Riffeljagt og trykjagt i Vestjylland

Hos Naturstyrelsen i Vestjylland kan man komme med på trykjagt og kronvildtjagt.

Køb dagjagt


Dagjagterne sælges i Naturstyrelsens netbutik

I den kommende jagtsæson udbydes 11 riffeljagter/trykjagter med et forudgående obligatorisk skydebanearrangement med 20 pladser på hver.

Forplejningen under aftenarrangementet inden jagten leveres af Vestjysk Gastronomi og består af en "Vestjysk buffet" baseret på lokale råvarer.

Drikkevarer til maden er inkluderet i prisen. Så udover en jagtoplevelse kan man drage hjem med en kulinarisk oplevelse.

Trykjagtarragementerne afholdes: 31/10-1/11, 4-5/11, 6-7/11, 11-12/11, 18-19/11, 20-21/11, 25-26/11, 2-3/12, 9-10/12, 16-17/12 2013 og 6-7/1 2014.

Pris: 5.600 kr. per peron inkl. moms. Januarjagten, hvor der af kronvildt kun må nedlægges hind/kalv - pris: 4.500 kr per person.

For at tilgodese at så mange som muligt får en plads, må hver person kun deltage i ét riffeljagtarrangement per sæson.

Salget, der foregår via Naturstyrelsens netbutik starter mandag d. 3. juni 2013 kl. 12.00. Link til netbutikken ovenfor.

Det er vigtigt, at du læser nedenstående inden tilmeldingen:


Køb af plads og krav til deltagerne

Man skal have dansk jagttegn og have bestået riffelprøven for at kunne deltage.

Et antal personer kommer på en venteliste, der vil blive anvendt ved eventuelle afbud.

Deltagelse i det forudgående skydebanearrangement er obligatorisk. I netbutikken skal du derfor vælge JA til deltagelse i arrangementet.