Villestrup ådal

Villestrup Ådal ved Blåkilde dambrug. April 2007

Villestrup Ådal ved Blåkilde dambrug. April 2007

I perioden 2007-2014 blev seks dambrug i Villestrup ådal nedlagt med efterfølgende naturgenopretning. En sidste spærring er fortsat uafklaret.

Villestrup Å udspringer i den sydøstlige del af Rold Skov, og løber ud i Mariager Fjord ved Ouegaard Mølle ca. 7 km vest for Hadsund.

Villestrup ådal er efter danske forhold enestående og udgøres af en smeltevandsdal fra sidste istid. Villestrup Å er et af de meget få, danske vandløb, der kan sammenlignes med de berømte engelske ”chalk streams”, som karakteriseres ved at være produktive, klarvandede vandløb på kalkbund. Åen har et ekstraordinært stort fald og rummer meget gode bestande af Odder og Bæk-Lampret. Hav-Lampret optræder jævnligt. Øverst i åløbet ligger Store Blåkilde, der er Danmarks største og fineste bassinkilde. Ådalen rummer en række habitatnaturtyper, bl.a. de sjældne kalkoverdrev, og landets største bestand af Bakke-Gøgeurt (kun to danske voksesteder) samt en bestand af Hvid Sækspore.

Ådalen og dens to største sidedale - Lundgårds Bæk og Stubberup Bæk - udgør Habitatområde nr. 222, Villestrup Ådal.

Genopretningen af Villestrup Å blev gennemført under den Særlig Vand- og Naturindsats, finansieret af den såkaldte ”Miljømilliard” i indsatsområdet Mariager Fjord.

Villestrup ådal med udløb til Mariager Fjord. Ådalen og de to største sidedale vises i den blå markering. Den grønne markering viser habitatområder.

Villestrup ådal med udløb til Mariager Fjord. Ådalen og de to største sidedale vises i den blå markering. Den grønne markering viser habitatområder.

Luftfoto 2007 viser beliggenhed af de i alt syv dambrug - fem i Villestrup å (Vrå Mølle, Blegø, Blåkilde, Villestrup nord og syd) og to i Lundgårds Bæk (Brøndbjerg og Egelund).

Luftfoto 2007 viser beliggenhed af de i alt syv dambrug - fem i Villestrup å (Vrå Mølle, Blegø, Blåkilde, Villestrup nord og syd) og to i Lundgårds Bæk (Brøndbjerg og Egelund).

Formål med projektet

Det primære mål med projektet har været at genskabe naturlige vandløbsforhold i Villestrup Ådal.

Ved opkøb og nedlæggelse af fem dambrug beliggende i Villestrup Ådal skulle samtlige, tilbageværende spærringer og dambrug i Villestrup Ås hovedløb fjernes. Hertil kom to dambrug i tilløbet Lundgård bæk. Ved at fjerne spærringerne blev det muligt helt eller delvis at retablere de vandløbsstrækninger, som var betydeligt påvirkede af stuvninger, og der kunne skabes bedre passage for op- og nedgående fisk.

Ophøret af dambrugsdriften skulle desuden nedsætte tilførslen af næringsstoffer til Mariager Fjord. For især fosfor, som har betydning for algevæksten i fjorden, blev reduktionen (baseret på foderkvoter) vurderet (DMU) til 1,1 ton P/år, svarende til 6 % af den samlede belastning til fjorden.

Ved at erhverve arealer og genoprette natur skulle der desuden skabes offentlig adgang til en række svært tilgængelige delstrækninger af ådalen som afsæt til en senere etablering af en ”Villestrup Å sti”, der kunne sammenbinde Rold Skov med Mariager Fjord.

Realisering af projektet

Villestrup Å har et stort fald og er derfor blevet udnyttet til vandmøller siden 1200-tallet. Det førte til, at al opgang af fisk blev umulig, og der opstod stuvningspåvirkede strækninger med langsom strøm og blød bund. Senere blev vandmøllernes opstemningsret i åen udnyttet til at anlægge dambrug. Der har i alt været 17 dambrug i vandsystemet. Nogle små er bare ophørt, andre (fire-fem) blev nedlagt af Nordjyllands Amt under Vandmiljøplan II, bl.a. Oue Mølle Dambrug, som var et af landsdelens største.

Den Særlige Vand- og Naturindsats muliggjorde opkøb af tre dambrug inkl. bygninger: Vrå Mølle, Brøndbjerg og Blåkilde. For de resterende dambrugs vedkommende blev foderkvote og ret til at opstemme og udnytte åens vand opkøbt.

Der var tre dambrugere i området; én dambruger ejede fem af dambrugene og drev desuden et sjette.

