Tissingvigs historie 2: På bunden

Stammebåd fundet på bunden af Tissingvig. Foto: Morslands historiske Museum

”Ved Kanalarbejdet fandt de svære Træstammer, hvoraf i hvert Fald én blev liggende i Bunden af Kanalen, da den var saa stor, at de ikke kunne faa den op, og den var for haard til, at de kunne stikke den i Stykker. De fandt en udhulet Træstamme fra Oldtiden, Hvalknogler, Rensdyrgevir og mere, som jeg ikke kendte. Ved at se disse Ting vaktes min Interesse for Fortiden.” fortæller Jens Kusk Jensen (1866-1936) i sine erindringer fra den første tørlægning af vigen. Fortiden kom frem som vandet blev pumpet ud – og især stammebåden vakte opmærksomhed.

Båden blev fundet i den nordre vigarm, dengang kaldet Glomstrup Vig eller Redsted Noer under arbejdet i 1875. I juni berettede Morsø Avis kort, at en båd var fundet og at avisen senere ville bringe mere herom. Nærmere detaljeret skildring fulgte så: Fundet var gjort den 3. eller 4. juni ”af en Arbejder, der, idet han paa Dyndsko bevægede sig hen over den udtørrede Jord, tilfældigvis stødte paa en af Baadens Stævne, der ragede lidt op over Søbunden”. Forvalteren ved projektet lod dyndet omkring den kaste til side og fundet undersøge nærmere. Den interesserede oldgransker var købmand A. H. Schade, der opmålte båden og skrev den mere detaljerede beretning til avisen. Netop i løbet af 1800-tallet voksede interessen for arkæologi og historie kraftigt, og en egentlig arkæologisk videnskab tog form. De første undersøgelser af køkkenmøddinger blev foretaget 1860, og på Mors var flere private optaget af emnet. Købmand A. H. Schade var senere i 1901 med til at oprette Morslands Historiske Museum.

Hvalknogler fundet i Tissingvig. Foto: Morslands historiske Museum Båden var ikke det første fund fra bunden af vigen. Året forinden, i 1874, var dæmninger og andet anlægsarbejde færdiggjort, og i april måned var vandet blevet pumpet ud. I august beskrev avisen anlægsarbejdet og tilplantningen. Og så gjaldt den sidste fjerdedel af artiklen ellers forhistorien: ”Under Udgravningen af Vigen er der forrige Sommer fundet, foruden Skeletter af forskjellige Fugle og flere Hjortetakker, en Øxe af Hjortetak og ved Landgrøftens Gravning nogle større sammenhørende Knokkelstykker af et Hvaldyr, der ere indsendte til Museet for Oldsager (det nuværende Nationalmuseum) og er af Interesse for samme, forsaavidt der maaske sammesteds eller i Nærheden fremtidig maatte forefindes andre Levninger af nævnte Dyreart, hvorved der muligt kunde tilvejebringes Oplysning om, hvorvidt disse Knokler ere fremkomne ved Menneskeværk eller paa en naturlig Maade blevne opkastede dersteds.”

Trods den arkæologiske videnskabs fremskridt var man ikke nået så vidt, at fundene blev udgravet professionelt, kunne dateres eller præpareres som i dag. Stammebåden havnede ikke på et museum men derimod hos en privat samler, kammerherre Steensen-Leth på herregården Højris ved Sallingsund.

Her var den indtil 1910, hvor den overgik til Morslands Historiske Museum, der året før var flyttet ind på Dueholm Kloster. Her kan den også ses den dag i dag i den nyindrettede udstilling om Morsøs oldtid og vikingetid. Den har slået sig, den blev jo ikke behandlet som konservatorerne nu kan behandle vanddrukken gammel træ. Datering er forsøgt, men kan ikke foretages. Men den er der altså – ikke blot til minde om en ubestemt fjern fortid, men også for den første tørlægning af Thissingvig. Drengen Jens blev ikke bare forfatter til den store Håndbog i praktisk Sømandskab, men skrev også navigationens historie og byggede modeller af forhistoriske fartøjer. Sådan kan tørlægning resultere i så helt andet end beregnet.

Morslands Historiske Museum maj 2009.