Flagermus i huset

Støjgener forekommer f.eks. hvor kolonien opholder sig på den ene side af en tynd gipsvæg på  første salen, hvor der er soveværelse på den anden side. Flagermushunnerne kommer hjem i løbet af natten for at ungerne kan die, og dét larmer, for dels kommunikerer flagermus med lyd, og dels er der megen kradsen og banken, når dyrene bevæger sig.

Hvis støjgenerne er så kraftige, at man ikke kan leve med dem, kan den eneste løsning være at få flagermusene til at flytte.

Lugtgener opstår ved konstruktioner, hvor der ikke er ventilation nok ind til det sted, hvor dyrene opholder sig. Dyrenes ekskrementer består af insektrester og tørrer normalt hurtigt ud, hvis der er blot nogenlunde ventilation. Den smule urin, de producerer, fordamper ligeledes hurtigt, men ved konstruktioner med for lidt ventilation ophobes urinen, og der vil da kunne opstå lugtgener samt i sjældne tilfælde fugtskader.

I mange tilfælde kan lugtgenerne helt forsvinde ved at ventilationen forøges på stedet, hvor ekskrementer og urin ophobes. I disse tilfælde er det ofte mindre ændringer, man skal foretage på huset.

I tilfælde hvor lugt eller støjgener ikke kan afhjælpes, kan man prøve at få flagermusene til at flytte, men det skal være på en måde, der forulemper dem mindst muligt. En god idé er at søge vejledning f.eks. hos en vildtkonsulent, da man nemt kan komme til at gøre noget forkert til skade for både dyr og mennesker.

Den eneste metode, der kan anbefales, virker på den måde, at flagermusene kan flyve ud fra kolonien, men hindres i at komme ind igen, således at de må finde sig et andet opholdssted. Altså at man i løbet af nogle døgn sluser flagermusene ud efter nærmere råd fra vildtkonsulenten og derefter lukker åbningen. Det er nødvendigt, at det sker over nogle døgn, for det er ikke sikkert, at alle flagermus flyver ud hver nat.

Metoden kan kun bruges på bestemte årstider, hvor man er sikker på, at alle dyrene flyver ud. Og den bør kun tages i brug, når man virkelig føler sig generet af flagermusene, og man i øvrigt først har prøvet at benytte alle andre løsninger.

Det meste af sommeren, hvor flagermusene har unger, kan udslusning ikke benyttes. Ungerne bliver nemlig siddende i kolonien, når hunnerne om aftenen flyver ud på insektjagt. Ungerne vil altså blive lukket inde uden hunnen, hvis åbningen lukkes til, og ungerne vil langsomt dø.

Fra midt i september til først i maj kan metoden heller ikke benyttes, idet der her er fare for at flagermusene er i dvale og derfor slet ikke flyver ud. I denne periode vil de dog heller ikke genere særligt meget.

I en kort periode fra sidst i august til først i september, når ungerne er blevet store nok til at flyve med ud, kan udslusning tages i brug.

I begyndelsen af maj, inden yngletiden, kan den også benyttes, da alle dyr i den periode er aktive og flyvedygtige.

Det største problem er imidlertid, at man især oplever generne midt på sommeren, hvor flagermusene har små unger, der ikke kan flyve. Derfor gør man på det tidspunkt stor skade, hvis man forsøger at gøre noget. Lukker man ungerne inde, dør de langsomt, og det er dyrplageri. Desuden giver sådanne rådnende unger meget værre lugtgener, end hvis man lader flagermusene være i fred.

Hvis man føler sig generet af flagermusene midt på sommeren, kan det være svært at vente med at gøre noget til sidst i august, men det er altså den eneste rigtige vej at gå.

Hører man til de få, der virkelig har problemer med flagermusene, kan man få detaljeret råd fra vildtkonsulenten vedrørende udslusningen af flagermusene. Han kan bedømme, hvilken måde der er den rigtige. Gør ikke noget selv, før du har søgt råd - det er nemt at gøre noget forkert.

Det hænder, at man finder en flagermus liggende på jorden. Flagermusen virker sløv og har måske svært ved at flyve eller lette fra jorden. Flagermusen kan naturligvis være syg, men langt hyppigere er der tale om en stor unge, der er nødlandet under flyveøvelserne eller om en flagermus, der er udmattet og derfor gået mere eller mindre i dvale.

