Velkommen i den urørte skov

I den urørte skov vil der vil være meget gamle, ofte mosbegroede træer. Ofte vil store grene eller måske halvdelen af kronen være revet af nogle af de store træer i en storm. I de forrevne træer finder flagermusen måske en sprække, som den kan opholde sig i om dagen. Insekter og svampe bruger træets skader til at finde vej ind til træets indre.

Sortspætte med unger. Foto: Jens Ole Andersen.

Sortspætte med unger. Foto: Jens Ole Andersen.

Træer kan være væltet, og der vil stå døde træer med spættehuller og poresvampe. På skovbunden vil man være nødt til at gå over væltede stammer. Nogle af disse stammer vil være friske fra den seneste storm, mens andre kan være så porøse, at de smuldrer, hvis man rører ved dem. 

Hvis spætten først sætter sig for at lave en bolig i træet, åbnes der op for, at mange andre organismer kan flytte ind. Et spættehul rummer levesteder for svampe og insekter, som er specialiseret i at leve i smuldet i bunden af hullet. Mejser, stær eller flagermus overtager mange gange spættehullet for at yngle.

Egestammen kan ligge på skovbunden i mange årtier, måske hundrede år, mens det døde birketræ hurtigt nedbrydes. Det kan være insekter som træbukke og smeldere samt mange forskellige svampearter. Når der er døde træer og stammer i mange forskellige stadier af nedbrydning, giver det plads for en meget stor artsrigdom i skoven.

Den sjældne mos grøn buxbaumia. Foto: Jens Ole Andersen.

Den sjældne mos grøn buxbaumia. Foto: Jens Ole Andersen.

 

Mosser og svampe er almindelige i den urørte skov. Især fordi luften ofte er fugtig i de skyggefulde dele af skoven.

Desuden findes masser af døde blade, kviste og stort og småt dødt træ, som svampene lever af og dermed nedbryder.

Værd at vente på

Den danske natur er kulturpåvirket, og al skov i Danmark er påvirket af menneskets aktiviteter. Når vi i Danmark taler om urørt skov, taler vi reelt om skove, hvor tidligere tiders skovdrift er ophørt.

Man skal være tålmodig, når man lægger skov urørt. Der kan gå flere årtier fra, at skovdriften ophører, til skoven får kendetegn som den gamle urørte skov med mange gamle træer og døde stammer.

Forslagene til 22 forvaltningsplaner er nu i offentlig høring
Se høringssiden

I høring fra 5/7 til 29/8

Forslag til udpegning af ca. 29.000 ha ny urørt skov er nu i offentlig høring
Se høringssiden

I høring fra 30/6 til 24/8

Forandringer i skoven

Vi skaber lysninger og fjerner ikke-hjemmehørende arter

Skovlysning

Vi fælder træer i den urørte skov for at hjælpe den vilde natur på vej.

Da skovene i lang tid har været designet til skovdrift, er det nødvendigt med en vis naturgenopretning af områderne. Som en del af naturgenopretningen vil der blive fjernet og solgt en del af især de plantede træer, fortrinsvis ikke-hjemmehørende nåletræer. Vi fælder altså primært de træer, der har været plantet til kommerciel drift. Det vil give mere plads til den hjemmehørende natur i form af skovenge, -moser og hjemmehørende træer og buske – naturtyper og plantearter, som tilknytter flere arter af dyr, svampe og insekter, der naturligt vil trives i Danmark.

Nogle steder fælder vi træer med det formål at skabe lysninger, fordi lys til skovbunden skaber bedre levevilkår for flere plante- og dyrearter.

Nogle træer fældes og efterlades i skoven. Det sker for at få mere dødt ved. Døde træer og stammer i mange forskellige stadier af nedbrydning giver plads til en meget stor artsrigdom i skovbunden.