Dambrugene blev opkøbt i perioden 2007-2008, og al dambrugsdrift ophørte i perioden frem til 2009. I de efterfølgende år fra 2009 til 2014 blev seks af syv dambrugsarealer retableret. De erhvervede arealer er i dag afhændet med deklaration om pleje med høslet eller græsning, ligesom der er pålagt forbud mod at gøde og sprøjte. Enkelte mindre arealer af rekreativ betydning er forblevet i offentligt eje. Der er i dag (2020) stadig et udestående med spærringen ved Villestrup slot.

Naturstyrelsen har i hele projektperioden haft ansvar for at gennemføre naturgenopretningen af de syv dambrug i Villestrup Ådal.

Afdøde projektleder, biolog Peter Noe Markman (1950-2014), forklarer om projektets gennemførsel (2011)

Afdøde projektleder, biolog Peter Noe Markman (1950-2014), forklarer om projektets gennemførsel (2011)

Projektbeskrivelse

Aktuelt (2020) har naturgenopretning fjernet alle spærringer fra Mariager Fjord til opstrøms Villestrup Syd dambrug ved Villestrup slot. Projektet har genskabt naturlige faldforhold i Villestrup Å. Faldet i åen er ændret fra et gennemsnit på 1,15 promille over 20 km til et gennemsnit på 1,48 promille over 13,8 km, hvilket er meget efter danske forhold.

De dambrug, der var omfattet af projektet, gennemgås og illustreres herunder. Rækkefølgen er fra fjorden og opstrøms i hovedløbet: Vrå mølle dambrug, Blegø dambrug, Blåkilde dambrug, Villestrup syd dambrug, Villestrup nord dambrug, afsluttende med de to dambrug i tilløbet Lundgård bæk: Brøndbjerg dambrug og Egelund dambrug.

Parti fra Vrå Mølle Dambrug. I baggrunden den gamle møllegård som nu er nedrevet pga. forfald.

Parti fra Vrå Mølle Dambrug. I baggrunden den gamle møllegård som nu er nedrevet pga. forfald.

Her har ligget vandmølle siden 1600-tallet, måske før. Dambruget var et af Danmarks første, anlagt i 1904.  Der eksisterede ingen møllebygning, men dambrugets vandindtag under Vråvej har været nogenlunde identisk med indløbet til møllen. Til ejendommen hørte tre beboelser: to nyere huse, bl.a. en fiskemesterbolig fra 1960erne, og den tidligere møllegård fra slutningen af 1800-tallet (meget forfalden og nu nedrevet). Staten erhvervede hele ejendomsretten til Vrå Mølle Dambrug i februar 2009.

Vrå Mølle før projekt – luftfoto 2007. Ejendommen markeret med pink

Vrå Mølle før projekt – luftfoto 2007. Ejendommen markeret med pink

Projektbeskrivelse

Ved projektets start blev det besluttet at bibeholde åens forløb langs med og vest om dambrugsarealet, da dette forløb ud fra historiske kort er autentisk og i øvrigt har en høj vandløbskvalitet med naturlige gydebanker, brinker med gamle Rød-el og udløbet af Stubberup bæk. Strækningen afslørede efter ophør af produktionen og med fuld vandføring sjældenheder som slørvingen Perlodes microcephala, som er en absolut rentvandsart og i øvrigt Danmarks største slørvingeart.

Damme og kanaler er udjævnet og opfyldt og arealet omdannet til lav, fugtig eng og lidt højereliggende græsningsareal. Der er ikke tilført materialer. De lavest liggende dele er vældprægede. Arealet benyttes til ekstensiv afgræsning, og der er håb om, at der med tiden vil indfinde sig en rigkær-vegetation.

Åen var reguleret med et bygningsværk med en maximal stemhøjde på 1,8 m i et forløb parallelt med Vråvej, hvis vejdæmning antagelig er den historiske mølledæmning. Umiddelbart nedstrøms stemmeværket udmundede et 100 m langt omløbsstryg, anlagt af Nordjyllands Amt i 2001.
Opstrøms stemmeværket var en mindre ”mølledam” med vandindtag til dambruget under vejen og en meget lang stuvningspræget strækning af åen (anslået 2000 m). Nedstrøms løb åen ca. 60 m parallelt med vejen inden underløbet mod syd.

To af beboelserne på ejendommen blev vurderet i meget ringe stand og usælgelige, så de er blevet nedrevet. Den sidste beboelse, et hus fra 1960-erne, er blevet afhændet sammen med arealet syd for vejen (3,5 ha) og fiskeretten til åen syd for Vråvej.

Naturstyrelsen har tinglyst offentlig adgang ad en ca. 300 m lang sti langs åen og har ligeledes beholdt ejerskab og offentlig adgangsmulighed til den tidligere ejendoms areal nord for Vråvej, hvilket giver offentlig adgang på 400 m meter langs åen og yderligere 100 m langs Jernbækken. Det samlede statsejede areal er på 4,5 ha sump, overdrev, plantage og agerjord. 

Vrå Mølle – skitse over naturgenopretning ved Vrå Mølle dambrug. På luftfotoet (2010) ses, at jordarbejderne på dambrugsareal syd for Vråvej er delvist gennemført.

