Lovgivning og beskyttelse

Artsbeskyttelse

Engryler, brushøns og store kobbersnepper er totalfredede i Danmark ifølge jagt- og vildtforvaltningsloven.

På EU-plan er der også iværksat initiativer, der skal beskytte sjældne, truede eller følsomme fugle. På den baggrund er både engryle og brushane beskyttet af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Det betyder, at der skal udpeges fuglebeskyttelsesområder for arterne. I Danmark er der udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder. Det er blandt andet områder som Vadehavet, Vejlerne og Saltholm.

Fotograferet af Erik Thomsen

Brushane

Levestedsbeskyttelse

Op gennem 1900-tallet skete der en øget dræning og opdyrkning af blandt andet enge og strandenge. For at sikre en generel beskyttelse af naturtyper som enge, moser, søer, overdrev og heder blev det i 1992 fastsat i naturbeskyttelseslovens § 3, at der ikke må ske ændringer i disse naturtypers tilstand. Dermed er det blandt andet ikke tilladt at opdyrke sådanne områder. Beskyttelsen sikrer dog ikke imod tilgroning af områderne, da der ikke er noget krav om, at der eksempelvis skal foretages afgræsning eller høslæt, og derfor kan der være risiko for, at der sker en tilgroning, selvom arealet er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Hvis tilgroningen bliver så massiv, at der ikke længere er tale om en eng, kan den "vokse ud" af § 3-beskyttelsen.

De 25 engfuglelokaliteter, der indgår i Handlingsplanen, er næsten alle udpeget EF-habitatområder. I Danmark er der udpeget 254 habitatområder. Formålet med at udpege områderne er for at bevare og beskytte bestemte naturtyper og arter. Det er blandt andet naturtyper som strandenge, kystlaguner, strandsøer samt mudder- og strandflader. Ved at beskytte blandt andet disse naturtyper er habitatdirektivet med til at sikre engfuglenes leve- og yngleområder.

Nuværende overvågning

For at følge arters udvikling er det vigtigt med overvågning. Det giver mulighed for at sætte ind, hvis det viser sig, at nogle arter har en negativ bestandsudvikling. Dette er også årsag til, at Miljøministeriet og DOF har sat ind for at modvirke engfuglenes negative bestandsudvikling. Overvågningen kan give mulighed for at vide på hvilke lokaliteter, der skal sættes ind, hvis der konstateres en nedgang i fuglebestanden.

Danmarks Miljøundersøgelser foretager undersøgelser af blandt andet engfugle i Vadehavet. Det bliver gjort ved blandt andet at overvåge ynglende engfugle i forskellige områder.


  • Naturbeskyttelsesloven