En øget naturindsats i de danske skove vil have en væsentlig effekt for biodiversiteten og fremme levevilkårene for en række dyre-, plante- og svampearter. Skov til biodiversitetsformål omfatter urørt skov, men også bl.a. stævningsskov og græsningsskov, idet disse forvaltnings-typer på hver sin måde har som primært formål at bevare og udvikle biodiversiteten, så dyr og planter får bedre levevilkår. Ikke mindst truede og sårbare arter. Udpegninger af græsnings-skov og stævningsskov følger de hidtidige principper beskrevet i Naturskovsstrategien i 1994, og omfattes således ikke af de overordnede retningslinjer for urørt skov.

Regeringen, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet indgik den 9. juni 2020 aftale om udlæg af urørt skov på statens arealer. Midler afsat på finansloven for 2020 skal anvendes til straks at stoppe kommerciel træfældning i de tidligere udpegede urørte skove (10.200 ha) og til at udlægge mindst 6.000 ha ny urørt skov på statens arealer. Desuden går midlerne til naturgenopretning af både nye og gamle områder med urørt skov, f.eks. i form af veteranisering, græsning og forbedret hydrologi. Aftaleparterne har i december 2020 besluttet, at der udlægges ca. 9.000 ha ny urørt skov.

For hvert område udarbejdes der en forvaltningsplan inden for rammerne af de overordnede retningslinjer. I forvaltningsplanerne beskrives den fremtidige forvaltning af den enkelte skov eller det enkelte område. Planen indeholder en arealstatus, en målsætning, indsatser for at sikre og øge udviklingen af naturværdier, samt plan for afvikling af fældningen i naturgenopretningsperioden. Forvaltningsplanerne følger Naturstyrelsens sædvanlige proces for planforslag - med lokal inddragelse og høring. Desuden gennemføres der en miljøscreening, og hvis nødvendig en fuld miljøvurdering af planen. Forvaltningsplanen er gældende for en 15-årig periode, men planens indhold revurderes ca. hvert 5. år

Udlægningen af skov til urørt skov bygger på forskellige analyser, heriblandt et erhvervs-ph.d. projekt 2015-2018, som bl.a. sammenstillede fund af truede arter i Danmark fra 1991-2015 og arternes økologiske behov.

Gennem Finanslov 2020 blev der afsat midler til urørt skov, så tiltag ikke skal dækkes af hugstindtægter. Naturgenopretning gennem fældningen af træer anvendes aktivt til fordel for biodiversiteten, ved at der skabes mere lys og variation i skoven. Det sker f.eks. ved afdrift af oversøiske træarter, hvorved der gives mere plads til hjemmehørende arter, der i højere grad understøtter dansk biodiversitet. Andre eksempler er reduktion af skyggetræer til fordel for mere biologisk værdifulde lystræer, eller fældning i tætte ensartede bevoksninger, hvor der skabes huller i størrelsen 0,1 – 0,5 ha og dermed mere lys til jordbund og underskov. Træerne, der friholdes fra fældning i den enkelte bevoksning, er dem med flest mikrohabitater (levesteder for forskellige arter).

Naturgenopretningen planlægges med udgangspunkt i 10 genopretningsmodeller (Bilag 1. Genopretningsmodeller). I nogle bevoksninger vil der ske afdrift af ikke-hjemmehørende træarter. I andre bevoksninger undlades fældning helt. Sidstnævnte vil være bevoksninger med stor variation og et særligt højt naturindhold. Fældningen i nogle genopretningsmodeller varieres i intensitet fra begrænset over meget høj til afdrift, hvilket fremgår af valget af fældningsgrad.

Større tiltag i relation til græsningsskov er prioriteret på landsplan for at sikre, at de afsatte midler opnår størst mulig biodiversitets effekt, idet græsning i skov er omkostningstung og kræver løbende indsats. Prioriteringen er sket på baggrund af bl.a. de praktiske muligheder i skoven, de truede arter i skoven og skovens tidligere græsningshistorie. Tilsvarende gælder for større hydrologi projekter, hvor skovens træartssammensætning, tidligere hydrologiske forhold og juridiske forpligtelser til afvanding tages med i betragtning. Desuden er der i den landsdækkende prioritering af græsning taget nødvendige hensyn i forhold til at sikre det lokale friluftsliv

For alle områdets fredede fortidsminder gælder, at Staten har plejepligt. Det betyder, at vedopvækst løbende fjernes. I områder udpeget til urørt skov kan der i naturgenopretningsperioden ske en mere intensiv pleje af fortidsminderne med henblik på at få fjernet større træer. Plejepligten gælder fortsat, efter at et skovareal overgår til at være urørt efter naturgenopretningsperioden, men indgreb til den tid ønskes minimeret, og store træer ville kunne skade fortidsmindet med deres rødder.

De lovgivningsmæssige muligheder for friluftsliv vil fortsat være de samme i de udpegede skove. Da friluftsliv og naturbeskyttelse er sidestillede i naturbeskyttelsesloven er adgangsreglerne uændrede, og borgerne har i statens skove derfor fortsat uændret ret til at færdes til fods overalt døgnet rundt, at cykle på veje og stier, hvor man kan cykle med en almindelig cykel, og i al væsentlighed ride overalt med heste på stier og veje, i skovbunden m.v. Ligeledes må man benytte de faciliteter, som måtte være etableret.

Naturstyrelsen skal fortsat arbejde for at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen, samt forbedre mulighederne for friluftslivet og varetage formidling og information om arealernes værdier. Friluftslivets muligheder er bl.a. inddraget i overvejelserne i forbindelse med indsatsen for skov til biodiversitetsformål, ved udpegningen af skov til biodiversitetsformål og inddrages ligeledes i nærværende planlægning for og forvaltning af arealerne. Derfor vil f.eks.  stiforløb som udgangspunkt ikke blive ændret af, at et areal udlægges som urørt skov.

Eksisterende friluftsfaciliteter kan fortsat vedligeholdes, ligesom nye kan etableres, i det omfang der er ressourcer til det. Det vil ske efter en konkret vurdering af beliggenhed og hensyn til naturværdier på samme måde som i alle andre skove, jf. skovloven, og heri kan indgå f.eks. hensyn til borgernes mulighed for at opleve og bevæge sig rundt i de udpegede skove. Udlægningen af urørt skov giver nye muligheder for friluftslivet i forhold til naturformidling, undervisning, forskning, turisme, flere særlige og unikke naturoplevelser m.fl., men det kan ikke afvises, at mulighederne ændres for andre. Det må bl.a. forventes, at skovene kan blive mindre tilgængelige grundet flere væltede træer, flere våde områder i skoven m.m. sammenlignet med den naturnært drevne skov.

Forsøg og frøavl må ikke være til skade for biodiversitetsformålet i skoven, og arealerne behandles derfor som udgangspunkt i overensstemmelse med de almindelige overordnede retningslinjer for urørt skov. Frøavl ophører, hvis det ikke er praktisabelt inden for de retningslinjer. Såfremt der undtagelsesvis i forsøg er behov for særlig behandling aftales dette med den relevante forskningsinstitution, så forsøget konflikter mindst muligt med biodiversitetsformålet.