Vrå Mølle – skitse over naturgenopretning ved Vrå Mølle dambrug. På luftfotoet (2010) ses, at jordarbejderne på dambrugsareal syd for Vråvej er delvist gennemført.

Vrå Mølle – projekterede ændringer i åen nord for Vråvej. Gennemført som projekteret.

 

Vrå Mølle – projekterede ændringer i åen nord for Vråvej. Gennemført som projekteret.

Skråfoto af det tidligere Vrå Mølle dambrug set fra vest (2017/18). Den restaurerede og oprensede strækning tv for vejen og det tidligere dambrugsareal th.

Skråfoto af det tidligere Vrå Mølle dambrug set fra vest (2017/18). Den restaurerede og oprensede strækning tv for vejen og det tidligere dambrugsareal th.

Stemmeværk ved Vrå Mølle med udløb af omløbsstryg. 2007

Stemmeværk ved Vrå Mølle med udløb af omløbsstryg. 2007

”Mølledammen”. Indløb til omløbsstryg via et overløbsbygværk. 2007

”Mølledammen”. Indløb til omløbsstryg via et overløbsbygværk. 2007

Stuvningszone opstrøms ”Mølledammen”. 2007

Stuvningszone opstrøms ”Mølledammen”. 2007

Sand og slam fjernes fra stuvningszonen,  inden stemmeværket rives ned. 2009

Sand og slam fjernes fra stuvningszonen,  inden stemmeværket rives ned. 2009

Det retablerede dambrugsareal set mod syd. Åen løber langs træerne. 2011

Det retablerede dambrugsareal set mod syd. Åen løber langs træerne. 2011

Der el-fiskes efter havørreder lige opstrøms Vrå Mølle dec. 2016.

Der el-fiskes efter havørreder lige opstrøms Vrå Mølle dec. 2016.

se video med arbejdet ved Vrå Mølle

Blegø dambrug. Villestrup Å løber langs træerne i siden af ådalen, 2007.

Blegø dambrug. Villestrup Å løber langs træerne i siden af ådalen, 2007.

Blegø dambrug før projekt – luftfoto 2007. Ejendommen markeret med pink.

Blegø dambrug før projekt – luftfoto 2007. Ejendommen markeret med pink.

Projektbeskrivelse

Der har ikke været en historisk opstemning (mølle) ved Blegø (oprindelig ”Blegedy”). Dambruget udnyttede det stærke fald på åen til at lave et vandindtag på såkaldt ”glat strøm”: en fødekanal på ca. 150 m med ringe fald har kortsluttet en åslynge og løftet det indvundne vand op, så det har kunnet ledes over åen i en akvædukt og ind på dambrugsarealet syd for denne.

De fysiske tiltag i forbindelse med projektet bestod i at tildække fødekanalen og fjerne akvædukten sammen med diverse betonbygværker bl.a. et bundfældningsbassin. På dambruget var der ikke jordmateriale nok til at fylde fiskedammene op, bl.a. fordi der blev kørt materiale pga. væk fra bundfældningsbassinet. Derfor fik dambruget lov til at oprense og udvide en kildefødt sø på arealet, lige som en bagkanal langs åen blev bevaret som dræn for det vandlidende areal (se luftfoto). En del af Blegø dambrug op mod Brøndbjergvej fik vand fra Lundgård bæk. Klækkehus, betonbygværker mv. blev fjernet, dammene udjævnet, og Lundgård bæk blev forlagt i et snoet forløb mod vest.

Naturstyrelsen købte foderkvoten og retten til at benytte åens vand af ejeren til Blegø Dambrug (Brøndbjergvej 3). Med købet fulgte retten til at gennemføre naturgenopretning på ejendommen. Arbejdet blev gennemført med den tidligere ejer som entreprenør. På Brøndbjerg Dambrug (Brøndbjergvej 2), der lå nabo til Blegø opstrøms i Lundgård bæk, erhvervede Naturstyrelsen hele ejendommen (inkl. et beboelseshus). Der gennemførtes et magelæg, efter Lundgård Bæk havde fået et nyt forløb mere centralt i dalen (se Brøndbjerg Dambrug). Bækken udgør nu ejendomsskel mellem de 2 ejendomme på begge sider af Brøndbjergvej.

Ved handelen fik Naturstyrelsen mulighed for at tinglyse en sti på åens nordøstside (væk fra dambruget) i tilfælde af, at det skulle lykkes at etablere en gennemgående sti i ådalen. Der bliver ligeledes tinglyst og etableret en lille P-plads på Brøndbjergvej og en sti langs Lundgård bæk til åen.

Topografisk kort efter retablering.

Topografisk kort efter retablering.

Det nedlagte og retablerede Blegø Dambrug. Skråfoto 2017.

