Fremtiden for ørreder efter fjernelse af Vilholt spærringen

Nu er spærringen ved Vilholt Mølle væk, og ørreder fra de store søer kan bevæge sig op til gydepladser, de før var forhindret i at nå.
Derfor har Naturstyrelsen – Søhøjlandet lavet en fiskeundersøgelse. for at kunne se hvor stor en effekt det har givet at fjerne spærringen.

Det kræver 5 personer at undersøge fiskebestanden i så stort et vandløb som Gudenåen. To hold a to personer elfisker i hver sin halvdel og en person går i midten med en gummibåd, hvor de fangede fisk opsamles i baljer. Foto. Ole Juul Andersen

Nu er spærringen ved Vilholt Mølle væk, og ørreder fra de store søer kan bevæge sig op til gydepladser, de før var forhindret i at nå. Det er selvfølgelig godt for bestanden, men det kræver undersøgelser at få sat rigtige tal på, hvor godt det er. Derfor har Naturstyrelsen – Søhøjlandet lavet en fiskeundersøgelse på et område af Gudenåen, der ligger knap to kilometer ovenfor Vilholt Mølle. Om nogle år gentages undersøgelsen, og det vil vise sig, hvor stor en effekt det har givet at fjerne spærringen.

Strækningen er undersøgt flere gange for en del år siden, og det så ikke for godt ud. Det gør det stadigvæk ikke! På 150 meter blev der fanget 20 ørreder, og det er langt fra imponerende – vi burde have fanget mindst 250 på en sådan strækning. Med andre ord kan det kun blive bedre nu, hvor spærringen er fjernet.

De fangede fisk bedøves og opmåles. Her er det en stor bækørred på 66 cm. Foto. Simon Marsbøll Når der i det hele taget blev fanget ørreder skyldes det, at ørreden sagtens kan leve hele sit liv i bække og åer. Så kaldes de meget passende Bækørreder, og det var sådan nogle, der blev fanget ved undersøgelsen. Nu bliver det spændende at se, om der om nogle år skulle dukke søørreder op. Det er de ørreder der vandrer ned gennem åerne til en sø, som de bliver i, indtil de skal op gennem vandløbet igen og gyde deres æg.

Der er meget sand på bunden af den undersøgte strækning. Det er slet ikke godt for ørreder, for de har brug for frisk og iltrig vandstrøm til deres æg mellem stenene i gydebankerne på vandløbsbunden. Sandet er skyld i, at der ikke produceres ret mange bækørreder på strækningen.

Det bliver også spændende at se, om sandet forsvinder i takt med at tingene falder til ro efter fjernelsen af opstemningen. Den har nemlig været årsag til enorme opstrøms sandaflejringer gennem årene. Det er ikke lige til at sige, hvor hurtigt sandet aflejres. I værste fald går det så hurtigt, at æggene kvæles, inden de når at klække. Er det tilfældet, så forestår der en stor opgave med at få sandet stoppet ved kilden, før vi kan forvente den fulde effekt af den fjernede spærring.