Randzoneeffekten og spredningskorridorer

Randzoneeffekten 
Et af hovedformålene med de vildtvenlige tiltag ude i markerne, er at skabe variation. Stor variation i landskabet skaber mange forskellige levesteder og forskelligartede fødeemner, som igen resulterer i en større artsrigdom i det dyrkede landskab. 
Randzone-effekten er den effekt, der opstår, når forskellige landskabselementer mødes. Når man kombinerer forskellige tiltag, eksempelvis en insektvold i en hvedemark med højt- og lavt græs og en barjordsstribe, giver det en rigtig god effekt, da man så har samlet fordelene fra flere randzoner på et sted. 
Randzoneeffekten er også årsagen til, at man udfører mange af de vildtvenlige tiltag i striber, da striber har en større rand, end eksempelvis en kvadrat eller en cirkel. 
 
Spredningskorridorer 
En anden fordel ved at udføre mange af de vildtvenlige tiltag i striber er, at striberne i høj grad kan fungere som spredningskorridorer. Spredningskorridorer er linjer i landskabet, der giver læ, skjul, fugtighed og fødemuligheder for de dyr og fugle, der bevæger sig rundt i landskabet. 
Især mange mindre dyr kan ikke krydse store ensartede markarealer og kan på den måde blive fastholdt på et mindre naturområde. Sådanne små, isolerede bestande bliver meget sårbare overfor ugunstige ændringer i det lille område de befinder sig i.