Det nedlagte og retablerede Blegø Dambrug. Skråfoto 2017. Dammene er udjævnet, men bagkanalen er bevaret som dræn for det trykvandsprægede areal, så dette kan afgræsses. Til højre ses Lundgårds bæks nye nedre løb. Villestrup Å er skjult under træerne i forgrunden.

Vandindtaget til Blegø dambrug. Åen fortsætter mod venstre. Stuvnings præget å i baggrunden. 2007.

Vandindtaget til Blegø dambrug. Åen fortsætter mod venstre. Stuvnings præget å i baggrunden. 2007.

Indløb til dambrug passerer over åen i en akvædukt. 2007

Indløb til dambrug passerer over åen i en akvædukt. 2007Akvædukten set fra vest. Åens forløb ses langs dambruget ind mod ådalens skovklædte side. 2007

Akvædukten set fra vest. Åens forløb ses langs dambruget ind mod ådalens skovklædte side. 2007

Blegø dambrug sommeren 2010. Dambrugsarealet er ryddet og under udjævning. I forgrunden er akvædukten fjernet.

Blegø dambrug sommeren 2010. Dambrugsarealet er ryddet og under udjævning. I forgrunden er akvædukten fjernet. 

Blåkilde dambrug i drift april 2007. Set mod syd med landsbyen Brøndbjerg i baggrunden.

Blåkilde dambrug i drift april 2007. Set mod syd med landsbyen Brøndbjerg i baggrunden.

Blåkilde dambrug før projekt – luftfoto 2007. Ejendommen markeret med pink.

Blåkilde dambrug før projekt – luftfoto 2007. Ejendommen markeret med pink.

Projektbeskrivelse

Landskabeligt og naturmæssigt har nedlæggelsen af og naturgenopretningen på Blåkilde dambrug nok haft størst effekt. Dambruget lå umiddelbart nord for den hyggelige landsby Brøndbjerg og fyldte fuldstændig den markante smeltevandsdal som et fremmedelement i den smukke natur. Mod øst ligger ådalens skrænter som græssede overdrev, mod nord og vest findes artsrige elle-sumpe.

Villestrup Å har på den strækning, der var berørt af dambruget (600 m) et betydeligt fald, fem promille, hvilket er fem gange det normale i et typisk, ureguleret dansk lavlandsvandløb, f.eks. Simested å. Faldet muliggjorde, at dambruget tog vand ind fra åen på ”glat strøm” ca. 700 m opstrøms de første damme. Til gengæld gjorde ådalens fald det nødvendigt at opstemme bagkanalen for overhovedet at kunne have jorddamme. Stemmehøjden var 1,8 m. Før der kom lovkrav om fiskepassage, tog dambruget i praksis al åens vand. Der findes således topografiske kort fra midten af 1900-tallet med fødekanalen tydeligt indtegnet, mens Villestrup kun anes som enkelte vandfyldte sving (”søer”).

Blåkilde dambrug havde ligget på stedet i mange år, og dambrugsarealet husede klækkehuse af flere generationer foruden, betonkummer, betonkanaler, pumper, fodersiloer, en nybygget gårdbutik osv. Alene oprydningsarbejdet var meget omfattende og rummede flere overraskelser. Eksempelvis viste det sig, at varmeforsyningen til fiskemesterboligen kom fra en varmeveksler i en artetisk boring. Der måtte så som erstatning etableres et jordvarmeanlæg.

Området blev retableret ved at lukke fødekanalen, fjerne fiskedamme og etablere sammenhæng mellem ferske enge og overdrev ved at bearbejde terrænet m.m. Ligeledes blev et meget stejlt stryg udjævnet, og faldet udnyttet til at forlænge Villestrup å i et slynget forløb. Stryget var i to omgange anlagt af amtet som fiskepassage. Det nye forløb på det nederste stykke af det gamle dambrugsareal blev anlagt med et fald på mellem to og fem promille. Af hensyn til autenticiteten blev det nye forløb placeret i omtrent samme tracé som vandløbet havde, før dambruget blev anlagt. Artesiske boringer, der havde født et gammelt klækkehus, er bevaret som udsivningsvæld.

Projektet medførte et praktisk magelæg mellem Naturstyrelsen og dambrugets nabo mod vest. Det nye åløb er fremover skel mellem de to ejendomme, idet staten afgav 7200 m2 af dambrugets areal og modtog til gengæld et engareal af samme størrelse, som støder op til dambruget mod nord og har en strækning af åen som skel mod vest. Begge engarealer er pålagt deklaration om pleje ved græsning/høslet og forbud mod gødskning.   

Projektskitse over ændringerne i vandløbet. Åens forløb i 2007 vises med blå, Nyt forløb vises med rød.

Projektskitse over ændringerne i vandløbet. Åens forløb i 2007 vises med blå, Nyt forløb vises med rød.Blåkilde dambrug nuværende forhold

Det nye åløb på den sydlige del af Blåkilde dambrug. Skråfoto 2017. Tv. et overfladisk afløb fra en vældpræget del af den nye eng. I svinget lige nedstrøms springer en kilde ud af kalken tæt på vejen. Th. et opholdsareal med offentlig adgang.

