Offentlig høring af forslag til 22 forvaltningsplaner for urørt skov på Naturstyrelsens arealer

I høring fra 5/7 til 29/8 2022

Efter vedtagelsen d. 30. juni 2021 af udpegning og overordnede retningslinjer for ca. 19.000 hektar urørt statsskov, skal forvaltningsplaner for skovene udarbejdes. Nu sendes de første 22 af forvaltningsplaner i offentlig høring. 

Udarbejdelse af forvaltningsplanerne følger Naturstyrelsens proces for tilvejebringelse af planforslag med heraf følgende lokal inddragelse samt offentlig høring. Planerne justeres med 5-6 års intervaller eller efter behov og en hovedrevision mindst hvert 15. år. For hvert udpeget urørt skovområde udarbejder Naturstyrelsen en forvaltningsplan inden for rammerne af de vedtagne overordnede retningslinjer for urørt skov. Retningslinjerne er overordnede, så der i de konkrete forvaltningsplaner kan tages højde for specielle lokale forhold og hensyn. Forvaltningen specificeres og konkretiseres således i forvaltningsplanerne for det udpegede område.

Forvaltningsplanerne beskriver de tiltag, der iværksættes til sikring og udviklingen af naturværdier, og genoprettelse af de naturlige strukturer. Naturlig hydrologi genoprettes så vidt muligt. Der skabes lysninger, og mere naturlig variation i skovens struktur og tæthed. Det sker ved veteranisering af træer, fjernelse af ikke-hjemmehørende træer og efterladelse af dødt ved til svampe og insekter. Urørt skov er dermed skov, hvor kommerciel skovdrift er ophørt, naturlige dynamikker udfolder sig og biodiversiteten understøttes.

Hovedfokus i de urørte skove er styrkelse af biodiversiteten, men forvaltningen tager også hensyn til landskab, naturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv. Der er, under samtidig respekt for naturværdierne, fortsat mulighed for at udvikle og tilpasse friluftsfaciliteter samt udbygge med nye. Det vil ikke mindst være relevant som led i formidling af biodiversitet og urørt skov, og for at øge borgernes mulighed for at opleve de urørte skove. Urørt skov har således et dobbelt formål om både at fremme en rigere natur og give befolkningen gode muligheder for friluftsliv. Adgangen for borgerne sikres og ledsages af formidling om skovens ændrede status

Se høringsbrevet 

Se høringslisten 

Se Naturstyrelsens behandling af dine personoplysninger i forbindelse med høringer

Høringsmaterialet kan også findes på Høringsportalen

Se høringen på Høringsportalen

Send høringssvar til Naturstyrelsen

Høringssvar til forvaltningsplanerne bedes sendt til Naturstyrelsen på e-mail:Obfuscated EmailObfuscated Email

Naturstyrelsen kan kontaktes med hensyn til eventuelle spørgsmål vedrørende høringen via mail til Obfuscated Email.

Fristen for at indsende bidrag fremgår af høringsbrevet, høringsportalen og øverst på denne hjemmeside, hvorefter høringen er afsluttet. De endelige forvaltningsplaner offentliggøres med de rettelser og tilføjelser, som høringsfasen evt. har givet anledning til.

Du kan se de 22 forvaltningsplaner i det nye forvaltningsplanssystem

Naturstyrelsens nye forvaltningsplanssystem giver dig mulighed for på egen hånd at gå på opdagelse i det samlede kortmateriale, der indgår i de første 22 forvaltningsplaner for arealer udpeget til urørt skov. På de forskellige kortlag kan du aktivt orientere dig i rammerne for forvaltningsplanerne, f.eks. se relevante udpegninger, samt hvorhenne Naturstyrelsen har planlagt at udføre aktiviteter til fremme af biodiversiteten. Alle forvaltningsplaner indeholder desuden status-og planbeskrivelser med tilhørende målsætninger og beskrivelser af aktiviteterne i de enkelte områder.

Klik her for at åbne Naturstyrelsens forvaltningsplanssystem

Få hjælp til at bruge det nye forvaltningsplanssystem ved at se den korte introduktionsvideo.

