Store Gribsø

Vådområder i Gribskov

Store Gribsø er rig på sagn, men fattig på fisk.

Den største sø i Gribskov - når man ser bort fra Esrum Sø - er den sagnomspundne Store Gribsø. Den 10,1 hektar store sø ligger 50 meter over havet og er på det dybeste sted 11 meter. Store Gribsø blev dannet af en såkaldt dødisklump fra den seneste istid. Oprindelig har den været fire-fem meter dybere, men 10.000 års sedimenter har dækket bunden med ler og organisk materiale. Vandmængden i søen er beregnet til 500.000 kubikmeter.

Indtil for omkring 5.000 år siden var søen alkalisk med en pH-værdi på 7-9. I dag er søen forsuret og pH-værdien er faldet til omkring 4,5.  Forsuringen skyldes en stadigt voksende omsætning af humusstoffer, især de seneste 150 år, der også har betydet, at både fisk og planter er gået støt tilbage. Sidst i 1500-tallet var vandstanden i søen noget højere og Frederik II's Kanal blev gravet i 1575, så Store Gribsø kunne levere vand til kongens ørreddamme og Frederiksbog Slotssø.

Efter 1960 har der kun været fanget aborrer og gedder i søen, men i 1984 opgav Hillerød Lystfiskerforening helt at have en båd i søen, da fangsterne udeblev. I 1700-tallet var der ellers både aborre, brasen, gedde, krebs og skaller i søen, men den tiltagende forsuring har gjort kål på dem. Forsøg med udsætninger af heltling, regnbueørred og krebs er ligeledes slået fejl.

På en bakke umiddelbart syd for søen blev der efter Gribskovbanens anlæggelse i 1880 bygget et traktørsted, som hed Gribsøpavillonen. I næsten 50 år kunne gæsterne her leje både og fiske på søen. I 1999 besluttede skovdistriktet at lukke alle tilløbsgrøfter til Store Gribsø, så tilførslen af humusstoffer mindskes. På sigt skal også nåletræsbeplantninger i søens afvandingsområde ændres til løvtræer, hvilket sandsynligvis vil medføre, at søen med tiden vil få en højere pH-værdi så vandplanter, fisk og andre vanddyr igen kan trives i søen.

Sagnene om Store Gribsø er mange. Dens opståen tilskrives både et nonnekloster med utugtige nonner, der sank i søen, og også en heks, som blev manet ned af en munk fra Esrum Kloster. Også skjulte skatte, lygtemænd og hoffolk fra dronning Margrethe den førstes tid har spøgt ved søen. Om søens mørkebrune vand siger et folkesagn, der blev registreret i 1921, at to prinsesser kom til  søen. Den ene forelskede sig i stedet og ville bygge et slot der. Men da den anden prinsesse hørte det, lod hun om vinteren egetræer slæbe ud i søen, så vandet blev farvet ganske mørkt. Det fik den første prinsesse til at miste interessen for stedet og slottet blev aldrig bygget.