Fakta om sporene
Om sporene
Trailcenter Bornholm i Almindingen er ikke spor som man kender dem fra resten af Danmark. Sporene ligger mange steder direkte på klipperne og det stejle og vekslende terræn giver meget stor variation i sporenes forløb og sværhedsgrader. Der er heller ikke tale om en klassisk rundtur, men om et vidt forgrenet netværk af spor. Fokus er på sjove og udfordrende nedkørsler, så for at udnytte terrænnet maksimalt deler mange af nedkørslerne de samme opkørsler. Området har mange sten og klipper, så man kan godt slå sig alvorligt ved styrt. Vær derfor opmærksom, og stå gerne af og inspicer de teknisk svære strækninger, inden du kører dem første gang. Kør altid med hjelm, og også gerne med knæbeskyttere, handsker og rygskjold. De fleste spor er belagt med knust granit så de kan køres det meste af året - men vi opfordrer til, at man skåner sporene når det er særlig vådt.
Grønne spor (meget let)
- Sneglesporet (1,8 km)
- Skildpadden (550 m)
- Pugga Me Fyjl (børne- og teknikspor) (150 m)
Blå spor (let)
- Jylkâttijn (2,2 km)
- Citronmånen (650 m)
Røde spor (middelsvært)
- Hammeren (850 m)
- Sløngan (400 m)
- The Real McKofoed (600 m)
- Til Fløjtebjerget (300 m)
- Builder's Baby (350 m)
- Bornholmerflåw (300 m)
- Skovmandens (350 m)
Sorte spor (svære)
- Mørk Guld (300 m)
- Krølle Bølles Delight (300 m)
- Den Gamle (800 m)
- Bøvl (300 m)
- Rabalderstræde (350 m)
Faciliteter i området: Cabin Delux ved Rytterknægten sælger kaffe, drikkevarer, lækkerier og snacks - i åbningstiden kan man låne cykelværktøj. Se aktuelle åbningstider på Cabin Delux' Facebookside. Toilettet i cafe-bygningen er helårsåbent.