Hvordan går det egentlig med Nordsjællandskronvildt …?

Nordsjællands kronvildt har det godt og bestanden begynder nu at vise en klar stigende tendens efter at det for et par år siden blev besluttet, at der skulle indføres en kortere jagttid.

Kronhjort. Foto: Ole Andersen

Hvor mange krondyr skal vi have i Nordsjælland

Der er mange herligheder ved at have en stor kronvildtbestand, og det er en stor oplevelse hver gang man på skovturen ser et stykke kronvildt, men kronvildtet kan også medføre skader og problemer.

Kronvildtgruppen for Nordsjælland har derfor besluttet at man gerne vil have lokalbefolkningens bud på, hvor mange krondyr vi skal have i Nordsjælland og hvordan vi håndterer de problemer som en stor kronvildtbestand kan medføre blandt andet på markafgrøder og i trafikken.

Gruppen har derfor arrangeret en åben debataften på Skovskolen i Nødebo. Her vil repræsentanter for Jægerforbundet, Naturfredningsforeningen, Landbruget, Danmarks Miljøundersøgelser og Naturstyrelsen give deres bud på en hensigtsmæssig forvaltning af Nordsjællands kronvildt i fremtiden.

Hvor almindeligt skal det være at se en kronhjort i Nordsjælland og kan vi få en faststående bestand i Gribskov ?
Kom og hør svarene på disse og mange andre spørgsmål.

Arrangementet finder sted på Skovskolen i Nødebo den 6. marts 2007 kl. 19.

Forvaltning af kronvildtet

For at sikre en bred accept i offentligheden af jagten på kronvildtet, som er Danmarks største pattedyr, udarbejdede Vildtforvaltningsrådet i 2003 en handlingsplan og et sæt jagtetiske regler. Reglerne omfatter bl.a. en afskydningspolitik, som bidrager til at afskydningen tilrettelægges sådan, at krondyrbestanden får naturlig køns- og aldersfordeling.

Endvidere blev der oprettet 10 regionale kronvildtgrupper, hvoraf en af grupperne dækker det nordsjællandske område. I kronvildtgrupperne sidder repræsentanter for land- og skovbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og jægerne. Sekretariatsfunktionen varetages af Naturstyrelsen’s lokale statsskovdistrikter.

Arbejdsopgaverne for Kronvildtgruppen i Nordsjælland er bl.a. at udbrede kendskabet til De Jagtetiske Regler for kronvildt, at medvirke til at skabe overblik over krondyrbestandens udvikling og at medvirke til at skabe overblik over de skader og problemer kronvildtet forvolder.

Kronvildtets landskab

Kronvildtet har i historisk tid været en meget væsentlig del af Nordsjællands udvikling, kulturhistorie og identitet. Skovene Gribskov, Store Dyrehave og Valby Hegn var alle indrettet med henblik på kongehusets muligheder for store jagter på kronvildtet.

Skove, dyrehaver, jagtveje og jagtslotte har siden 1600-tallet præget det nordsjællandske landskab.

Chr. V indførte omkring 1670 parforcejagten som en kongelig jagtform. Parforcejagten er en forfølgelsesjagt på kronvildt, hvor jægere til hest og med hunde finder en udvalgt stor kronhjort og forfølger den indtil den bliver ”stillet” d.v.s. indtil den ikke magter at løbe længere. Herefter fik hjorten ”nådesstødet” med hirschfængeren af den fornemste jæger.

En kronhjort kan sagtens løbe fra hundene i et par timer, og jagten kræver derfor et stort landskab, hvor flokke af hunde og beredne jægere kan jage af sted over stok og sten.

Det nordsjællandske landskab blev derfor designet til parforcejagten, ved at Chr. V lod Nordsjælland inddele i jagtområder, afgrænset af snorlige veje i stjerneformede systemer, som alle fik numre, som f.eks. i Store Dyrehave, hvor vejene hedder Etvej, Tovej o.s.v. For at kunne se hjorten, når den med hundene i hælene krydsede vejene blev der hugget brede udsigtsbælter langs vejene.

For at tilgodese parforcejagten på kronvildtet kom det nordsjællandske landskab til at udgøre et stort imponerende kompleks af kongelige vildtbaner, jagtveje, jagtgårde og jagtslotte, og dannede rammen om enevældens smukke, men også meget makabre kongelige jagtskuespil.

Vildtet fra de kongelige vildbaner udgjorde en af de vigtigste forsyninger af kød til den kongelige husholdning. Det berettes at de jyske vildtbaner årligt leverede 1.600 kronhjorte til hoffet, og at der alene på én jagt blev brugt 28 tons salt til saltning af kødet.

Også i Nordsjælland var krondyrbestandene meget store. I perioden fra 1780 til 1784 blev der nedlagt i alt ca. 1.250 kronhjorte fra vildtbanen i Nordsjælland. En meget stor del af disse blev leveret til hofhusholdningen.

Land- og skovbrugets landskab

Med landbrugsreformerne i slutningen af 1700-tallet indtog landbruget igen Nordsjælland. Med skovforordningen i 1805 blev landbruget og skovbruget blev skarpt adskilt og skovene blev hegnet. Dyrene blev fordrevet fra skovene og træerne i landbrugslandet forsvandt. I dette landskab var der ikke plads til hverken kronvildtet eller til de store repræsentative jagter. Hjortevildtet blev i dette landskab til et skadedyr og det skulle udryddes både i skoven og på markerne. Man havde nu fået bedre våben og det medførte en meget hård beskydning og efterstræbelse.

I 1854 faldt den sidste kronhjort i Nordsjælland. Herefter fandtes der kun indhegnet kronvildt i Jægersborg Dyrehave.

Kronvildt igen

I 1974 blev det besluttet at man igen ville forsøge at få en fritstående kronvildtbestand i Nordsjælland. Baggrunden var at man mente at have set to kronhinder ved Tisvilde Hegn. Forsøget blev indledt ved at med at man i 1974 hentede en kronhjort fra Jægersborg Dyrehave, som skulle sørge for avlsarbejdet.

Imidlertid var denne hjort ikke til sinds at blive i området og vandrede straks direkte mod Jægersborg Dyrehave. Undervejs blev hjorten dagen efter påkørt af toget nord for Gribskov.

I 1975 genoptog man forsøget og flyttede 9 krondyr til en stor hegning i Tisvilde Hegn. Dyrene gik i hegningen indtil 1981, hvor hegnet blev ødelagt ved stormfaldet Nu havde man igen fritlevende krondyr i Nordsjælland. Bestanden voksede og det vurderedes, at der få år senere var ca. 100 dyr. Dyrene fik jagttid og i 1987 blev jagttiden øget til 5 måneder. Herefter faldt antallet igen markant, og i 1992 blev det vurderet at der kun var et sted mellem 10 og 20 dyr tilbage.

Efter at det i 2005 blev besluttet at indføre en kortere jagttid er krondyrbestanden igen voksende og vurderes nu til 150 dyr.