Status og trusler for engfugle

Status og trusler for engfugle

For engryle, brushane og stor kobbersneppe er der siden 1970 konstateret en betydelig nedgang i antallet af ynglelokaliteter. Tidligere var det normalt at se disse fugle på engene sammen med blandt andet storke, men disse arter og flere andre er gået kraftig tilbage i antal.

For engryle, brushane og stor kobbersneppe kan nedgangen i antallet af ynglelokaliteter i Danmark ses på Handlingsplanens s. 6.

Nedgangen i antallet af ynglende engfugle har betydet, at der i 2002 kun ynglede cirka 350 par engryle, cirka 150 par brushøns og cirka 700 par stor kobbersneppe.

Med kun cirka 150 ynglepar i 2002 er brushanen i fare for at forsvinde fra Danmark indenfor få år, og den nuværende bestand udgør kun ca. en niendedel af 1970-bestanden og en sjettedel af 1986-bestanden. Denne samme negative udvikling har også gjort sig gældende for engryle og stor kobbersneppe.

Denne negative udvikling skal Handlingsplanen forsøge at modvirke, så brushane, engryle og stor kobbersneppe ikke lider samme skæbne som storken. For at vende udviklingen er det nødvendigt at kende årsagerne til engfuglenes bestandsnedgang.

Brushane

Afvanding, opdyrkning og tilgroning

Engfugle som engryle, brushane og stor kobbersneppe lever, som navnet angiver på fugtige enge og strandenge. For at opretholde disse naturtyper er det nødvendigt, at der foregår en ekstensiv græsning eller høslæt og derfor er opretholdelsen afhængig af mennesker. Tidligere var det naturligt for landbruget at udnytte engene ved blandt andet høslæt og kreaturafgræsning. Denne udnyttelse gjorde, at engene ikke voksede til med tagrør, buske og træer.

Landbrugets intensivering især op gennem 1900-tallet har imidlertid medført, at det mange steder ikke længere er rentabelt at udnytte engene. Konsekvenserne har blandt andet været, at de er groet til eller afvandet og opdyrket for på den måde at kunne indgå i den intensive landbrugsproduktion. Andre engarealer er blevet uegnet for engfugle på grund af gødskning og sprøjtning. For engfuglene har denne udvikling betydet, at mange yngleområder er forsvundet, og dermed er der også sket en nedgang i antallet af engfugle. For at modvirke denne udvikling er det nødvendigt med en fortsat eller begyndende drift for at bevare enge og strandenge fri for blandt andet træer og høje planter for at kunne sikre engfuglenes yngleområder. Derudover er engfuglene afhængige af fugtige engarealer for at kunne søge føde. Dette kan være med til at sikre, at der også i fremtiden findes ynglende engfugle som, brushane, engryle og stor kobbersneppe i Danmark.

Dyr som lever af engfugle (prædatorer)

Nogle af engfuglenes æg og unger bliver ædt af blandt andet ræv, rørhøg, stormmåge og mink. Det er usikkert, hvor stor indvirkning dette har haft på bestandsnedgangen hos de tre truede engfugle arter.

Forhold i vinterkvarteret

For at kunne sætte ind mod engfuglenes bestandsnedgang er det vigtigt at vide, om problemerne skyldes forhold i vinterkvarteret, i ynglekvarteret eller begge dele.

Efter at engrylen har ynglet, trækker den i juli og august til vinterkvarteret, som formentligt ligger i Sydvesteuropa og/eller det nordlige og nordvestlige Afrika. Her har undersøgelser vist, at bestanden har været stabil eller svagt stigende. Det tyder derfor ikke på, at det er forringede vilkår i overvintringsområderne, der er årsag til engrylens negative bestandsudvikling.

De fleste europæiske brushøns og store kobbersnepper overvintrer i vådområder i indlandet af Afrika syd for Sahara. Her er der blandt andet sket indskrænkning af arealer i vådområder, som kan være en medvirkende årsag til den negative bestandsudvikling for de to arter. Dette er dog usikkert, da det viser sig at i de områder af Danmark, hvor der har været god engfugleforvaltning er bestanden af stor kobbersneppe steget, mens den i resten af landet og i store dele af Europa er faldet. Derfor kan det tyde på, at det ikke er årsager i overvintringsområderne, som er grund til, der kan observeres en bestandsnedgang for brushane og stor kobbersneppe i Danmark.