Det nye åløb på den sydlige del af Blåkilde dambrug. Skråfoto 2017. Tv. et overfladisk afløb fra en vældpræget del af den nye eng. I svinget lige nedstrøms springer en kilde ud af kalken tæt på vejen. Th. et opholdsareal med offentlig adgang.

Blåkilde dambrug inden nedlæggelse i 2007. Dambruget fylder hele ådalen. Her ses den nordlige del.

Blåkilde dambrug inden nedlæggelse i 2007. Dambruget fylder hele ådalen. Her ses den nordlige del.

Blåkilde dambrug i drift april 2007. Nordlige del med klækkehus og betonkummeanlæg. Åen løber i træerne bag den blå hal.

Blåkilde dambrug i drift april 2007. Nordlige del med klækkehus og betonkummeanlæg. Åen løber i træerne bag den blå hal.Dambrugets vandindtag ”på glat vand”. Fødekanalen løber mod venstre, mens åen med reduceret vandføring fortsætter ind i billedet.

Dambrugets vandindtag ”på glat vand”. Fødekanalen løber mod venstre, mens åen med reduceret vandføring fortsætter ind i billedet.

Vandindtaget fra åen er tildækket. 2012

Vandindtaget fra åen er tildækket. 2012

Genopretning i fuld gang. Bagkanal på nederste del under opfyldning. 2012.

Genopretning i fuld gang. Bagkanal på nederste del under opfyldning. 2012.Villestrup Å og dambrugsarealet med tildækkede damme i 2012. Bemærk det høje indhold af sten, grus og kalk på brink og eng.

Villestrup Å og dambrugsarealet med tildækkede damme i 2012. Bemærk det høje indhold af sten, grus og kalk på brink og eng.

Damme på Villestrup Syd Dambrug i 2007 set mod syd fra Milmosevej. I baggrunden anes den første fiskesø.

Damme på Villestrup Syd Dambrug i 2007 set mod syd fra Milmosevej. I baggrunden anes den første fiskesø.

Villestrup Syd før projekt. 2007. Den omhandlede ejendom er indtegnet med lilla. Umiddelbart nord for ejendommen ses det i teksten omtalte mose-sø område med åens oprindelige forløb i et sving øst og nord for

Villestrup Syd før projekt. 2007. Den omhandlede ejendom er indtegnet med lilla. Umiddelbart nord for ejendommen ses det i teksten omtalte mose-sø område med åens oprindelige forløb i et sving øst og nord for.

Projektbeskrivelse

Allerede da ejeren af Villestrup Syd dambrug henvendte sig til Naturstyrelsen i 2007 om evt. salg af dambrugsrettigheder, drev han fiskesø på den sydligste halvdel af dambruget. Efter aftalen om køb af foderkvoter og opstemning omdannede han hele dambrugsarealet syd for Milmosevej til fiskesøer (put-and-take). Der bliver ikke ledt vand fra åen til søerne, og der fodres ikke. Villestrup Å’s forløb langs med (vest for) det tidligere dambrug blev bevaret uændret.

Projektets hovedopgave – og problem – lå lige nord for Milmosevej, hvor åen var opstemmet ca. 1,5 m, så vandet kunne ledes under vejen til dambruget. Lige ved stemmet lå også den øverste del af et mindre, fiskepassabelt stryg med fisketrappe, anlagt af Nordjyllands Amt i 1990erne (se foto 37). Åen var stuvningspåvirket ca. 570 m op til Astrupvej.

Lige nord for opstemningen lå en sø (”andedam”), der nød godt af opstemningens høje vandstand (foto 32 og 35). Ved en besigtigelse i 2007 løb størsteparten af Villestrup Å stadig nord og øst om søen (se foto 36), men det viste sig, at søen var forbundet med åen lige opstrøms udløbet af Astrup bæk. Da man begyndte at sænke opstemningen i 2009, løb åens vand direkte gennem søen, og åens leje øst om søen blev tørlagt.

Som følge af den klart uacceptable miljøtilstand i Villestrup Å, lukkede Mariagerfjord Kommune den 9. juni 2010 efter aftale med ejeren indløbet til søen, således at åens tørlagte leje nedstrøms atter blev vandførende med vand fra både Villestrup Å og Astrup Bæk.

Stemmeværket ved dambruget blev fjernet, brinken mod søen retableret med en stabil overløbskant. Indløbet til dambruget blev lukket og brinken retableret og sikret. Endvidere blev en del aflejret materiale lige opstrøms indløbet fjernet.

