Dyr i parringstid

Uglerne synger, og hunrævene tager parfume på. De er nogle af de dyr, som er i parringstid allerede tidligt på året. Også flagspætten slår på tromme og gør klar til kampen om hunnernes gunst.

Uglernes parringssang (januar)

Sæt en uglekasse op

Uglerne yngler naturligt i hule træer. De  kan godt være en mangelvare i vores moderne, veldrevne skove. Derfor yngler nogle ugler i lader og andre udhuse eller i skorstene.

Vil du hjælpe uglerne, kan du sætte en redekasse op til dem.

Redekassens mål kan variere, efter hvilke brædder du lige har, men en kasse på ca. 30x30 cm og 50 cm høj er fin. På forsiden skal du fjerne ca. en tredjedel som indgangshul.

Da ugler ikke bygger egentlig rede, kan det være en god ide at smide en græstørv eller lidt halm ind i bunden. Kassen skal helst godt op i et træ med indgangen mod øst eller sydøst. Uglerne elsker at sidde i hullet og nyde solen om formiddagen.

Hvis du i januar kommer ud i skoven efter mørkets frembrud kan du høre et dybt ”uhuuuuu”. Det er natuglerne, der sidder og ”synger” i håb om at tiltrække en mage og for at markere, at dette område er optaget.

Natugler yngler meget tidligt på året, allerede i marts skal der lægges æg, så det gælder om, at finde en mage og et redested inden da, ellers bliver man ”bænkevarmer ” i år.

Årsagen til, at ugler yngler så tidligt, er, at når ungerne er flyvefærdige og skal til at lære den vanskelige kunst at fange mus, falder det lige sammen med den tid, hvor unge mus begynder at være talrige, og de uøvede ugler har derfor en chance for at lære at fange dem inden vinteren.

Natugler kan være svære at få at se, men netop sangen kan høres vidt omkring, og man kan derfor hurtigt konstatere, om der er ugler i nabolaget.

Korsnæbbene yngler (januar)

I januar sidder småflokke af korsnæb i grantræernes toppe og æder frø fra grankoglerne.

Koglefrø er den absolut vigtigste føde for korsnæb, og netop nu er de modne. Senere på året åbner koglerne sig og frøene drysser ud, og så er det smalhals for korsnæb. Derfor har korsnæbbene valgt at yngle netop nu. I nåleskovene kan man høre deres forsigtige dæmpede sang, og skulle man være så heldig at finde en fuglerede nu med unger i, ved man hvem det er.

Ungerne ligger i en varm rede, men kulden kan være streng i januar, men koglefrø er fulde af olie, og blot der er brændsel nok kan ungerne godt holde varmen.

Korsnæb er en lidt plump bygget finke. Hannerne er røde som en grankogle, hunnerne grønne som en skudspids. Dens næbspidser krydser så det ser helt forkert ud, men dette er et specialredskab til at åbne grankogler. Den sætter næbspidserne mod hinanden og presser dem ind mellem kogleskællene, når den så lukker næbbet vrides koglen åben og den kan snuppe frøene.

Flagspætten slår på tromme (februar)

Allerede i februar lyder spættehannesns bankesignaler i skoven. De mange og meget hurtige hug med næbbet mod en tør gren, sætter grenen i svingninger og giver en høj lyd, der minder om en trommehvirvel.

Med "trommelyden kalder den en hun til sig – så den kan få sig en mage og unger til sommer. Signalet fortæller også andre spættehanner, at territoriet er optaget. Jo højere bankesignalet lyder, jo større bliver territoriet, og dermed et bedre grundlag for opfostring af et nyt kuld unger.

Ræve i rolletid (februar) 

I februar kan man komme ud for, at der et sted i skoven er en tydelig lugt af ræv. Når vores elendige næser kan lugte det, så forestil dig hvor tydeligt det må være for en ræv.

Det er hunrævens parfume, hendes signal til hele nabolagets hanner om at her er en smuk og parringsvillig dame.

I februar er det rævenes rolletid, den tid hvor de skal parre sig og sikre næste generation af røde spidssnudede banditter.

I parringstiden bliver rævene mindre forsigtige end ellers, og ikke alene lugten af hunræv fortæller os om deres aktivitet. Kommer man i skoven om aftenen, kan man ofte høre rævenes galpen, og selv om dagen kan man være heldig at se rævene ude. Der er en hård konkurrence om hunnernes gunst og derfor er der heller ikke samme tid til at være forsigtig.