Tag på safari blandt

Danmarks vilde dyr

 

 

Kraftige bisoner, svævende havørne og solbadende sæler. Der er masser af muligheder for at møde Danmarks svar på ”The Big Five” på de statslige naturområder, hvis bare du kigger godt efter.

Vi har samlet vores bud på ”The Big Five” og guider dig til steder, hvor du kan være heldig at se dyrene i de statslige naturområder – på god afstand.

Hall of Fame

Her på siden samler vi en liste over de, der har været så heldige at se alle fem arter.

Sådan kommer du med

For at blive optaget i Naturstyrelsens Big Five Hall of Fame skal du sende en mail til . Skriv dit navn, hvor og hvornår du har set hver art. Listen er startet i 2020 og gælder observationer fra dette år og fremefter.

Se Hall of Fame her

 

Kronvildt

Følg disse råd, og oplev dyrene uden at forstyrre dem

Hold god afstand til dyrene, så du ikke forstyrrer dem.

Hold dig på veje og større stier, hvor dyrene er vant til, at der er færdsel. Gå i rabatten eller midterrabatten, så larmer du mindre.  

Det er en god idé at nærme sig vilde dyr i modvind, så de ikke kan lugte en, og så skal man være musestille. 

- eller en kameralinse.

De bedste muligheder for at opleve vilde dyr er typisk omkring solnedgang eller solopgang.

Hold ekstra god afstand, hvis du har en hund med.

Deltag i Vores Naturs fotokonkurrence

Har du taget et pletskud af et vildt dyr i Danmark. Så kan du dele det i Vores Naturs fotokonkurrence. Vinderbillederne vil blive udstillet udendørs flere steder i landet til efteråret.

Læs mere på Vores Natur

Havørn

På din danske safari kan du med fordel rette kikkerten mod himlen og nyde synet af den imponerende havørn, der er genindvandret i Danmark de seneste 25 år. Nordeuropas største rovfugl går også under navnet ”den flyvende dør” på grund af dens brede og næsten firkantede vinger og kan især spottes på Lolland, Falster, Møn, Midt- og Sydsjælland og Sydfyn.

Tips:

  • Hvis du holder mobilens kamera op til en kikkert, kan du tage gode fotos på stor afstand.
  • Undgå de afspærrede områder ved redepladserne - hold mindst 300 meters afstand.

Læs mere i folderen: Havørnens rige

I videoen deler naturvejleder Stephan Springborg sine bedste tips til at de den store rovfugl.

Her er de 22 bedste steder at opleve havørn i statens naturområder

Klik på punkterne for at læse mere.


Vilde heste

På Sydlangeland plejer omkring 60 vilde heste naturen til glæde for en lang række dyr og planter, der er afhængig af helt kort græs og sollys. Hestene af racen exmoor-pony klarer sig selv året rundt med minimal menneskelig indblanding og er for længst blevet en turistattraktion. Du kan også opleve vilde heste ved Lindenborg Ådal, ved Ulvshale på Møn og på sydsiden af Røsnæs. 

I videoen kan du tage med skovløber Kristian Graubæk på hestesafari på Ulvshale.

Sådan færdes du sikkert blandt græssende dyr

Her er de 4 bedste steder at opleve vilde heste i statens områder

Klik på punkterne for at læse mere.


 

Bison

På Bornholm kan du være heldig at møde et stort pattedyr med et gevaldigt korpus. Den europæiske bison blev i 2012 genudsat i Almindingen som forsøg på at skabe en mere mangfoldig natur.  Med deres græsning, gnav, rumsteren og tramp skaber bisonerne en helt særlig dynamik i skovens planter, træer og jordbund.

Sådan færdes du sikkert blandt græssende dyr

Her kan du opleve den europæiske bison

Klik på punktet for at læse mere.


 

Kronhjort

Du kan opleve de prægtige dyr flere steder på statens naturområder. Husk at bevæge dig forsigtigt og hold respektfuld afstand. 

I september måned byder kronvildtet på særligt store naturoplevelser, når krondyrene går i brunst.

Her er de 15 bedste steder at opleve kronhjort i statens naturområder

Klik på punkterne for at læse mere.


 

Spættet sæl

Spættet sæl er den mest almindeligt forekommende sælart i Danmark. Den lever især i Kattegat, Smålandsfarvandet, Østersøen, Limfjorden, Vadehavet, og der er tillige en bestand i den sydøstlige del af landet.

Det statslige naturområde Avnø er således Sjællands bedste sted at opleve spættet sæl fra kysten. Sælerne ligger på et stenrev midt i Avnø Fjord, cirka 800 meter fra kysten. Her yngler de, parrer sig, fælder pels og hviler sig mellem jagten på fisk. På en god dag kan man tælle over 150 sæler på stenene.

Spættet sæl kan ses fra kysten de fleste steder i dens udbredelsesområde.

Tip: Hvis du ser en sælunge på stranden, så er det bedste råd at lade den være. Hold mindst 100 meters afstand.

Her er de 7 bedste steder at opleve spættet sæl i statens naturområder

Klik på punkterne for at læse mere.

Hall of Fame

Vi afventer den første på listen.

Sådan kommer du med

For at blive optaget i Naturstyrelsens Big Five Hall of Fame skal du have set alle fem arter. Send en mail til . Skriv dit navn, hvor og hvornår du har set hver art. Listen er startet i 2020 og gælder observationer fra dette år og fremefter.

Vi ses derude!