Forår
Bjergsalamanderen har tilbragt vinteren på land og søger i marts mod vandhullerne for at yngle. Råbukkene danner territorier, som de markerer med duftmærker og ved at feje – eller gnide – deres opsats eller gevir mod små træer. Dér, hvor en råbuk har fejet, er barken flået af træet i lange strimler. Sortspætterne er meget aktive, og man kan man dem tromme på træernes døde grene. Bøgen springer ud midt i maj, og senere i maj følger eg og ask. Tyndakset gøgeurt får sine rødlilla blomster i maj.