Når vi fælder nogle af træerne, skaber vi lysninger i skoven og en mere varieret skov.

Skoven har tidligere været plantet meget tæt, indrettet og passet, så træerne fylder mest muligt for at kunne fældes og bruges til træprodukter som fx møbler. Men mange af de truede arter har behov for lysninger i skoven for at trives.

Nu skal de urørte skoves træ ikke længere indgå i produktion, men skoven skal i stedet udvikle sig mere på sine egne præmisser, så der kommer levesteder til mange flere dyr og planter.

For at hjælpe processen på vej, fælder vi nogle af skovens træer. Vi bevarer de træer, der har størst værdi for biodiversiteten, og vi tager hensyn til registrerede fuglereder, fortidsminder og anden sårbar natur.

Større tiltag som fældninger af større skovområder eller rydning af hegnslinjer vil først ske, når de endelige forvaltningsplaner for urørt skov eller naturnationalparker har været i offentlig høring, og alle de nødvendige godkendelser er på plads.

Vi fælder primært de træer, der ikke oprindeligt voksede i Danmark. Det sker for at give plads til de hjemmehørende træer, som har flere tilknyttede arter af dyr, svampe og insekter.

Nogle steder fælder vi træer med det formål at skabe lysninger, fordi lys til skovbunden skaber bedre levevilkår for flere plante- og dyrearter.

Nogle træer fældes og efterlades i skoven. Det sker for at få mere dødt ved. Døde træer og stammer i mange forskellige stadier af nedbrydning giver plads til en meget stor artsrigdom i skovbunden.

Derudover arbejdes der også med at gøre yngre træer naturmæssigt gamle. Det sker ved at beskadige barken og stammen med vilje, så træet hurtigere bliver et godt levested for svampe og insekter og på den måde bidrager til endnu mere liv i skoven.

Processen med at gøre træer naturmæssigt gamle kaldes for veteranisering.

Naturstyrelsen leverer i dag størstedelen af det danske certificerede træ til træindustrien.
Derfor er der besluttet, at løvtræshugsten i de nye urørte statsskove udfases gradvist over en periode. Derfor fældes der i den periode fortsat træ til produktion i visse dele af de urørte skove.
Denne såkaldte ”savværkshugst” skal sikre, at der kan leveres certificeret træ til danske savværker i overgangsperioden til urørt skov.

Naturstyrelsen fortsætter desuden den naturnære skovdrift i de statsskove, der ikke er udpeget til urørt skov eller naturnationalpark. Her arbejdes der løbende på en konvertering til mere klimarobuste og artsrige skove, der understøtter hensyn til bæredygtig produktion, biodiversitet og friluftsliv.
Læs mere om naturnær skovdrift

Naturstyrelsen vil ved skiltning og afmærkning afspærre de dele af skovene, hvor der fældes træer. Det sker af hensyn til sikkerheden for alle, der besøger skovene.

Her er det også vigtigt, at du som besøgende altid holder en sikkerhedsafstand til maskiner og skovarbejdere og respekterer afspærringer.  

Den danske rødliste* 2019 viser, at en stor del af Danmarks vilde dyr, planter og svampe er i risiko for at uddø. Mange af vores truede arter behøver mere lys, vand og dødt træ for at trives, og det er netop noget af det, urørte skove skal være med til at skabe.

Når vi lader vores skove stå urørte, bliver de over tid rige på gamle træer, døde stammer og en stor biodiversitet. Gamle træer, som i dag er en mangelvare i Danmark, får lov at blive stående og skaber dermed levesteder for en lang række arter på rødlisten. Samtidig dannes der mere dødt træ på skovbunden, som hver femte af de rødlistede skovarter har brug for.

Urørt skov er skove, hvor den kommercielle skovdrift er stoppet. Det betyder, at de over tid bliver rige på gamle træer, døde stammer og en stor biodiversitet.

I den urørte skov vil der være eller komme meget gamle, ofte mosbegroede træer. Ofte vil store grene eller måske halvdelen af kronen være revet af i en storm. I de forrevne træer finder flagermusen en sprække, som den kan opholde sig i om dagen. Insekter og svampe bruger træets skader til at finde vej ind til træets indre.

Nogle steder vil man støde på døde træer med gode spættehuller og poresvampe. Andre steder vil man støde på væltede stammer i skovbunden. Nogle af disse stammer vil være friske fra den seneste storm, mens andre kan være så porøse, at de smuldrer, hvis man rører ved dem.