Vi gør træer gamle før tid — for at skabe mere liv i skoven

Vi gør træer gamle før tid - for at skabe mere liv i skoven

Udvalgte træer i udpegede urørte skove landet over bliver gjort naturmæssigt gamle for at skabe levesteder for en lang række dyr og svampe.

Det betyder, at du for eksempel kan se træer med skader på barken fra en motorsav eller økse, brændte pletter eller flækkede stammer. Enkelte steder vil der også være træer, der sprænges i luften.

Metoden hedder veteranisering, og indsatsen sker som et led i en række tiltag for at fremme udviklingen mod en mere naturlig skov.

Da det normalt kan tage hundrede år at få træer i en alder, som begynder at udvikle hulheder og rådne partier, fremskynder vi processen.

Når man veteraniserer et træ, efterligner man de naturlige hændelser, et træ bliver udsat for i løbet af et langt liv i form af lynnedslag, sygdom, vind og vejr. Det kan f.eks. ske ved at fjerne noget af barken på træet. Dette stopper tilførslen af næring til en del af trækronen og betyder, at noget af træet langsomt går ud.  

Et skadet træ vil hurtigere udvikle områder med råddent og formuldet ved og bark. Det gør træet til et optimalt levested for en lang række smådyr og svampe, og spætter kan søge føde og hakke redehuller.

Vi gør skoven vådere for at hjælpe den vilde natur på vej

Sandkredsøen i Gribskov

Naturstyrelsen lukker grøfter og dræn for at skabe en mere naturlig vandbalance i skoven.

Flere moser, vandhuller og småsøer giver gode levevilkår for en lang række dyr og planter, fx den sjældne stor kærguldsmed, tue-kæruld og svaleklire.

De vådere skove har den sidegevinst, at de kan tilbageholde mere vand, når det har regnet kraftigt. Våde områder med stillestående vand mindsker også udledningen af næringsstoffer til det omkringliggende landskab. Tilførslen af næringsstoffer vil påvirke jordbunden og hvilke plantearter, der kan gro. De fleste danske arter er tilpasset en næringsfattig jordbund og vil derfor blive påvirket negativt af mere næringsstof i jorden.

Nyheder

Fældning af træer i urørt skov og kommende naturnationalparker

Når vi fælder nogle af træerne, skaber vi lysninger i skoven og en mere varieret skov.

Skoven har tidligere været plantet meget tæt, indrettet og passet, så træerne fylder mest muligt for at kunne fældes og bruges til træprodukter som fx møbler. Men mange af de truede arter har behov for lysninger i skoven for at trives.

Nu skal de urørte skoves træ ikke længere indgå i produktion, men skoven skal i stedet udvikle sig mere på sine egne præmisser, så der kommer levesteder til mange flere dyr og planter.

For at hjælpe processen på vej, fælder vi nogle af skovens træer. Vi bevarer de træer, der har størst værdi for biodiversiteten, og vi tager hensyn til registrerede fuglereder, fortidsminder og anden sårbar natur.

Større tiltag som fældninger af større skovområder eller rydning af hegnslinjer vil først ske, når de endelige forvaltningsplaner for urørt skov eller naturnationalparker har været i offentlig høring, og alle de nødvendige godkendelser er på plads.

Vi fælder primært de træer, der ikke oprindeligt voksede i Danmark. Det sker for at give plads til de hjemmehørende træer, som har flere tilknyttede arter af dyr, svampe og insekter.

Nogle steder fælder vi træer med det formål at skabe lysninger, fordi lys til skovbunden skaber bedre levevilkår for flere plante- og dyrearter.

Nogle træer fældes og efterlades i skoven. Det sker for at få mere dødt ved. Døde træer og stammer i mange forskellige stadier af nedbrydning giver plads til en meget stor artsrigdom i skovbunden.

Derudover arbejdes der også med at gøre yngre træer naturmæssigt gamle. Det sker ved at beskadige barken og stammen med vilje, så træet hurtigere bliver et godt levested for svampe og insekter og på den måde bidrager til endnu mere liv i skoven.