Gennemgang af Naturstyrelsens forvaltningsplanssystem

Screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens (MVL) §10 om at forvaltningsplanerne i denne høring, ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering

Forvaltningsplanerne er omfattet af MVL § 2 stk. 1. Derfor skal der i forbindelse med udarbejdelsen af forvaltningsplaner for urørt skov også træffes afgørelse efter MVL §10. Forud for afgørelsen har Naturstyrelsen udarbejdet en miljøscreening af planen og gennemført en myndighedshøring. På baggrund af miljøscreeningen og de indkomne myndighedssvar afgøres det om forvaltningsplanerne kræver miljøvurdering. For de 22 nærværende planer er afgørelsen, at ingen af dem kræver miljøvurdering. Screeningsafgørelserne kan påklages jf. MVL §33. Afgørelserne med klagevejledningen som bilag findes her: 

Følgende er gældende for alle forvaltningsplaner for urørt skov

En øget naturindsats i de danske skove vil have en væsentlig effekt for biodiversiteten og fremme levevilkårene for en række dyre-, plante- og svampearter. Skov til biodiversitetsformål omfatter urørt skov, men også bl.a. stævningsskov og græsningsskov, idet disse forvaltnings-typer på hver sin måde har som primært formål at bevare og udvikle biodiversiteten, så dyr og planter får bedre levevilkår. Ikke mindst truede og sårbare arter. Udpegninger af græsnings-skov og stævningsskov følger de hidtidige principper beskrevet i Naturskovsstrategien i 1994, og omfattes således ikke af de overordnede retningslinjer for urørt skov.

Regeringen, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet indgik den 9. juni 2020 aftale om udlæg af urørt skov på statens arealer. Midler afsat på finansloven for 2020 skal anvendes til straks at stoppe kommerciel træfældning i de tidligere udpegede urørte skove (10.200 ha) og til at udlægge mindst 6.000 ha ny urørt skov på statens arealer. Desuden går midlerne til naturgenopretning af både nye og gamle områder med urørt skov, f.eks. i form af veteranisering, græsning og forbedret hydrologi. Aftaleparterne har i december 2020 besluttet, at der udlægges ca. 9.000 ha ny urørt skov.

For hvert område udarbejdes der en forvaltningsplan inden for rammerne af de overordnede retningslinjer. I forvaltningsplanerne beskrives den fremtidige forvaltning af den enkelte skov eller det enkelte område. Planen indeholder en arealstatus, en målsætning, indsatser for at sikre og øge udviklingen af naturværdier, samt plan for afvikling af fældningen i naturgenopretningsperioden. Forvaltningsplanerne følger Naturstyrelsens sædvanlige proces for planforslag - med lokal inddragelse og høring. Desuden gennemføres der en miljøscreening, og hvis nødvendig en fuld miljøvurdering af planen. Forvaltningsplanen er gældende for en 15-årig periode, men planens indhold revurderes ca. hvert 5. år

Udlægningen af skov til urørt skov bygger på forskellige analyser, heriblandt et erhvervs-ph.d. projekt 2015-2018, som bl.a. sammenstillede fund af truede arter i Danmark fra 1991-2015 og arternes økologiske behov.

Gennem Finanslov 2020 blev der afsat midler til urørt skov, så tiltag ikke skal dækkes af hugstindtægter. Naturgenopretning gennem fældningen af træer anvendes aktivt til fordel for biodiversiteten, ved at der skabes mere lys og variation i skoven. Det sker f.eks. ved afdrift af oversøiske træarter, hvorved der gives mere plads til hjemmehørende arter, der i højere grad understøtter dansk biodiversitet. Andre eksempler er reduktion af skyggetræer til fordel for mere biologisk værdifulde lystræer, eller fældning i tætte ensartede bevoksninger, hvor der skabes huller i størrelsen 0,1 – 0,5 ha og dermed mere lys til jordbund og underskov. Træerne, der friholdes fra fældning i den enkelte bevoksning, er dem med flest mikrohabitater (levesteder for forskellige arter).