Astrup bæks nedre del har siden etableringen af Astrup Rensningsanlæg været forlagt stik syd gennem en dybtliggende, gravet kanal, således at bækkens udløb i åen var flyttet ca. 210 m længere nedstrøms end oprindeligt (se foto 37). Planen var egentlig at genskabe det oprindelige forløb, men dette blev opgivet. Det gravede forløb har en rimelig varieret bund med fin fauna og fin flora på skrænterne.

Vandløbene nord for dambruget 2009 - indtegnet på ældre luftfoto. Rød: Astrup bæk, Stiplet rød: Tidligere forløb. Blå: Åen løber gennem søen, oprindeligt leje stiplet blå.

Vandløbene nord for dambruget 2009 - indtegnet på ældre luftfoto. Rød: Astrup bæk, Stiplet rød: Tidligere forløb. Blå: Åen løber gennem søen, oprindeligt leje stiplet blå.

Villestrup Syd dambrug. Skråfoto 2017.

Villestrup Syd dambrug. Skråfoto 2017.

Dambrugets stemmeværk set fra Milmosevej. I baggrunden er sø- og moseområdet  adskilt fra åen af en lav banket, som blev gennembrudt, da vandstanden i åen blev sænket.

Dambrugets stemmeværk set fra Milmosevej. I baggrunden er sø- og moseområdet adskilt fra åen af en lav banket, som blev gennembrudt, da vandstanden i åen blev sænket. 

Stemmeværket set mod Milmosevej. Indløbet til dambruget ses ved ”belufteren” i åen. Indløbet til fiskestryg og fisketrappe ses i forgrunden

Stemmeværket set mod Milmosevej. Indløbet til dambruget ses ved ”belufteren” i åen. Indløbet til fiskestryg og fisketrappe ses i forgrunden.

Villestrup Å april 2007 lige opstrøms opstemning og vandindtag. Størstedelen af åens vand løber fortsat i oprindeligt leje

Villestrup Å april 2007 lige opstrøms opstemning og vandindtag. Størstedelen af åens vand løber fortsat i oprindeligt leje.

Villestrup Nord i 2007. i baggrunden dæmningen ved møllesøen og Willestrup Slot. Th. Dambrugets klækkehus.

Villestrup Nord i 2007. i baggrunden dæmningen ved møllesøen og Willestrup Slot. Th. Dambrugets klækkehus.

Forholdene omkring Villestrup Nord, i 2007 og i dag. Mørkeblå er åens forløb forbi barokhaven, gennem mølledammen og via frislusen til åen nedenfor. Lyseblå er fødekanal til dambruget og gul er bagkanalen.

Forholdene omkring Villestrup Nord, i 2007 og i dag. Mørkeblå er åens forløb forbi barokhaven, gennem mølledammen og via frislusen til åen nedenfor. Lyseblå er fødekanal til dambruget og gul er bagkanalen.

Projektbeskrivelse

Villestrup Nord dambrug blev forsynet med vand fra Villestrup Å opstrøms opstemningen (1,8 m) ved Willestrup Mølle og Slot. Dambruget fik vand gennem et rør og en kanal, der førte fra en af voldgravene og under vejen til dambruget. Dambruget var i 2007 midlertidigt ude af drift.

I 2008 købte Naturstyrelsen foderkvoten til dambruget og retten til at lave et naturgenopretningsprojekt med fuld faunapassage, hvor størsteparten af vandføringen i Villestrup å føres uden om voldgravene og møllesøen under forudsætning af, at vandstanden her sikres uændret, og der sikres en passende gennemstrømning for at undgå algeopblomstring. Ligeledes må der ikke foretages indgreb, der medfører utilsigtet tilgroning ud over den, der allerede sker.

Der er til dato (2020) blevet lavet en detaljeret opmåling af hele området, taget prøver af møllesøens slam, undersøgt omfanget af dette aflejrede materiale samt udarbejdet et projekt for et omløb fra åen opstrøms slottet, nord om avlsgården til dambrugsarealet og åen nedstrøms møllesøen.

Opstemningen ved Willestrup Mølle og Slot udgør en sedimentfælde, hvor sand, silt, tørvesmuld m.v. – ophobes gennem årene. Mølledammen er tidligere blevet oprenset. Den nuværende gennemsnitsdybde er kun 34 cm. Slamlaget er mellem 1,4 og 1,9 m tykt, og med et areal på ca. 1,8 ha er det en betydelig mængde slam, som dæmningen tilbageholder.

Igennem 10 år var der utætheder i dæmningen, især omkring de tre eksisterende sluseværker (friluse, indløb til mølle og turbinehus), og i 2017 var forholdene så truende, at kommunen gav ejeren et påbud om at sikre dæmningen. Et dæmningsbrud ville formodentlig dræbe alt liv i åen og ødelægge lange strækninger med gydepladser. Før sagen var endelig behandlet i Miljøklagenævnet, valgte ejeren pga. den truende situation at iværksætte en reparation. Denne blev afsluttet i juni 2018, og den lurende katastrofe afværget.

I skrivende stund (2020), mere end 10 år efter indgåelse af handelen, er projektet endnu ikke gennemført.

