Tormentil eller blodrod, hører til rosenfamilien. Den kendes på de fire gule kronblade.
Blandingsforholdene er oftest 1/3 rødder og 2/3 ukrydret snaps (f.eks. Brøndum snaps) eller vodka.
Det er den kraftige rodknold, der bruges til snaps. Den træagtige jordknold renses omhyggeligt og snittes i tynde skiver. Brug ca. 1 dl rodstængel til en flaske snaps, og lad den trække i 3 - 8 dage, hvorefter den filtreres.
Den blodrøde essens indeholder en del garvesyre, som ved lagring bliver betydeligt rundere og velsmagende. Blodrodssnaps kan lagres i mange år.