Vildtremiser

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Se oversigtskort (pdf)

Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning eller spisekammer.

Foto: Michael Sand

I og med at det kun er vildtet, der er i tankerne, når man anlægger en remise, så gælder det om at designe den rigtigt. Som hovedregel gælder det om at holde vinden ude og lukke solen ind.  På den måde skaber man nogle områder, som vildtet sætter pris på at opholde sig i.

Hvis en remise har en størrelse på mere end 5000 m2, kalder man den for en helårsremise, hvilket vil sige at den kan tilgodese vildtets krav over hele året. Remiser kan sagtens være mindre end det og stadigvæk være værdifulde. En mindre beplantning på en mark kan f.eks. være værdifuld om sommeren, hvor den kan være tilholdssted for en fasanhøne med kyllinger. I markhjørner kan der også med fordel placeres små remiser. Her har de den fordel, at de typiske vil have forbindelse til nogle ledelinier, eksempelvis diger eller læbælter.

Som hovedregel skal der bruges mange flere buske end træer, og i mange tilfælde er der slet ingen grund til at bruge træer, da de ikke giver så meget til vildtet sammenlignet med buskene.

Du kan i det følgende læse om demonstrationsarealets delelementer indenfor vildtremiser. De er listet efter de numre, som de enkelte arealer har fået på oversigtskortet.


3a Nonfood remise


Se oversigtskort for placering på demonstrationsarealet
I reglerne for udtagning af arealer findes der et begreb, som hedder flerårig nonfood afgrøder uden kontraktpligt. I en nonfood plantning skal de regler følges, som angives af NaturErhvervstyrelsen.

Besøg NaturErhvervstyrelsens hjemmeside

Grundlæggende skal det der plantes ikke kunne bruges til at spise, men må godt kunne bruges til energi, medicin eller andet. Et andet krav er, at vegetationen skal skæres ned mindst hver 10. år, og at størsteparten af vegetationen efterfølgende skal skyde igen.

Oversigt over Non food remise 3a

Remisen består af 3 dele:

1. en tjørnehæk, 

2. et område med pil 

3. et område med blandede buske og træer.

Der er plantet i landbrugspløjet jord, hvorved der er mulighed for at lade arealet gå tilbage til landbrugsdrift, hvis dette ønskes. Mellem hver af de tre parceller er der lavet et 5 m bredt spor og rundt i hele bevoksninggen, er der slynget et 3,5 m bredt spor.

1. Tjørnehæk

Tjørnehækken er et perfekt sted for småfugle at sidde beskyttet. Hækken er klippet for at give den en ekstra tæthed. Den er plantet på en 180 m lang jordvold med et plantetal på ca. 140 planter. Planteafstanden er på 1,25 m mellem planterne.

2. Pilebeplantning

Pil er meget enkelt at dyrke og skaber meget hurtigt en dækkende bevoksning, hvorved vildtet allerede i etableringsåret får glæde af beplantningen. Som årene går, er der mange muligheder for at holde en pilebeplantning attraktiv for vildtet, idet den tåler nedskæring, men også kan stå nogle år uden at blive beskåret. På den måde kan der skabes stor variation i beplantningen. Hele beplantningen med pil er plantet samtidigt, men på sigt vil den blive klippet, så den optræder i flere forskellige stadier, hvorved beplantningen opnår forskellige egenskaber.
Arealet er på ca. 0,7 ha, og der er plantet ca. 16.000 stiklinger/ha med en planteafstand på 55 cm. Der er plantet således, at rækkeafstanden varierer, så der er et par åbne spor til vildtet.

3. Blandet beplantning af buske og træer

I denne beplantning er der valgt overvejende lave buske, som samtidig har en god bærsætning, for at give vildtet gode dækningsmuligheder samtidig med, at der er en del føde. Buskene er endvidere valgt således, at der om foråret er en lang blomstringsperiode, hvilket giver gode muligheder for et rigt insektliv.
Arealet er på ca. 0,4 ha, og der er benyttet ca. 1100 planter. Planterne er plantet i grupper med 3-8 planter af samme art.

Nedenfor ses et udsnit af beplantningen med angivelse af plante og rækkeafstand.

Udsnit af beplantning 3.

Alm. hvidtjørn Blågrøn rose Sargentsæble Navr
 
Rød kornel Slåen Røn  

 

 


3b Lille markhjørne


Se oversigtskort for placering på demonstrationsarealet

Dette markhjørne er så lille, at der ikke er plads til at lave lysninger inde i beplantningen. Her er der i stedet for taget særligt hensyn til, at alle planterne kan få sollys, ved at de laveste planter er plantet længst mod syd og plantehøjten herefter øget mod nord.

Remisen er plantet i reolpløjet jord, hvilket vil sige, at der er byttet rundt på de øverste jordlag med en specialplov. Udtrykkene reolpløjet og dybdepløjet jord er to begreber, som betyder det samme. Grunden til at der reolpløjes er for at mindske ukrudtstrykket. Der hvor der er plantet træer, er der også plantet skyggetålende buske, således at der bliver to etager i beplantningen, når arealet er vokset til.

Du kan herunder se en oversigt over remise 3b.

Oversigt over remise 3b

Remisen består af 3 dele:

1. lave buske

2. en beplantning med højre buske og lave træer

3. et område med buske samt højere træer

Nedenfor er de tre områder illustreret med hver sit udsnit af beplantningerne. Ved hver illustration er angivet række og planteafstand.

1. Udsnit af blandede lave buske

Beplantningen er 3-rækket og strækker sig over et areal
på ca. 350 m2. Der er anvendt 150 planter - 50 af
hver art. Planterne er plantet i grupper på 3-8 planter
i hver.