Processen med at gøre træer naturmæssigt gamle kaldes for veteranisering.

Naturstyrelsen leverer i dag størstedelen af det danske certificerede træ til træindustrien.
Derfor er der besluttet, at løvtræshugsten i de nye urørte statsskove udfases gradvist over en periode. Derfor fældes der i den periode fortsat træ til produktion i visse dele af de urørte skove.
Denne såkaldte ”savværkshugst” skal sikre, at der kan leveres certificeret træ til danske savværker i overgangsperioden til urørt skov.

Naturstyrelsen fortsætter desuden den naturnære skovdrift i de statsskove, der ikke er udpeget til urørt skov eller naturnationalpark. Her arbejdes der løbende på en konvertering til mere klimarobuste og artsrige skove, der understøtter hensyn til bæredygtig produktion, biodiversitet og friluftsliv.
Læs mere om naturnær skovdrift

Naturstyrelsen vil ved skiltning og afmærkning afspærre de dele af skovene, hvor der fældes træer. Det sker af hensyn til sikkerheden for alle, der besøger skovene.

Her er det også vigtigt, at du som besøgende altid holder en sikkerhedsafstand til maskiner og skovarbejdere og respekterer afspærringer.  

Sådan forløber udlægningen

2. kvartal 2020

Politisk aftale 9. juni sætter turbo på urørt skov

Regeringen og aftaleparterne bag finanslov 2020 udmønter hvordan varigt 20 mio kr/år til urørt skov skal anvendes, herunder til mindst 6.000 ha urørt skov.

Afsluttet

3. kvartal 2020

Kriterier for udpegning

Forslag til nye kriterier for udpegning af urørt skov, september 2020. Kriterierne skal fungere som retningslinjer for udpegningen af mindst 6.000 ha urørt skov. 

De blev politisk godkendt oktober 2020. Afsluttet.

4. kvartal 2020

Liste over udpegede skove

Der udarbejdes liste og kort over skove, der udpeges som urørt skov med henblik på politisk godkendelse og offentlig høring.

 

4. kvartal 2020

Forslag til mindst 6.000 ha urørt skov ud fra de politisk godkendte kriterier

Politisk nedsættelse af to følgegrupper. Det faglige grundlag består af forskningsbaserede anbefalinger og analyser leveret af universiteterne. 

Du finder rapporter med analyser i dokumentarkivet.

1.-2. kvartal 2021

Endelig udpegning af urørt skov

Vedtaget d. 30. juni efter offentlig høring.

Afsluttet

2. -4. kvartal 2021

Forvaltningsplaner

Udarbejdelse og høring af udkast til forvaltningsplaner for de urørte skove.

Høringer forsinket til 2022

3. kvartal 2021

Udarbejdelse og høring af Forslag til urørt skov i øst-zonen

Udarbejdelse igangværende

Høring forsinket til 2022

4. kvartal 2021

Endelig udpegning af urørt skov i øst-zonen

  Forsinket til 2022

4. kvartal 2021 og 2022

Forvaltningsplaner

Der udarbejdes konkrete plantillæg i form af godkendte forvaltningsplaner for de udlagte skove. Plantillæggene målrettes konkret til den udlagte skov/det udlagte skovområde. Udarbejdelsen af plantillæg følger Naturstyrelsens proces for tilvejebringelse af planforslag med heraf følgende lokal inddragelse og høring.

Forsinket til 2022

1. kvartal

Udarbejdelse og høring af Forslag til urørt skov i vest-zonen

 

Forsinket til primo 2023

1. kvartal

Endelig udpegning af urørt skov i øst-zonen

  Forsinket til ultimo 2022

2. -4. kvartal

Forvaltningsplaner for urørt skov

Udarbejdelse og høring af udkast til forvaltningsplaner for urørt skov 

 

Udpegning og rapportering i 2018-2021

Naturstyrelsen har udgivet rapporter om udpegningerne. Hent rapporterne nedenfor, og find alle de faglige rapporter i dokumentarkivet

I juni 2021 udgav Naturstyrelsen nye overordnede retningslinjer for forvaltning af urørte skove og en sammenfattende redegørelse for planen for 9.000 ha urørt skov.