Anlægsarbejdet med at skaffe passage omkring den sidste spærring i Villestrup Å forventes at kunne påbegyndes i 2020.

Willestrup Gods. Den røde streg viser det forventede fremtidige forløb af Villestrup Å nord og øst om avlsbygningerne. Det forventes, at der bliver etableret en mindre sø i den vestlige del af dambrugsarealet.

Willestrup Gods. Den røde streg viser det forventede fremtidige forløb af Villestrup Å nord og øst om avlsbygningerne. Det forventes, at der bliver etableret en mindre sø i den vestlige del af dambrugsarealet.

Skråfoto set mod vest 2017. Fra højre ses: P-plads ved barokhaven, barokhaven med åen løbende parallelt, voldgrav omkring areal, hvor avlsgården tidligere lå, nuværende avlsgård nærmest, Willestrup slot i møllesøen og det nedlagte dambrug.

Skråfoto set mod vest 2017. Fra højre ses: P-plads ved barokhaven, barokhaven med åen løbende parallelt, voldgrav omkring areal, hvor avlsgården tidligere lå, nuværende avlsgård nærmest, Willestrup slot i møllesøen og det nedlagte dambrug.

Fødekanal. Klækkehus fjernet.

Fødekanal. Klækkehus fjernet.

Villestrup Nord 2007. Jorddamme og klækkehus.

Villestrup Nord 2007. Jorddamme og klækkehus.Åen nedstrøms frislusen, set fra vejen. Udløbet fra dambruget tv.

Åen nedstrøms frislusen, set fra vejen. Udløbet fra dambruget tv. 

Parti fra dambruget opstrøms Brøndbjergvej samt fiskemesterboligen, der hørte til den erhvervede ejendom.

Parti fra dambruget opstrøms Brøndbjergvej samt fiskemesterboligen, der hørte til den erhvervede ejendom.

Ældre topografisk kort med Brøndbjerg dambrugs to dele (tv) og Blegø dambrug (th). Med pil er vist den del af Villestrup å´s naturlige løb, der igen blev fuldt vandførende ved nedlæggelsen af Blegsø dambrug.

Ældre topografisk kort med Brøndbjerg dambrugs to dele (tv) og Blegø dambrug (th). Med pil er vist den del af Villestrup å´s naturlige løb, der igen blev fuldt vandførende ved nedlæggelsen af Blegsø dambrug.

Projektbeskrivelse

Brøndbjerg dambrug brugte størstedelen af vandet fra den nederste del af Lundgård Bæk lige inden udløbet i Villestrup Å. Dambruget var delt i to dele, opstrøms og nedstrøms Brøndbjergvej. Ved dambrugets opstemning (1,0 m) deltes bækken i fødekanalen og i et snoet omløbsstryg tæt ved dalsiden, anlagt af Nordjyllands amt. Ved Brøndbjergvejs vejbro løb bagkanal og stryg igen sammen.

Umiddelbart nedstrøms broen blev vandløbet igen delt i to – en fødekanal til de nederste damme og en reguleret bæk med reduceret vandføring. På den østligste del fandtes endvidere et kummehus med vandforsyning fra to pumpede boringer.

Genopretningsprojektet bestod - ud over at alle tekniske anlæg, beton og bygninger blev fjernet – i at planere dambrugsarealet. På to strækninger opstrøms og nedstrøms vejen blev der gravet et helt nyt leje for Lundgård Bæk, som blev flyttet fra omløbsstryget langs kanten og mere centralt ind i bækdalen. Nedstrøms vejbroen blev bækken flyttet på samme måde, bare mod vest. På en tredje strækning ved dambrugets stemmeværk blev anlagt et nyt sving på bækken, så stemmeværket kunne fjernes. I væsentligt omfang blev ådalens egne sten- og grusmaterialer brugt som bund i det nye vandløb.

Projektet blev gennemført med sælgeren som entreprenør efter et projekt udarbejdet af Orbicon.

Naturstyrelsen havde ved projektets start - ud over opstemningsret og foderkvote - købt den del af dambruget, der lå vest for Brøndbjergvej, inkl. fodermesterboligen på Brøndbjergvej 2. Sælgeren ejede og drev både Brøndbjerg og Blegø dambrug. Da sælgeren var interesseret i at erhverve dele af det retablerede dambrugsareal vest for Brøndbjergvej som græsningsareal, gennemførtes efter projektet et magelæg, så

  • sælger fik hele dambrugsarealet syd for bækkens nye løb opstrøms vejen som græsningsareal
  • sælger afgav herfor et areal af Blegø-ejendommen nedstrøms vejen på venstre side af bækkens nye løb, således at staten hermed fik adgang til Villestrup å.
  • sælger afgav ligeledes en matrikel bevokset med egeskov, som stødte op til grunden med fiskemesterboligen mod vest. 

