Naturstyrelsen undersøger i efteråret 2019/foråret 2020 muligheden for at gennemføre et vådområdeprojekt i dele af Korning Bæk og Ølsted Å i Horsens og Hedensted kommuner.
Formålet med projektet er:
Der udarbejdes en teknisk, biologisk og ejendomsmæssig forundersøgelse, som skal afdække mulighederne for et projekt, hvor der opnås tilstrækkelig kvælstoffjernelse i projektområdet samtidigt med, at forringelser i værdifulde biotoper og negative påvirkning af udpegede arter undgås og at der samlet set sker en forbedring af naturforholdene i området.
Indsatsen finansieres af midler fra EU´s landdistriktsprogram da indsatserne medvirker til at opfylde EU’s vandrammedirektiv.
En eventuel gennemførsel af projektet vil bero på frivillighed fra de deltagende lodsejeres side.
Virkemidler overfor lodsejere er 20 årige kompensationsaftaler om permanent udtagning, eller køb og salg af projektjord gennem jordfordeling.
Projektet skal udføres i henhold til bekendtgørelser, vejledninger og anvisninger på http://vandprojekter.dk
August: Opstart af forundersøgelse
Juni: Bevilling til forundersøgelse
April: Lodsejermøde Ølsted sognegård
Efterår: Evt. orienteringsmøde om forundersøgelsen
Forår: Afslutning af forundersøgelse
Undersøgelsesområdet omfatter dele af Korning bæk og Ølsted å, som løber ud i Bygholm Å og Horsens Fjord.
Der er oversigt over den sydlige del af området fra parkeringspladsen ved Hovedvejen.
Du kan læse mere om Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne her