Plant for vildtet

Ansøg om tilskud

Vær opmærksom på, at der i Danmark findes områder, hvor tilplantning er uønsket. Som lodsejer har du pligt til, at tilplantningsområdet konfliktsøges hos kommunen forud for ansøgning til Plant for Vildtet.

Proceduren for ansøgning om tilskud til Plant for Vildtet er ændret. Det betyder, at du fremadrettet skal søge om tilskud via Virk.dk: Tilskudsordningerne Plant for Vildtet.

Ansøgning via Virk.dk kræver NemID eller MitID.

Såfremt du har spørgsmål til ansøgningsskemaet eller tilskudsordningen, eller ikke har NemID/MitID, så er du velkommen til at kontakte Naturstyrelsen på tlf. 72 54 30 00, eller sende en mail til: Obfuscated Email

• Du kan finde ejerlavskoden og andre oplysninger om jorden, der skal tilplantes i OIS - Se evt. vejledning.
• På Planteskema kan du finde en oversigt over tilskudsberettigede træ- og buskarter.

 Ansøgningsfrister

• 30. april til efterårplantning
• 31. oktober til forårsplantning

Baggrund

Tilskudsordningen “Plant for Vildtet” yder tilskud til plantning af træer og buske i det åbne land til gavn for vilde dyr. Vildtremiser, hegn og krat skaber yngle- og fødemuligheder samt skjul og læ til vildtet samt for en række andre dyr, planter og insekter. For at skabe gode vildtplantninger og for at få tilskuddet skal plantningerne indholde mange buske. 

Der ydes i øjeblikket tilskud til 39 forskellige træ- og buskearter. Du kan se listen over tilskudsberettigede træ- og buskearter i ansøgningsskemaet, i artsbeskrivelserne nedenfor samt i Miljøstyrelsens artsleksikon

På Plantevalg.dk under punktet Tilskudsordninger og Plant for Vildtet kan du se, hvilken planter som egner sig til at plante på netop din lokalitet.

Tilskuddet er på 75 procent af planteprisen. Bemærk at tilskuddet samt momsen af ​​tilskuddet er skattepligtigt og indberettes til SKAT. 

Afhængigt af antallet af ansøgere i den enkelte sæson, kan det eventuelt blive nødvendigt at fastlægge en grænse for, hvor mange planter der gives tilskud til per ansøger, for at imødekomme så mange ansøgninger som muligt. Om det bliver nødvendigt kan først oplyses, når alle ansøgninger er indkommet og det endelige antal søgte planter kendes.

Naturstyrelsen sørger for, at planter er af en god kvalitet og har den rigtige genetiske oprindelse. Der foretrækkes planter af hjemmehørende arter for at sikre stabile, klimapassede plantninger. Det bidrager til at fremme og bevare den biologiske mangfoldighed i landskabet.

Ud over planternes genetiske kvalitet stiller Naturstyrelsen desuden krav til planternes fysiske kvalitet, der som minimum skal følge Dansk Planteskoleejers Plantestandard gældende for planter af landskabssortering, str. 30-80 med tilsvarende minimumskrav til rodshalsdiameter. Planterne skal være rodskårne. Og skovfyr klippes tilbage til cirka 60 cm inden levering for at sikre at rod/top forholdet er optimalt til etablering.

Det skal bemærkes, at der ikke gives tilskud til plantninger på sommerhus- og parcelhusgrunde samt på fredskovpligtige arealer. Plantninger skal være i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven eller andre bestemmelser i lovgivningen.

Vær opmærksom på, at der er anmeldelsespligt til kommunen til tilplantning af arealer, som ligger i fuglebeskyttelsesområder, og at ansøgning om tilskud til vildtplantning forudsætter, at der er indgivet ansøgning, samt at kommunalbestyrelsen ikke har indvendinger mod plantningen.

NYTTIGE LINKS:

• En vejledning i anlæg og vedligeholdelse af vildtplantninger.
• Via demonstrationsprojektet “Vildtvenligt land- og skovbrug” er det muligt at se planter anvendt i praksis i forskellige sammenhænge. Projektet indeholder desuden en række andre spændende tiltag til gavn for vildtet.
• Oversigt over beskyttede naturtyper
• Oversigt over beskyttede jord- og stendiger
• Pjece om §3 i Naturbeskyttelsesloven
• Faktaark om § 3 beskyttelsen

Vildtplanter

I samarbejde med ING, Københavns Universitet har Naturstyrelsen lavet beskrivelse af en række udvalgte træ- og buskarter. Artsbeskrivelserne er rettet mod brugere af tilskudsordningen 'Plant for Vildtet', men kan i ligeså høj grad bruges af alle andre, som ønsker information om arternes udseende og vækstvilkår i forbindelse med anlæg og plantning i såvel byerne som det åbne land.

På siderne er der samlet de nødvendige oplysninger om hver enkelt art, som i kombination med billeder, der illustrerer vigtige kendetegn og / eller voksende, giver og god introduktion til arten. Specifikt gives der for hver enkelt artsinformation om udbredelse, udseende og karakteristika, voksested - herunder under hvilke vilkår arten trives - samt information om artens anvendelse i landskabsplantninger, og i hvor høj grad arten er til særlig gavn for vildt og småfugle.

Alle artsbeskrivelser:

Buske er markeret med fed.

Almindelig hvidtjørn , Crataegus laevigata

Almindelig hyld ,  Sambucus nigra

Almindelig hæg, Prunus padus

Almindelig røn, Sobus aucuparia

Almindelig syren , Syringa vulgaris

Ask , Fraxinus excelsior

Avnbøg , Carpinus betulus

Benved , Euonymus europaeus

Blågrøn rose , Rosa dumalis

Bævreasp ,  Populus tremula

Bøg ,  Fagus sylvatica

Dunbirk ,  Betula pubescens

Dunet gedeblad , Lonicera xylosteum

Engriflet hvidtjørn , Crataegus monogyna

Femhannet pil ,  Salix pentandra

Fjeldribs ,  Ribes alpinum

Fuglekirsebær ,  Prunus avium

Havtorn , Hippophaë rhamnoides

Hassel ,  Corylus avellana

Hunderose ,  Rosa canina

Klitrose ,  Rosa pimpinellifolia

Kvalkved , Viburnum opulus

Mirabel , Prunus cerasifera

Navr , Acer campestre

Rødel , Alnus glutinosa

Rød kornel , Cornus sanguinea

Sargents æble , Malus sargentii

Selje pil , Salix caprea

Skovfyr , Pinus sylvestris

Skovæble , Malus sylvestris

Slåen , Prunus spinosa

Småbladet lind , Tilia cordata

Spidsløn , Acer platanoides

Stilkeg , Quercus robur

Tørst , Frangula alnus

Vintereg , Quercus petraea

Vortebirk , Betula pendula

Vrietorn , Rhamnus cathartica

Æblerose , Rosa rubiginosa