Se den sammenfattede redegørelse her

Se de overordnede retningslinjer her

Andre rapporter

Udpegningerne bygger på en række faglige rapporter, du kan finde i dokumentarkivet nedenfor.

Q&A

Den danske rødliste* 2019 viser, at en stor del af Danmarks vilde dyr, planter og svampe er i risiko for at uddø. Mange af vores truede arter behøver mere lys, vand og dødt træ for at trives, og det er netop noget af det, urørte skove skal være med til at skabe.

Når vi lader vores skove stå urørte, bliver de over tid rige på gamle træer, døde stammer og en stor biodiversitet. Gamle træer, som i dag er en mangelvare i Danmark, får lov at blive stående og skaber dermed levesteder for en lang række arter på rødlisten. Samtidig dannes der mere dødt træ på skovbunden, som hver femte af de rødlistede skovarter har brug for.

*Den Danske Rødliste er fortegnelsen over danske plante-, dyre- og svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø. Rødlisten giver et samlet overblik over, hvor truet en art er, og om artens antal og levesteder er stabile eller har frem- eller tilbagegang. Lær mere om rødlisten på miljøstyrelsens hjemmeside: Rødlisten (mst.dk)

Urørt skov er skove, hvor den kommercielle skovdrift er stoppet. Det betyder, at de over tid bliver rige på gamle træer, døde stammer og en stor biodiversitet.

I den urørte skov vil der være eller komme meget gamle, ofte mosbegroede træer. Ofte vil store grene eller måske halvdelen af kronen være revet af i en storm. I de forrevne træer finder flagermusen en sprække, som den kan opholde sig i om dagen. Insekter og svampe bruger træets skader til at finde vej ind til træets indre.

Nogle steder vil man støde på døde træer med gode spættehuller og poresvampe. Andre steder vil man støde på væltede stammer i skovbunden. Nogle af disse stammer vil være friske fra den seneste storm, mens andre kan være så porøse, at de smuldrer, hvis man rører ved dem.

Egestammer kan ligge i skovbunden i mange årtier - måske hundrede år - mens døde birketræer hurtigt nedbrydes. I de døde træer trives insekter som træbukke og smældere samt mange forskellige svampearter. Når der er døde træer og stammer i mange forskellige stadier af nedbrydning, giver det plads til en meget stor artsrigdom i skoven.

Mosser og svampe er almindelige i den urørte skov. Især fordi luften ofte er fugtig i de skyggefulde dele af skoven. Desuden findes der masser af døde blade, kviste og stort og småt dødt træ, som svampene lever af og dermed nedbryder.

Som en del af Natur- og Biodiversitetspakken bliver det muligt at nå et samlet areal af urørt skov på op imod 75.000 hektar, inkl. privat urørt skov.

Der er med udpegningerne fra aftalen om urørt skov fra juni 2020 allerede udpeget samlet godt 25.000 ha urørt skov i statsskovene. Nu sendes udpegningen af de næste 30.000 hektar i høring. Den nye udpegning har fokus på alle statsejede løvskove primært i Østdanmark inkl. den jyske østkyst. Derved udpeges de ældste skove med en høj andel af hjemmehørende arter og størst potentiale for biodiversiteten.

De 30.000 hektar ny urørt skov svarer til et område på størrelse med Langeland, (28.000 hektar) eller til et areal, der er tre gange så stort som København.

