådalen og i stedet anlagt åbne fordelergrøfter og overrisling, og for at sikre den efterfølgende naturpleje med afgræsning blev der etableret hegninger og lavet græsningsaftaler.

Reliefkort over projektstrækningen på Suså, hvor hvide markeringer viser placering af stenstryg og røde streger viser genslyngninger af åen.

Reliefkort over projektstrækningen på Suså, hvor hvide markeringer viser placering af stenstryg og røde streger viser genslyngninger af åen.

Efter afslutning af projektet ejer Naturstyrelsen 50 hektar samlet omkring Vrangstrup. Der blev etableret P-plads, picnicplads og vandrestier på statens arealer ved åkanten med gangbroer over Suså og Ringsted Å. Det var et af hovedargumenterne for opkøb af statsejet jord, så den ellers utilnærmelige Suså blev offentlig tilgængelig.
I Fjenneslev er driftsansvaret delegeret videre til kommune og lokalråd, mens Naturstyrelsen står for drift af anlægget ved Vrangstrup.

Der blev udarbejdet en folder og info-skilte om projektet og turmuligheder.  

Der har ikke været målinger af næringsstof før og efter, så den forventede reduktion af kvælstof på 34 ton pr. år bygger på modelberegninger. De lokale udtaler, at vandet er blevet mere klart med årene, og antallet af fisk er stigende. Næstved Kommune har et EU Life-projekt for den tykskallede malermusling, og i en grundig undersøgelse blev der fundet levende eksemplarer ar arten ved Vrangstrup Bro.
Projektet har givet en større vanddynamik med bedre iltning over stryg og i slyngninger og hurtigere oversvømmelser, men vandet trækker sig tilsvarende hurtigere tilbage.

Engenes tilstand er blevet klart forbedret af projektets indsatser. 85 % af arealerne afgræsses, så vegetationen ikke længere er stærkt domineret af sødgræs, mens en række græsarter, blomster og andre urter vinder frem. 

DOF lokalt har fulgt projektet tæt. Konklusionen er, at projektet ubetinget har været en succes for fuglelivet. Arter, som var forsvundet, er kommet tilbage både som yngle- og rastefugle. Optællinger 2015-2018 viser tilbagekomst af engfuglearter med bl.a. 10-20 ynglende og 300-400 rastende viber, rødben, dobbeltbekkasin, gul vipstjert, bynkefugl, tinksmed m.fl. Med den forbedrede biodiversitet øges også forekomsten af rovfugle, ligesom listen over andefugle og rastende flokke af brushøns, stor kobbersneppe og traner m.fl. er lang.

Udtalelser fra kanoudlejerne går på, at det er blevet en langt større oplevelse at padle sig ned igennem den mellemste Suså, og at landskabet er blevet åbnet og meget mere interessant.  

Der blev afholdt to store lodsejermøder i hhv. juni og november 2007, som førte frem til en beslutning om, at projektet skulle sættes i værk. Gennem jordfordelingen blev der etableret et lodsejerudvalg med repræsentanter for de forskellige typer lodsejere (erhvervslandbrug, fritidsbrug, jagtejendomme, ejendomme med et naturareal). En arveløs ejendom blev skudt ind i projektet som puljejord.
Projektaftalerne indeholder både VMP3-arealer på engene og typiske bakke- og randarealer kompenseret af Miljømilliarden.
Både DN, DOF og Friluftsråder blev involveret i projektet og var en del af følgegruppen, som blev nedsat tidligt i processen for alle interessenter og de involverede kommuner.

Der var et meget tæt samarbejde med Næstved, Sorø og Ringsted kommuner. Samlet blev givet mere end 100 tilladelser og dispensationer i medfør af Vandløbsloven, Naturbeskyttelsesloven, Planloven m.fl. I forhold til VVM og Natura2000 var der et godt samarbejde med Miljøcenter Roskilde.  

Undervejs var der flere indslag i regionale medier om projektet. Der blev lavet en folder med information om projektet, og ved P-plads og sti er der opsat informationstavler.

Projektet afholdt et vellykket arrangement med kanosejlads igennem projektstrækningen og efterfølgende middag for lodsejere og personer, som var involveret i projektet.

I maj 2012 blev der afholdt officiel indvielse af projektet med deltagelse af daværende miljøminister Ida Auken, borgmester Carsten Rasmussen, Næstved og formanden for Østlige Øers Landøkonomiske Forening, Povl Fritzner. 

Offentlig adgang

Jordfordeling ved mellemste Suså blev brugt til at lave sundhedsspor, trampestier og rekreative områder for borgerne i Fjenneslev. Her er driftsansvaret videredelegeret til kommune og lokalråd, mens NST står for drift af faciliteterne ved Vrangstrup.

Mellemste Suså ved Vrangstrup, hvor Naturstyrelsen efter projektet ejer 50 hektar. Stier er markeret med røde og gule stiplede streger. Desuden er markeret P- og picnicpladsen.

Mellemste Suså ved Vrangstrup, hvor Naturstyrelsen efter projektet ejer 50 hektar. Stier er markeret med røde og gule stiplede streger. Desuden er P- og picnicpladsen markeret.

Folder: Ådalsprojektet Mellmeste Suså

 

Fjenneslevprojektet med trampestier, sundhedsspor og rekreative områder

Fjenneslevprojektet med trampestier, sundhedsspor og rekreative områder.

Ved Øvre Suså blev der indgået aftale med lodsejer om etablering af P-plads, udsigtsplatform med info-skilte ved Rødebro.

Der er indgået aftale med Næstved kommune om drift af pladsen.

Oversigtskort over P-plads og kørestilsvenlig udsigtsplatform ved Rødebro

Oversigtskort over P-plads og kørestolsvenlig udsigtsplatform ved Rødebro.

Plantegning til P-plads og udsigtsplatform

Plantegning til P-plads og udsigtsplatform. 

Udsigtsplatform Rødebro

 Udsigtsplatform Rødebro. 

Kontakt

Naturstyrelsen Storstrøm

Obfuscated Email

5443 9013

Projekt type Særlig Vand- og Naturindsats (SVNI)
Indsats område
Susåen, Karrebæk og Dybsø fjorde
Periode 2007 - 2017
Projekt areal

330 ha. + 150 ha. + 215 ha.

I alt 695 hektar.
Økonomi

14,6 mio. kr. + 20,7 mio. kr. + 10 mio. kr.

I alt 45,3. mio. kr.

Projektleder

Jørgen Sandby Nielsen