Dyr

Aabenraaskovene er hjem for flere karakteristiske dyrearter. Den sjældne bjergsalamander har her sit nordligste levested i Europa. Ravnen, sortspætten og skovhornuglen yngler i skovene. Også grævling, ræv og rådyr trives godt her.

Skovhornugler søger sammen i flok

Skovhornuglen yngler i Søst Skov. Denne ugleart er den mest udbredte i Danmark og lever især af markmus. Som andre ugler er den aktiv i de mørke timer, mens den sover om dagen. Den er svær at få øje på, men du kan høre dens ”oooh”-lyde i yngletiden om foråret. Skovhornuglen er meget social. Om efteråret og om vinteren kan man i dagtimerne opleve flokke på op til 30 ugler, som hviler sig sammen i den tætte bevoksning.

Sjælden salamander lever nær skovens vandhuller

I flere af skovenes små vandhuller lever den sjældne bjergsalamander. Den hører hjemme i Centraleuropas bjergområder og har sit nordligste levested i det sydøstlige Sønderjylland. I Danmark findes den kun her.

Bjergsalamanderens ensfarvede gulorange eller rødlige bug gør den let kende fra de andre salamander-arter. Hannen får i yngletiden en ”dragekam” hen ad ryggen. Bjergsalamanderen vil helst leve i små skyggefulde vandhuller. De voksne dyr opholder sig i vandhullerne i yngletiden fra marts frem til juli. Resten af året lever de på land. Bjergsalamanderen er fredet.

Sæler og hvaler dukker op i fjorden

Fra Åbæk Strand i Jørgensgård Skov kan du være heldig at opleve spættede sæler i fjorden. Også marsvinet lever her, og det sker, at større hvaler forvilder sig ind i fjorden. I sommeren 2015 blev en finhval observeret ud for Enstedværket. Vandet tiltrækker også skarven og flere arter af andefugle.  

Sortspætten trommer som et maskingevær

Sortspætten er med sit vingefang på op til 75 cm Europas største spætte. Den begyndte først at yngle i Danmark i 1961 og er stadig ret sjælden. Har man først set eller hørt den sky fugl, er man ikke i tvivl. Den er kulsort, og hannen har en markant mørkerød kalot. Fuglens trommelyd minder om et maskingevær og kan høres flere kilometer væk. Sortspætten er her hele året, men chancen for at opleve den er størst i yngletiden om foråret, især i Langbjerg Skov.

Grævlingen går på jagt om natten

På de åbne områder i den vestlige del af Årup Skov findes flere grævlingegrave. Når det bliver mørkt, vover grævlingen sig ud af sin grav for at finde noget at spise. Det gråsorte rovdyr med de karakteristiske hvide tegninger på hovedet ser dårligt og bruger lugtesansen til at finde frem til byttet. Grævlingen lever af bl.a. mus, insekter, fugleunger og ikke mindst af regnorme. I flere hundrede år nød grævlingen status som Danmarks største landlevende rovdyr. Men for nylig måtte den se sig slået – af ulven.

Rågerne ruger i Hjelm Skov

I Hjelm Skov findes en rågekoloni. Der kan være mange hundrede reder i en sådan koloni. Når fuglene bygger rede i det tidlige forår, går det ikke stille for sig. De stjæler gerne redemateriale fra hinanden under højlydte protester.

Ravnene flyver over skovene

Ravnen er typisk for Aabenraaskovene. For 50 år siden var den næsten udryddet. I dag er den imponerende fugl med den metalglinsende fjerdragt og et vingefang på op til 130 cm fredet og igen blevet almindeligt udbredt. Ravnen er her hele året og bevæger sig ikke langt væk fra yngleområdet. Fuglene danner par for livet, og om foråret kan du opleve deres akrobatiske øvelser i luften over redestedet. Ravnene flyver næsten altid parvis, og deres dybe, grove ”rårk” kan høres på lang afstand.

Læs mere på fugleognatur.dk

Læs mere om ravne i Miljøstyrelsens artsleksikon

Planter

Aabenraaskovene er blandingsskove med flest løvtræer, især bøg, eg og ask. Hist og her findes bevoksninger med nåletræer, men de trives generelt dårligt i den tunge lerjord. Orkanerne Allan og Bodil nedlagde fem-seks års hugst af nåletræ i Aabenraaskovene, da de fejede hen over Danmark i 2013. Som erstatning plantes primært løvtræer. 

Egetræer stammes op for at undgå knaster

Urørt skov ved Ulvekule, Øen og Vestersø

Aabenraaskovene drives ved såkaldt naturnær skovdrift, hvor forskellige arter af træer i alle aldre vokser side om side. Det giver de bedste betingelser for en rig og varieret natur med mange forskellige planter og dyr. