Engfugles levevis

Engfugle yngler på fugtige enge og strandenge med lav vegetation, og derfor er det vigtigt, at der foregår græsning eller høslæt. Nogle af engfuglene, som strandskade og rødben er beskrevet på Naturstyrelsens hjemmeside , hvor der også er billeder er fuglene.

Rødben

Engryle, brushane og stor kobbersneppe har rede på jorden. Derfor er både hunnerne og æggene velcamoufleret. Når ungerne er udruget, er de dunklædte og kan derfor relativt hurtigt forlade reden for selv at søge føde, da det er farligt at ligge i den. Hos de fleste engfugle er det begge forældre, der passer ungerne – en af undtagelserne er dog brushøns, hvor det kun er hunnen, som passer ungerne. Modsat de to andre arter, danner brushøns derfor heller ikke par.

Brushane unge

Det kan være vanskeligt at artsbestemme de forskellige engfugle. Det skyldes blandt andet, at de optræder i forskellige fjerdragter afhængig af årstiden. Derudover er der også forskel på unge og voksne fugle.

For en uddybning af hvilke krav, som engryle, brushane og stor kobbersneppe kræver til yngleområdet, kan man læse Handlingsplanens afsnit 2.7.

Engryle

De fleste engryler ankommer i marts og begynder herefter at finde territorier. Med hovedtrækket i begyndelsen af maj, kan der være mellem 250.000-400.000 ryler i landet. Heraf kan 200.000-300.000 ses i Vadehavet. Derudover kan der være mange på blandt andet Tipperne, i Bøvling Fjord, ved Alrø i Horsens Fjord og ved Nærø Strand på Nordfyn. I slutningen af april lægges æggene i reden på græsset. Undersøgelser har vist, at hvis fuglene i et år har haft succes med at yngle, vender de ofte tilbage til det samme territorium og har den samme partner. Hvis fuglene derimod ikke har haft succes med at yngle, finder de ofte et nyt territorium og en ny partner. Derudover kan hunner flytte territorium, selv om de har haft ynglesucces, hvis de finder en han med bedre territorium.

Engryle

Rylens relativt lange næb er velegnet til at bore i mudder efter føde. Når rylen fouragerer på vadeflader ved lavvande, går de eller løber rundt sammen, mens de stikker næbet ned i mudderet for at finde smådyr, der kan spises. Når der er højvande, stimler de sammen på højvandsrastepladser, hvor op imod 100.000 fugle kan stå sammen på et område, der ikke oversvømmes.

På Naturstyrelsens hjemmeside er der en kort beskrivelse af almindelig ryle , som engryle er en race af. Racen engryle yngler i Østersøregionen og i det nordlige og vestlige Jylland og Nordvest-Tyskland. Den har et anderledes udseende og trækvej end almindelig ryle, hvorfor den er udskilt som en egen bestand.

Brushane

I Danmark ankommer de første brushøns ynglefugle i slutningen af marts og i begyndelsen af april. Hunnerne ankommer senere end hannerne og allerede inden deres ankomst, har hannerne ved at kæmpe mod hinanden fundet deres indbyrdes hakkeorden. På dette tidspunkt af året er hannerne meget specielle i deres fjerdragt med en stor fjerkrave, som skal tiltrække hunnerne. Hannernes kampe foregår på såkaldte dansepladser, der udgør en lille forhøjning på engen. De hanner, som får tilkæmpet sig et territorium midt på dansepladsen, har størst mulighed for at parre sig med flest hunner. Kampene foregår ved at bruge næb og fødder mod hinanden. Det er dog sjældent, hannerne kommer tilskade.

Brushøns på spillepladsen

Når en hun nærmere sig dansepladsen, gør hannerne alt hvad de kan for at imponere hende, og hun kan derefter vælge imellem dem. Dermed danner hanner og hunner heller ikke par. Det gør også, at det kun er hunnerne, som står for arbejdet med reden, udrugning og fodring af ungerne. Hunnerne lægger i slutningen af maj deres æg i en rede på en græstue. I slutningen af juni ophører kampene på spillepladserne, og kort tid efter fælder hannerne deres fjerkrave.

De trækkende brushøns, der har ynglet nordpå ankommer til Danmark allerede sidst i juni. På dette tidspunkt er det hannerne, der ankommer, mens hunnerne ankommer fra sidst i juli, og til sidst ankommer ungfuglene i august-september. Ikke kun når de trækker, er kønnene adskilt, men også på deres overvintringssteder. Hannerne overvintrer i Sahel (geografisk område i den sydlige del af Sahara), men nogle også i Vesteuropa. Derimod overvintrer hunnerne i det sydlige Afrika.

På Naturstyrelsens hjemmeside er der en kort beskrivelse af brushane .

Stor kobbersneppe

Den store kobbersneppe har lange ben og et meget langt næb. I yngletiden er det især hannerne der, som navnet antyder, er kobberrøde på hoved, hals og bryst.

Stor kobbersneppe med unge

I begyndelsen af marts ankommer hannerne til ynglepladserne. Her begynder de at oprette store territorier ved at udføre sangflugt over dem, inden hunnerne er ankommet.

Efter kobbersnepperne har parret sig, opløses de store territorier, og flere par slår sig sammen på mindre territorier. Parrene har derved bedre mulighed for at forsvare sig mod krager og måger, der vil stjæle æggene. Disse lægges fra midten af april, og de fleste klækkes i slutningen af maj. Allerede efter én måned kan ungerne flyve. De danner sammen med de voksne, flokke der i Danmark kan være på op til 1.000 fugle.

De voksne fugle trækker væk i begyndelsen af juli, og kort tid efter trækker ungfuglene med, så med udgangen af august er de fleste ungfugle også væk. Voksne og ungfuglene har forskellige trækmønstre. De voksne flyver længere strækninger end ungfuglene på deres vej til Afrika. Ungfuglene yngler først som toårige, og derfor bliver de normalt i Afrika den første sommer.