Naturgenopretningen planlægges med udgangspunkt i 10 genopretningsmodeller (Bilag 1. Genopretningsmodeller). I nogle bevoksninger vil der ske afdrift af ikke-hjemmehørende træarter. I andre bevoksninger undlades fældning helt. Sidstnævnte vil være bevoksninger med stor variation og et særligt højt naturindhold. Fældningen i nogle genopretningsmodeller varieres i intensitet fra begrænset over meget høj til afdrift, hvilket fremgår af valget af fældningsgrad.

 

Større tiltag i relation til græsningsskov er prioriteret på landsplan for at sikre, at de afsatte midler opnår størst mulig biodiversitets effekt, idet græsning i skov er omkostningstung og kræver løbende indsats. Prioriteringen er sket på baggrund af bl.a. de praktiske muligheder i skoven, de truede arter i skoven og skovens tidligere græsningshistorie. Tilsvarende gælder for større hydrologi projekter, hvor skovens træartssammensætning, tidligere hydrologiske forhold og juridiske forpligtelser til afvanding tages med i betragtning. Desuden er der i den landsdækkende prioritering af græsning taget nødvendige hensyn i forhold til at sikre det lokale friluftsliv

For alle områdets fredede fortidsminder gælder, at Staten har plejepligt. Det betyder, at vedopvækst løbende fjernes. I områder udpeget til urørt skov kan der i naturgenopretningsperioden ske en mere intensiv pleje af fortidsminderne med henblik på at få fjernet større træer. Plejepligten gælder fortsat, efter at et skovareal overgår til at være urørt efter naturgenopretningsperioden, men indgreb til den tid ønskes minimeret, og store træer ville kunne skade fortidsmindet med deres rødder.

De lovgivningsmæssige muligheder for friluftsliv vil fortsat være de samme i de udpegede skove. Da friluftsliv og naturbeskyttelse er sidestillede i naturbeskyttelsesloven er adgangsreglerne uændrede, og borgerne har i statens skove derfor fortsat uændret ret til at færdes til fods overalt døgnet rundt, at cykle på veje og stier, hvor man kan cykle med en almindelig cykel, og i al væsentlighed ride overalt med heste på stier og veje, i skovbunden m.v. Ligeledes må man benytte de faciliteter, som måtte være etableret.

Naturstyrelsen skal fortsat arbejde for at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen, samt forbedre mulighederne for friluftslivet og varetage formidling og information om arealernes værdier. Friluftslivets muligheder er bl.a. inddraget i overvejelserne i forbindelse med indsatsen for skov til biodiversitetsformål, ved udpegningen af skov til biodiversitetsformål og inddrages ligeledes i nærværende planlægning for og forvaltning af arealerne. Derfor vil f.eks.  stiforløb som udgangspunkt ikke blive ændret af, at et areal udlægges som urørt skov.

Eksisterende friluftsfaciliteter kan fortsat vedligeholdes, ligesom nye kan etableres, i det omfang der er ressourcer til det. Det vil ske efter en konkret vurdering af beliggenhed og hensyn til naturværdier på samme måde som i alle andre skove, jf. skovloven, og heri kan indgå f.eks. hensyn til borgernes mulighed for at opleve og bevæge sig rundt i de udpegede skove. Udlægningen af urørt skov giver nye muligheder for friluftslivet i forhold til naturformidling, undervisning, forskning, turisme, flere særlige og unikke naturoplevelser m.fl., men det kan ikke afvises, at mulighederne ændres for andre. Det må bl.a. forventes, at skovene kan blive mindre tilgængelige grundet flere væltede træer, flere våde områder i skoven m.m. sammenlignet med den naturnært drevne skov.

Forsøg og frøavl må ikke være til skade for biodiversitetsformålet i skoven, og arealerne behandles derfor som udgangspunkt i overensstemmelse med de almindelige overordnede retningslinjer for urørt skov. Frøavl ophører, hvis det ikke er praktisabelt inden for de retningslinjer. Såfremt der undtagelsesvis i forsøg er behov for særlig behandling aftales dette med den relevante forskningsinstitution, så forsøget konflikter mindst muligt med biodiversitetsformålet.

TEMAFILM

Erik Buchwald

Projektleder

Sissel Marie Olsen Pedersen

Projektleder