Gribskov - vandet tilbage

Vådområder i Gribskov

Vådt parti i skoven

Siden 1992 har statsskovene målrettet arbejdet på at genskabe en mere naturlig vandbalance i skovene. Gennem de foregående 200 år er statsskovene blevet drænet, for at skaffe mere tør og dyrkbar jord, så skovdyrkningen kunne blive mere effektiv.

To øjebliksbilleder fra Gribskovs historie kan bruges som eksempel på denne udvikling.

I 1850'erne havde Gribskov ca. 400 % mere vand i form af småsøer, moser og små våde partier. Et stort grøftesystem vidner i dag om, hvor omfattende dræningen har været. Gribskov er ikke noget særtilfælde, men kan bruges som eksempel på en generel udvikling i skovbruget.

Kort udarbejdet af Flemming Rune

1858

1988

Med indførelsen af Naturskovstrategien i 1992 blev genskabelsen af en mere naturlig vandbalance i skovene til ét af målene for fremtidens skovbrug. Baggrunden er ønsket om at tage et større hensyn til naturen i skovene. Vådområder skaber lysninger og andre betingelser for dyr og planter end den tørre, træbevoksede skovbund. På den måde skabes der plads til andre organismer end dem, der er tilpasset den løvtætte skov.

En mere naturlig vandbalance betyder genskabelsen af tidligere søer, men i lige så høj grad moser og mindre våde partier i skoven. Jordbundens beskaffenhed afgør, hvilken type af vådområde, der vil opstå, når grøfter kastes til og lukkes. Om det bliver næringsrige søer eller næringsfattige, sure moser afgøres af stedets beskaffenhed.

Nyt vådområde i Gribskov

Små våde partier som dette er allerede opstået og vil af sig selv dukke op hist og her i skoven.

Herunder er links til beskrivelser af en række spændende vådområder på lokalenheden, hvoraf mange er genskabt siden 1990.

Holløse Bredning
udenfor kortet

Holmegårds Mose

Hovmose

Kollerup Enghave

Kildemosen
Ll. Gribsø
Milestedsmoserne

Store og Lille Hessemose

Store Gribsø

Store Ondemose

Store og Lille Selsbækmose

Nye vådområder på vej i Gribskov
Naturstyrelsen har lukket mange grøfter og planer om at lukke yderligere en række grøfter i Gribskov og St. Dyrehave. Vi sender løbende ansøgninger om tilladelse til de respektive myndigheder, bl.a. Gribskov og Hillerød Kommuner.

Mange af de grøfter vi har lukket, ligger på større eller mindre stormfaldsarealer, omgivet af rødgran. Stormfaldsarealerne opstod i stormen januar 2005, hvor der væltede rigtig mange træer (især rødgran) i Gribskov og St. Dyrehave.

Drængrøfter er menneskeskabte grøfter. Ved at lukke grøfterne genskabes nogle af de oprindelige vådområder i skoven. Det giver gode levevilkår for en lang række dyr og planter, f.eks den sjældne Stor Kærguldsmed, Tue-Kæruld og Svaleklire.

De grøfter, vi ønskede lukket efter stormen, kan ses på nedenstående links til kort, som omfatter ansøgninger fra 2008 og 2009. Kortene kan ses for den nordlige del og sydlige del af Gribskov + St. Dyrehave.

Naturstyrelsen Nordsjælland fik i 2008 en Skov- og Landskabsstuderende til at udarbejde en ansøgning til kommunerne omkring grøftelukningerne. Rapporten indeholder en grundig gennemgang af arter og naturtyper, som kan påvirkes af projektet.
Læs rapporten her.

Lille Gribsø. Foto: Ole Andersen

Vandmængden i Lille Gribsø er blevet større efter at grøften, der afvandede søen, er blevet lukket