Ved magelægget samledes en attraktiv ejendom med egeskov, hus og have, eng, bæk og å-adgang. Ejendommen er videresolgt med tinglyst ret til anlæg af en mindre P-plads ved Brøndbjergvej og en offentlig trampesti langs Lundgård Bæk til åen.

Luftfoto 2017. Brøndbjergvej 2 udgør efter mageskiftet en ejendom på nord- og vestsiden af Lundgård bæk og med adgang til åen. Vandløb: blå

Luftfoto 2017. Brøndbjergvej 2 udgør efter mageskiftet en ejendom på nord- og vestsiden af Lundgård bæk og med adgang til åen. Vandløb: blå.

Skråfoto 2017 af det tidligere dambrug set mod syd. Brøndbjergvej 2 centralt i billedet.

Skråfoto 2017 af det tidligere dambrug set mod syd. Brøndbjergvej 2 centralt i billedet.

Brøndbjerg dambrug 2007 set fra vejen. Th. ses den i teksten nævnte egeskov.

Brøndbjerg dambrug 2007 set fra vejen. Th. ses den i teksten nævnte egeskov.

Brøndbjerg Dambrug 2010. Vandet løber endnu i omløbsstryget. Arealet er planeret.

Brøndbjerg Dambrug 2010. Vandet løber endnu i omløbsstryget. Arealet er planeret.

Nyt løb til Lundgård bæk graves opstrøms vejen. Juli 2014.

Nyt løb til Lundgård bæk graves opstrøms vejen. Juli 2014. 

Egelund dambrug i 2006. Bemærk fødekanal nordvest for hallen.

Egelund dambrug i 2006. Bemærk fødekanal nordvest for hallen.

Egelund dambrug i 2007. Den omhandlede ejendom er indtegnet med lilla.

Egelund dambrug i 2007. Den omhandlede ejendom er indtegnet med lilla.

Projektbeskrivelse

Egelund dambrug lå ved Lundgård Bæk ca. 1 km opstrøms Brøndbjerg dambrug. Dambrugets beboelse er hjem for ejeren af 5 af de 7 dambrug, som projektet omhandlede. Dambruget bestod i 2007 af en klækkehal og et betonkummeanlæg. Lundgårds bæk var opstemmet umiddelbart nedstrøms vejen, og en del af bækkens vand blev ledt nordvest om hallen. Det tidligere forløb anes på billedet (52). Nordjyllands amt havde anlagt et fiskepassabelt stryg uden om opstemningen.

Ved projektet blev produktionen indstillet, opstemningen nedlagt, og bækkens fulde vandføring ledt i dens oprindelige forløb syd om klækkehallen. Denne blev ombygget til maskinhal for ejendommen. Betonkummeanlægget blev fjernet, og området omdannet til en sø.

Egelund dambrug i 2017. Lundgård bæk løber sit oprindelige leje syd for hallen.

Egelund dambrug i 2017. Lundgård bæk løber sit oprindelige leje syd for hallen.

Egelund dambrug. Skråfoto 2017.

Egelund dambrug. Skråfoto 2017.

Offentlig adgang

Cykelruten går parallelt med Villestrup å fra Stinesmindes idylliske havnemiljø ved Mariager Fjord til de lyngklædte Rebild Bakker i Rold Skov. Undervejs kan du opleve smukke landskaber, flot natur og historiske seværdigheder som Willestrup Slot, Villestrup Å, fortebyen Brøndbjerg, St. Økssø og, med en afstikker, Store Blåkilde. Der er B&B i Stinesminde og sheltere ved Møldrup og St. Økssø.

Se yderligere her., hvor folder også kan downloades.

Rutefolderen kan også fås på rådhuse, turistbureauer og biblioteker i Mariagerfjord og Rebild kommuner.

cykelrute langs Villestrup å

P-plads 1: Havnen 11, Stinesminde, 9500 Hobro.

N56.671462 E9.970049

P-plads 2: RebildPorten, Rebildvej 25A, 9520 Skørping.

N56.831293 E9.843805

Underlag: Skovvej, asfaltvej, grusvej.

Afmærkning: Ruten er afmærket med blå cykelskilte og nr. 117 

Videofilm om projektet

Rold Skov Natur- og Kulturcenter og Naturstyrelsen lavede en film om hele projektet for genopretning af Villestrup Å:

Filmen, ”Villestrup Å – Tilbage til naturen-2”, kan ses i en kort version på knap en halv time her:

En lang version på knap en time kan ses her:

En lille film om elfiskeri i Villestrup Å for at måle effekterne af genopretningen kan ses her:

Kontakt

Naturstyrelsen Himmerland

Obfuscated Email

7254 3900

Projekt type Særlig Vand- og Naturindsats (SVNI)
Indsats område Mariager Fjord
Periode 2007-2020
Projekt areal 18 km vandløb
Økonomi 23 mill. kr.

Projektledere

Peter Noe Markman (afdød)

Jørgen Bidstrup