 

Fjeldribs Sargentsæble Dunet gedeblad

 

 

2. Udsnit af beplantning med høje buske og lave træer

Planterne er plantet i grupper på 3-8 planter i hver på
et areal på ca. 350 m2. Der er anvendt 150 planter,
som fordeler sig således. 60 navr, 60 hæg og 30 skovæble.

Navr Hæg Skovæble

 

3. Udsnit af beplantning med blandede buske og højere træer

Beplantningen strækker sig over et areal på ca. 300 m2
med et plantetal på 130 planter. Fordelingen er som
følger: 55 rød kornel, 55 hassel og 20 vintereg. Planterne er
alle, på nær eg, plantet i grupper på 3-8 planter i hver.

Rød kornel Hassel Vintereg

3c Remise på åben mark med buske og træer


Se oversigtskort for placering på demonstrationsarealet
I både beplantning 3c og 3d, som ligger på åben mark, er der en del områder, hvor der ikke er plantet for at sikre, at solen kan komme til at varme arealet op. Den yderste kant er vigtig i forhold til at holde vinden ude og skal derfor være af lave tætte buske. Remiserne er plantet i landbrugspløjet jord. Hvilke buske og træer man planter er afhængig af jordbund og vindforhold.

Se eventuelt plantebeskrivelser

Du kan herunder se en oversigt over remisen 3c.

Oversigt over remise 3c

Remisen består af 5 dele:

1. en kantbeplantning

2. et område med lave træer og store buske

3. lave træer og buske med bær og nødder

4. lave buske  

5. et åbent areal

Alle planterne er plantet i grupper med 3-8 i hver og med en planteafstand på 1,5 m mellem alle planterne.

1. Udsnit af kantbeplantning af buske

Kanten er 3-rækket og er ca. 150 m i omkreds. Der er
anvendt 300 planter - 100 stk. af hver art.

Æblerose Klitrose Slåen

2. Udsnit af beplantning med store buske og lave træer

Beplantningen er på ca. 350 m2 og har et plantetal på
160 planter, som er fordelt således: 80 sargentsæble,
40 hassel og 40 skovæble.

Sargentsæble Hassel Skovæble

3. Udsnit af beplantning med bærbuske og lave træer

Arealet er på ca. 300 m2. Der er plantet 130 planter, som fordeler sig på 50 havtorn, 50 klitroser og 30 mirabel.

Havtorn Mirabel Klitrose

4. Udsnit af beplantning med lave buske

Arealet er på ca. 250 m2 og har et plantetal på 100
planter ligeligt fordelt på de to arter.

Rød kornel Fjeldribs

3d Remise på åben mark med buske


Se oversigtskort for placering på demonstrationsarealet

Oversigt over remise 3d

 

Remisen består af 4 dele.

1. en kantbeplantning

2. en beplantning med træer og buske

3. en beplantning med buske

4. et åbent areal, der er sydvendt for at lukke solen og varmen ind.

Alle planterne er plantet i grupper med 3-8 planter i hver undtagen arterne ask og fuglekirsebær, som er fordelt jævnt i det nordlige område.

1. Udsnit af kantbeplantning af buske

Kanten er 3-rækket og er ca. 150 m i omkreds. Der
er plantet 300 planter - 100 stk. af hver art.

Hunderose Blågrøn rose Æblerose

2. Udsnit af beplantning med træer og buske

Arealet er på ca. 600 m2 og har et plantetal på 250
planter. De er fordelt således: 50 ask, 25 fuglekirsebær,
100 hassel og 75 dunet gedeblad.

Ask Fuglekirsebær Hassel Dunet gedeblad

3. Udsnit af beplantning med buske

Beplantningen er på ca. 600 m2, og der er plantet ca.
250 planter fordelt på 50 syren, 50 hæg, 75 tjørn og 75
rød kornel.

Engriflet hvidtjørn Alm. hæg Rød kornel Syren

Planterne har allerede fra de blev plantet i 2006 været interessante for vildtet. Hønsefugle er f.eks. meget glade for helt lave bevoksninger. De nyder endvidere den store mængde ukrudt, som der er på nyplantede arealer, som ikke er reolpløjet. Ukrudtet kan de første år være meget nyttigt for de nyplantede planter, da det f.eks. beskytter dem mod frost om vinteren.

 

Billede fra demonstrationsarealet af remise med nyplantet pil. Stiklingerne er plantet i rækker med forskellig afstand. Billedet er taget i 2006. 

Pil er generelt meget nemme planter og er meget grovillige. Bladene springer tidligt ud, så de er nogle af de første planter, som står grønne efter vinteren.

 

Billede fra demonstrationsarealet af remise på åben mark. Remisen er firkantet, så det er nemt for landbrugsmaskinerne at pløje osv. rundt om den. Billedet er taget i 2006. 

 


 

Vedligehold af beplantningerne

I remiser er det kun vildtet, der skal tænkes på. Derfor kan der her tilrettelægges pleje, så vildtets krav tilgodeses bedst muligt. Det er vigtigt at tynde så kraftigt, at buskene i yderkanten hele tiden er tætte helt til jorden. Derved undgåes det, at vinden kan komme susende ind under buskene. Inde i remisen kan der være områder med lave buske, som også holdes tætte til jorden, men der kan også være områder med høje  buske, der får lov til at vokse mere til i højden. En af de vigtige ting i vildtremiserne er at sikre, at der til stadighed er områder, hvor solen kan skinne ned og varme området op. Dette kan blive vanskeligere når træer og buske vokser op. Det vil derfor oftest være nødvendigt at fjerne nogle træer og buske helt, når der er gået nogle år.