Flagermus i huset

Brunflagermus

Det er aldrig godt for flagermusene at blive fordrevet fra et hus. Flagermusene har valgt at bo i huset på grund af dets beliggenhed nær områder med rigelig føde og på grund af husets særlige muligheder som dagopholdssted. Tilsyneladende er det kun de færreste huse, der byder på den rette kombination af sådanne muligheder.

Flagermus gnaver ikke i isolation eller træværk, sådan som mus og rotter gør det. De kan til nød "putte" sig lidt i isolationen, men ellers opholder de sig blot i allerede eksisterende hulrum.

I langt de fleste huse (ca. 90%) giver kolonierne derfor ikke problemer udover lidt svineri ned ad ydermur eller vinduer, dér hvor dyrene flyver ind og ud -ofte i en af husets gavle.

Under sådanne omstændigheder bør man acceptere at have flagermusene boende og glæde sig over at have naturen tæt på, nøjagtigt som man kan glæde sig over fuglene i haven.

Visse steder kan der dog opstå støj- eller lugtgener.

Flagermusen er fredet

Det er ulovligt at slå flagermus ihjel eller at ødelægge dens yngle- eller rasteområder. 
Har du flagermus i dit hus, bør du derfor som udgangspunkt acceptere de logerende og glæde dig over at have naturen tæt på.

Visse steder kan der dog opstå støj- eller lugtgener, som er så kraftige, at det kan være nødvendigt at få flagermusene til at flytte.

Hvad kan du gøre?

Vil du vide mere?

Har du konkrete problemer med en flagermuskoloni, har du fundet en forkommen flagermus eller har du ubesvarede spørgsmål, kan du kontakte en af Naturstyrelsens vildtkonsulenter. Disse er ansat på Naturstyrelsens lokale enheder.

Find din nærmeste vildtkonsulent

Lær mere

Omkring en fjerdedel af verdens pattedyrarter er flagermus. I artsbogen på Arter.dk, kan du læse meget mere om de 17 forskellige arter, der findes i Danmark.

Læs mere på Arter.dk