Forårets dyr

Sommerfuglene flyver igen

I sidste halvdel af marts kan du opleve de første sommerfugle. Det er oftest enten en citronsommerfugl, der kommer svævende, eller en nældens takvinge, der suger nektar fra de første forårsblomster.
Flere sommerfuglearter overvintrer som voksne, og det er dem, man kan se i marts.

Cintronsommerfuglen overvintrer ofte mellem planter i skovbunden eller inde mellem tætsiddenende grene på siden af træer.

Nældens takvinge tilbringer ofte vinteren i hule træer, kældre eller under broer, puttet ind mellem stenene. Efter en lang vinter er sommerfuglene sjældent sultne, men derimod tørstige. De drikker derfor meget vand, og besøger derfor gerne de tidlige forårsblomster som gåsemad og følfod.

Natuglernes parringssang

Hvis man i denne tid kommer ud i skoven efter mørkets frembrud, kan man høre et dybt "uhuuu". Det er natuglen, der synger i håb om at tiltrække en mage. Sangen fortæller samtidig andre natugler, at området er optaget.
Natugler yngler meget tidligt på året. Allerede i marts begynder uglerne at lægge æg, så det gælder om at finde en mage og et redested tidligt. Uglerne yngler tidligt på året. Så passer det nemlig med, at når ungerne er flyveklar, og skal lære at fange mus, så vrimler skovbunden med unge mus. De uøvede ugler har derfor en chance for at lære at fange føde inden vinteren sætter ind.

Natugler kan være svære at se, men deres sang kan høres vidt og bredt, og det er derfor let at konstatere, om der er ugler i nabolaget. Uglerne yngler i hule træer. I vores moderne, veldrevne skove kan der godt være mangel på store huller, så ugler kan, i mangel af bedre, godt yngle i udhuse, skorstene eller opsatte redekasser.

Harens frieri

I marts ser man ofte en del harer på enge og græsområder. Det synes at være den tiltagende dagslængde, der uanset vejret, sætter forplantningsadfærden i gang.

Harene løber tit i lange rækker efter hinanden, og fra tid til anden stopper de op, og der opstår nogle hæftige "boksekampe". Lidt efter lidt forlader de parvis, han og hun - eller ramler og sætter - gruppen af parringslystne harer.

Herefter finder der et "frieri" sted, som kan lede til parring den efterfølgende nat. Selve parringsakten ser man sjældent.

Årets første kuld harekilligner fødes i slutningen af februar. En hare kan få 3-4 kuld killinger om året. Hunnen kan parre sig igen kort efter fødslen, faktisk allerede et par dage før.

Tusindvis af øjne

I april bliver frøerne for alvor aktive. I det tidlige forår lægger hunnerne tusindvis af gelebeskyttede, små, sorte æg, som ligger som små øjne og stirrer ud på verden.

Hvis vinteren har været mild og foråret lunt, varer det ikke længe før de mange æg klækkes, og bliver til små haletudser, der svømmer rundt i vores søer og damme.
Frøer lægger deres æg i stillestående vand - aldrig i vandløb, hvor der er risiko for, at æggene driver væk. Så hvis du vil betragte de mange æg, skal du ud til en af de små søer. Der er størst chance for at se æg, der hvor solen kan varme vandet op, eller på den side af søen, hvor solen kan nå ned. Synet af de mange tusind æg akkompagneres altid af lyden af kvækkende, voksne frøer.

I mange år har padder været fåtallige, fordi vandhuller har været drænet og opdyrket. Der er dog ved at komme flere levesteder for padderne - ikke mindst takket være mange naturgenopretningsprojekter. 

Stenbideren lægger æg

I marts begynder stenbideren at svømme ind fra det dybe hav til lavt vand for at lægge æg.
Stenbideren er en stor, klumpet fisk. Brystfinnerne er omdannet til en stor sugekop, som fisken bruger til at "bide" sig fast på stenene.

Hannen er egentlige stenbidere og har på denne årstid flotte rødlige farver på bugen. Hunnen kaldes kvabso, og er mere afdæmpet i farverne. Hun afsætter sine æg på lavt vand og hannen bliver på stedet og bevogter dem indtil de klækkes.

På denne tid af året er hunnerne fulde af lækre rogn, og de er derfor meget populære at fange. 

Firbenet vågner

I begyndelsen af april begynder Danmarks to firben - markfirben og skovfirben - at komme frem fra deres vinterdvale.

Firben er meget varmekrævende og solbader flere gange om dagen. De første firben du kan se på mørke sten og andre varme steder er hannerne. Udover at varme deres kroppe efter dvalen, skal de nemlig også varme deres sædceller, så de er klar til, at hunnerne kommer frem fra dvalen i midten af maj. Her foregår parringen, og han og hun følges ad nogle dage. Efter parringen er det hunnen, der har brug for ekstra sol for at modne æggene.

Grågåsen gør æg i moser og sumpe

Grågåsen er delvis trækfugl og her i foråret, er den netop kommet tilbage til Danmark. Gæssene danner par for livet, og ser man en flok gæs på en eng, kan man også godt se, at de går to og to. På denne tid af året er gæssene ved at sprede sig ud i moser og rørsumpe. De skal nemlig til at bygge rede og lægge æg. Rederne bygger de af græs og strå. Når reden er klar, lægger grågåsen ca. 6 æg.

Gæs er vegetarer og æder især græs. De nyklækkede unger kræver samtidig meget næringsrig føde for at vokse. Nyspiret græs er noget af det bedste.

Netop derfor lægger gæssene æg i foråret, så klækningen af gæslingerne falder sammen med, at græsset netop er begyndt at spire. Kommer de små gæslinger for tidligt, er der intet græs og kommer de for sent, så er næringsindholdet i græsset lavere.

Tranen kommer på besøg

Tranen kommer til Danmark i slutningen af marts og dens ynglesæson starter med det samme.

En del af tranernes parringsspil er deres "dans", hvor de paraderer med hurtige og stive skridt og indimellem hopper op med udspredte vinger for derefter at bukke sig mod hinanden. Dansen menes også at have en mere generel social betydning.

Tranen yngler både i åbne hedemoser, tilgroede moser og til tider i mindre skovmoser.
Tranen spiser for det meste planter, men kan også tage insekter og andre smådyr, som den kan finde i moserne og enge.