Egestammer kan ligge i skovbunden i mange årtier - måske hundrede år - mens døde birketræer hurtigt nedbrydes. I de døde træer trives insekter som træbukke og smældere samt mange forskellige svampearter. Når der er døde træer og stammer i mange forskellige stadier af nedbrydning, giver det plads til en meget stor artsrigdom i skoven.

Mosser og svampe er almindelige i den urørte skov. Især fordi luften ofte er fugtig i de skyggefulde dele af skoven. Desuden findes der masser af døde blade, kviste og stort og småt dødt træ, som svampene lever af og dermed nedbryder.

Danmarks skovareal er i den seneste skovstatistik fra Københavns Universitet opgjort til 632.711 hektar eller 14,7 procent af landets areal.

Med en samlet udlægning af op mod 75.000 hektar urørt skov lægges cirka 12 procent af skovarealet i Danmark urørt, inklusive den skov, der lægges urørt i naturnationalparkerne.

I de urørte skove vil der fortsat være plads til friluftsaktiviteter, så alle får mulighed for at gå på opdagelse i en ny og vildere natur. Stier og skovveje kan fortsat udvikles og tilpasses, så det kan understøtte naturoplevelser og formidling af naturværdierne.

De urørte skove ligner ikke de skove, de fleste af os kender. Træer og planter vokser mere vildt, og der ligger væltede træstammer i skovbunden, der ikke bliver fjernet, så man nogle steder må gå udenom. Her er der et sandt mylder af liv – for eksempel biller, edderkopper og svampe.

Det gør de urørte skove til en sjov legeplads, der kan udfordre alle dine sanser.

Naturstyrelsen har lavet en guide med tips til aktiviteter med børn i urørte skove over hele landet. Prøv for eksempel at balancere på en væltet træstamme, læg dig i skovbunden eller tag en bingoplade med i skoven og find forskellige arter.

Gå på eventyr med ungerne i de urørte skove

Der vil være urørt skov i alle de kommende naturnationalparker. Her indgår det urørte element sammen med bl.a. store græssende dyr, som skal være med til at skabe en mere varieret og spændende natur. De græssende dyr skal være med til at sikre, at områderne ikke udvikler sig til tæt mørk skov, og at enge, heder og overdrev med de tilknyttede dyr og planter fortsat har gode levesteder. Områdernes naturlige hydrologi genskabes, så f.eks. småsøer, vandhuller og sumpe igen kommer tilbage i landskabet. 

Men områderne med urørt skov begrænser sig ikke kun til de kommende naturnationalparker. Der vil også være mange områder uden for naturnationalparkerne med urørt skov. Fælles for de urørte skove – uanset hvor de ligger - er at den kommercielle skovdrift er stoppet, og at døde træer og væltede stammer får lov at ligge urørte til gavn for biodiversiteten.

Når vi stopper skovdriften i mange af de statslige skove, betyder det, at de virksomheder, som i dag får bæredygtigt produceret løvtræ fra skovene, skal finde andre leverandører. Det kan være svært af gøre fra dag til dag, og derfor vil der også være en overgangsordning på seks år, hvor leverancerne fra statens skove gradvist nedtrappes, mens træbranchen kan finde andre leverandører.

Som led i naturgenopretningen kan der fortsat sælges træ fra skovene i en årrække, når det giver mening i forhold til naturen. F.eks. skal der fjernes eksotiske nåletræer, der ikke naturligt hører hjemme i den danske natur. 

Da skovene i lang tid har været designet til skovdrift, er det nødvendigt med en vis naturgenopretning af områderne, hvor der fældes og fjernes træer af hensyn til truede lyselskende arter, eller før genetablering af skovens vådområder, så der skabes lysninger og variation. Som en del af naturgenopretningen vil der derfor blive fjernet og solgt en del træer, ikke mindst eksotiske nåletræer, for at give mere plads til den hjemmehørende natur.

Når vi stopper skovdriften i de statslige skove, betyder det, at de virksomheder, som i dag får bæredygtigt produceret løvtræ fra statens skove, skal finde andre leverandører. Det kan være svært at gøre fra dag til dag, og derfor vil der også være en overgangsordning på seks år, hvor leverancerne fra statens skove gradvist nedtrappes, mens træbranchen kan finde andre leverandører.

Rådne, hule eller skæve træer er vigtige levesteder for sjældne dyr og planter. Eksempelvis sortspætte, fluesnappere, perleugle og mange andre fugle, samt flagermus, skovmår og en lang række truede arter af svampe, lav, biller og blomsterfluer.