Der er rig mulighed for, at du selv kan gå på opdagelse i naturen samtidig med, at du holder god afstand til andre, hvis du blot følger et par enkle råd.
Det er typisk på de kendte naturperler og i de bynære naturområder, at man kan møde mange andre besøgende. Derfor opfordrer Naturstyrelsen til, at man tænker i alternative steder, når man vil ud i naturen, for der er plads til alle i naturen og masser af oplevelser på de knap så kendte steder.
Pga. corona-restriktionerne er mange toiletter og alle indendørs naturcentre og udstillinger lukket.