Vandreruter i de statslige naturområder

Rundt i hele Danmark er der gode muligheder for at tage på vandretur. På kortet nedenfor kan du finde forslag til både korte og lange ruter.

Du kan også åbne kortet på udinaturen, hvor du kan planlægge din tur og finde p-pladser, toiletter og madpakkehuse.

Se kortet over vandreruter på udinaturen.dk

 

100 udvalgte vandreruter

Vi har samlet og beskrevet 100 af de smukkeste og mest spændende vandreture i hele Danmark, med inspiration og praktiske tips fra lokale naturvejledere.

Langt de fleste ture starter ved offentlige parkeringspladser og kan klares på en time eller to.

Skal du på en længere vandretur? Her er 3 anbefalinger af ruter, der går gennem de statslige naturområder.

Vestkyststien Agger-Bulbjerg

I Thy kan du både til fods og på cykel gennemføre en mellem 80 og 100 km lang sammenhængende rute gennem landskaber skabt af istidenog mindre bysamfund langs kysten.

Læs mere om Vestkyststien

Højlyngsstien

Højlyngsstien

Højlyngsstien er en 67 km lang, markeret vandrerute tværs over Bornholm. Ruten går via Hammerknuden, Slotslyngen, Rutsker Højlyng, Rø Plantage, Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne. Dermed kommer man igennem den gamle højlyng, hvor klipperne ligger højt, og hvor bønderne tidligere havde deres dyr gående på græs.

Find ud af mere på Højlyngsstiens hjemmeside

Kort over Amarminoen

Amarminoen

Gå på opdagelse langs den cirka 27 kilometer lange vandrerute Amarminoen. Følg de dråbeformede piktogrammer langs hele ruten, der strækker sig fra DR Byen i nord, over Sydvestpynten i syd og hele vejen til Dragør Fort i øst.

Læs mere på Naturpark Amagers hjemmeside

Se også

Overnatning

Har du lyst til at tage en overnatning i naturen undervejs på din vandretur? Så er der masser af lejrpladser at vælge mellem.

Læs mere om overnatning i naturen

Spis i naturen

Du kan nyde din medbragte mad i et madpakkehus, eller du kan lave mad over bål på en bålplads.

Læs mere om at spise i naturen

Med hunden i naturen

Du må gerne tage hunden med på vandretur. Hunden skal som udgangspunkt altid være i snor.

Læs mere om at tage hunden med i naturen

Flere aktiviteter i naturen

Der er mange andre muligheder for aktiviteter i naturen.

Læs mere her