Der vil blive taget stilling til den næste runde udpegninger, når placeringerne af de kommende naturnationalparker er på plads i 2022. Forventningen er, at de næste udpegninger af urørt skov primært vil have fokus på statsejede nåletræsplantager i den vestlige del af Danmark.

I de urørte skove vil der fortsat være plads til friluftsaktiviteter, så alle får mulighed for at gå på opdagelse i en ny og vildere natur. Stier og skovveje kan fortsat udvikles og tilpasses, så det kan understøtte naturoplevelser og formidling af naturværdierne.

De urørte skove ligner ikke de skove, de fleste af os kender. Træer og planter vokser mere vildt, og der ligger væltede træstammer i skovbunden, der ikke bliver fjernet, så man nogle steder må gå udenom. Her er der et sandt mylder af liv – for eksempel biller, edderkopper og svampe.

Det gør de urørte skove til en sjov legeplads, der kan udfordre alle dine sanser.

Naturstyrelsen har lavet en guide med tips til aktiviteter med børn i urørte skove over hele landet. Prøv for eksempel at balancere på en væltet træstamme, læg dig i skovbunden eller tag en bingoplade med i skoven og find forskellige arter.

Gå på eventyr med ungerne i de urørte skove

Der vil være urørt skov i alle de kommende naturnationalparker. Her indgår det urørte element sammen med bl.a. store græssende dyr, som skal være med til at skabe en mere varieret og spændende natur. De græssende dyr skal være med til at sikre, at områderne ikke udvikler sig til tæt mørk skov, og at enge, heder og overdrev med de tilknyttede dyr og planter fortsat har gode levesteder. Områdernes naturlige hydrologi genskabes, så f.eks. småsøer, vandhuller og sumpe igen kommer tilbage i landskabet. 

Men områderne med urørt skov begrænser sig ikke kun til de kommende naturnationalparker. Der vil også være mange områder uden for naturnationalparkerne med urørt skov. Fælles for de urørte skove – uanset hvor de ligger - er at den kommercielle skovdrift er stoppet, og at døde træer og væltede stammer får lov at ligge urørte til gavn for biodiversiteten.

Når vi stopper skovdriften i mange af de statslige skove, betyder det, at de virksomheder, som i dag får bæredygtigt produceret løvtræ fra skovene, skal finde andre leverandører. Det kan være svært af gøre fra dag til dag, og derfor vil der også være en overgangsordning på seks år, hvor leverancerne fra statens skove gradvist nedtrappes, mens træbranchen kan finde andre leverandører.

Som led i naturgenopretningen kan der fortsat sælges træ fra skovene i en årrække, når det giver mening i forhold til naturen. F.eks. skal der fjernes eksotiske nåletræer, der ikke naturligt hører hjemme i den danske natur. 

Da skovene i lang tid har været designet til skovdrift, er det nødvendigt med en vis naturgenopretning af områderne, hvor der fældes og fjernes træer af hensyn til truede lyselskende arter, eller før genetablering af skovens vådområder, så der skabes lysninger og variation. Som en del af naturgenopretningen vil der derfor blive fjernet og solgt en del træer, ikke mindst eksotiske nåletræer, for at give mere plads til den hjemmehørende natur.

Når vi stopper skovdriften i de statslige skove, betyder det, at de virksomheder, som i dag får bæredygtigt produceret løvtræ fra statens skove, skal finde andre leverandører. Det kan være svært at gøre fra dag til dag, og derfor vil der også være en overgangsordning på seks år, hvor leverancerne fra statens skove gradvist nedtrappes, mens træbranchen kan finde andre leverandører.

Rådne, hule eller skæve træer er vigtige levesteder for sjældne dyr og planter. Eksempelvis sortspætte, fluesnappere, perleugle og mange andre fugle, samt flagermus, skovmår og en lang række truede arter af svampe, lav, biller og blomsterfluer.

Kontakt

Erik Buchwald

Projektleder
Natur

Sissel Marie Olsen Pedersen

Projektleder
Natur