Sådanne dyr kan man forsigtigt hægte op et lidt beskyttet sted på et træ eller under et tagudhæng. Herfra kan den lettere flyve væk, når den er kommet til kræfter. Husk at bruge arbejdshandsker, når du rører ved flagermusen - den kan finde på at bide.

Da der er store forskelle i folks holdninger og tolerance overfor flagermus, er det vigtigt, at man ved hussalg altid oplyser, om der er flagermus i huset - også selvom man ikke selv har følt, at de voldte problemer. Da flagermusene som regel kan bringes til at flytte - hvis det absolut kræves - burde der ikke være problemer, blot man tydeligt oplyser om deres tilstedeværelse. Du kan eventuelt give køber et eksemplar af dette hæfte.

Man har ikke fundet overførsel af sygdomme fra flagermus i danske huse. Men især sydflagermus kan i mange lande, bl.a. Danmark være inficeret med et specielt rabiesvirus kaldet European Bat Lyssavirus (EBL), som kan smitte til andre pattedyr inklusive mennesket og give anledning til symptomer på rabies (hundegalskab).

Ubehandlet er rabies en livstruende sygdom, men det er yderst sjældent eller aldrig, at flagermusene vil kunne smitte mennesker og andre dyr. Sygdommen smitter nemlig kun ved bid, og heldigvis synes smittede flagermus ikke at blive aggressive. Det er derfor nemt at undgå at blive bidt, men man skal aldrig tage en flagermus op uden brug af kraftige handsker. Skulle man blive bidt, skal man vaske såret med sæbe og straks søge læge, så man kan blive vaccineret. Endvidere skal man gemme flagermusen og kontakte en dyrlæge, så dyret kan indsendes til Statens Veterinære Institut for Virusforskning til undersøgelse for tilstedeværelsen af rablesvirus.

Der er herhjemme ikke konstateret kliniske symptomer hos mennesker som følge af tæt kontakt med rabiesinficerede flagermus.

Sygdommen er mest almindelig hos sydflagermusen men kendes dog også hos enkelte andre arter, mens der er mange arter, hvor den aldrig er fundet.

Dværgflagermuskolonier kan være befængt med en speciel væggelus, der alene er knyttet til denne art af flagermus. Normalt mærker man intet til disse væggelus, idet de forbliver i nær tilknytning til flagermusene. Men efter udslusning af dværgflagermus, har man i enkelte tilfælde oplevet, at væggelusene optrådte i de beboede dele af huse, og at de havde bidt sovende mennesker. Sådanne tilfælde har altid været i huse med mange utætheder til de steder, hvor flagermusene opholdte sig. Ved en sådan optræden af væggelus kommer man ofte langt ved brug af en almindelig insektspray. Er det ikke nok, kan man få hjælp fra et af de firmaer der bekæmper skadedyr.

Zoologisk Museums pattedyrsektion har siden sidst i halvfjerdserne, bistået husejere, der havde flagermus boende og givet råd om, hvordan de burde forholde sig.

Museet har gennem årene haft kontakt til omkring 3000 husejere med flagermus i huset og samlet en masse viden om de danske flagermus og i hvilke sammenhænge der kan opstå problemer.

På baggrund af indberetninger fra vildtkonsulenter, og oplysningerne fra alle, der har kontaktet museet, samler Zoologisk Museum fortsat alle informationer om flagermus, således at de kan bruges til overvågning af flagermusbestandene og som erfaringsgrundlag.

Zoologisk Museum vil gerne fortsætte med at overvåge flagermus. Finder du derfor en død flagermus (dele af en sådan eller et mumle er nok), er det en stor hjælp, hvis du sender den ind til Zoologisk Museum til artsbestemmelse. Husk at oplyse dit navn og din adresse, og hvor du har fundet flagermusen. Du kan enten sende flagermusen direkte eller aflevere den til den lokale vildtkonsulent. Det er lige meget, hvilken stand flagermusen er i. Emballér den omhyggeligt i en tæt plasticpose.

Zoologisk Museum er også interesseret i at få oplysninger om flagermus' opholdskvarterer f.eks. i hule træer, kældre med videre.