Tissingvigs historie 1: Landvindingen

Tissinghuse i 1970´erne. Kilde: Morslands Historiske Museum

Landvindingen i korte træk

Den inderste del af Glomstrup Vig deler sig i to arme, der i tidens løb har haft flere forskellige navne: Nøraagaardsvig eller Thissingvig, der strækker sig mod nordøst og Mygdamvig, Glomstrupvig eller Søndervig, der strækker sig mod sydøst. Begge vigarme indgik i de ældste projekter for udtørring.

Det første projekt blev gennemført 1874-76 i henhold til Indenrigsministeriets koncession ved resolution af 12. august 1872. Bevillingen blev udstedt. til inspektør S. Lykke af Stadilø og lød på ret til inddæmning og udtørring af en del af Glomstrup Vig med erhvervelse af ejendomsretten over indvundet areal samt skattefrihed af samme i 20 år fra fuldførelsen at regne. En dæmning blev opført af ler, sand og grus og beklædt med græstørv, der hvor løbet er snævrest mellem Redsted og Vester Assels sogne. På dæmningen løber fra den tid vejen mellem Redsted og Vester Assels. Dæmningen var 94- 100 meter lang. En hollandsk vindmølle blev opført til at pumpe vandet ud via to vandsnegle.

Morsø Avis berettede om solide dæmninger: På hoveddæmningen var stendossering flere alen over almindelig vandstand. ”Vandets udpumpning begyndte i afvigte april måned og fuldendtes på 24 døgn….Hele foretagendet kan betragtes som overordentlig vellykket.”

Helt uden problemer var det dog ikke gået, idet den næsten fuldførte dæmning faktisk brød sammen i en middagspause. Senere kaptajn og forfatter Jens Kusk Jensen (1866-1936) voksede op i Vester Assels, fulgte arbejdet på nærmeste hold og var med til at plante bunden til med græs. Han har senere berettet herom i sine erindringer: ”Karlene havde skarpe Klamper under Træskoene og traadte Huller, og saa havde vi Rollinger hver sit Stykke, hvor vi plantede Græs i Hullerne og trykkede dem sammen. Det var en lang Dag, jeg maatte gå Klokken 5 for at kunne være paa Arbejdspladsen Klokken 6; vi arbejdede til 6 Aften, med ½ Times Frokost, 1 Times Middag og ½ Times fri om Eftermiddagen og tjente 50 Øre.”

Ved arbejdet blev indvundet omkring 260 ha , ca. 600 tdr. bygsæde, men beskyttet endnu mere land. Et aktieselskab stod herefter for jordens drift med en bestyrer, det kneb imidlertid med indtægterne, og 1878 traf en ekstraordinær generalforsamling beslutning om salg af ”A/S Glomstrup Vig” ved auktion. Området blev vurderet til 181.500 kr., det var på 330 tdr. land med tilhørende bygninger, dæmninger, kanaler, sluser og maskiner. I september blev det udlagt til prioritetsejeren, generalkonsul Pontoppidan i Hamborg. Han afhændede staks til Københavns Handelsbank. I en årrække skiftede området ret hyppigt ejere.

I 1895-96 måtte dæmningen genopføres efter brud under den store stormflod, der også havde ødelagt mange andre dæmninger i Limfjordsområdet. For genopførelsen stod et lokalt kompagniskab, men heller ikke for det viste sagen sig rentabelt. Igen skiftede foretagendet hænder flere gange. I 1918 blev området solgt til to bornholmere Kofoed og Nielsen, der som deres forgængere havde mange ideer og planer for området, ålefangsten var imidlertid det eneste, der var noget ved.

Igen i 1921 blev der under stormflod brud på diget ved landvandskanalen, og inddæmningen blev oversvømmet. De daværende ejere androg om støtte af statskassen, men ville ikke underkaste sig vilkårene herfor, og fik derfor intet tilskud. I 1926 blev dæmningen forsynet med stenbeklædning på hele den ydre skråning, og var i 1932 ved Limfjords-kommissionens besøg i en upåklagelig tilstand. I dæmningen var to selvlukkende sluser af beton, en i hver ende ved landvandskanalernes udmunding. Området var da, i 1926 overtaget af Niels Nielsen. Han havde drevet et lignende område ved Nykøbing Sjælland, Hovvig, og var der kendt som Ålekongen. Han lod det delvist vandfyldte område være vandfyldt, og benyttede det til åleopdræt, udsatte også i tusindvis af småål. Han havde to pumpeanlæg – men lod pumpningen være indstillet. Han flyttede tilbage til Sjælland 1934.

I 1941 overtog brdr. Aage og N. Chr. Nielsen området. Den første var vognmand, den anden købmand, begge fra Mors. De søgte og fik straks støtte efter Landvindingsloven af 1941 til tørlægning af den nordre vig. Staten ydede 60% til projektet, der i første omgang blev beregnet til 180.000, en pris der blev hævet tre-fire gange undervejs. Projektet var udarbejdet af Hedeselskabet. Det omfattede digebyggeri omkring vigen ( 1,10 m højt). Udpumpningen begyndte i 1942 ved hjælp af en traktor ”International” drevet med gasgenerator. Siden blev bygget pumpestation.

Første års tilsåning på 58 tdr. land gjaldt især havre, men omfattede 18 tdr. land med hvede, en sensation i denne egn af landet, der solgte i pressen, der kaldte jorden fed: ”På de atten Tønder Land, hvor den største og kraftigste og maaske eneste Hvedemark i Thisted Amt i disse Dage er under Modning snoede sig for halvandet Aar siden paa én Meter Vand den Fedeste Aal i Limfjordens Vande og Norden herfor.” Der var dog fortsat problemer med bagvand, rør i havren og pil i hørren. Planerne om i fremtiden også at tørlægge Søndervig helt blev aldrig realiseret. Og ålefangst og jagt fortsatte at have stor betydning her.

Det inddæmmede areal var en samlet ejendom endnu en årrække.   I 2008 er den nordre vigarm erhvervet af Naturstyrelsen – Thy, og nu under genopretning, som det andet projekt af denne slags på Mors .

Leverandør og kilde: Morslands Historiske Museum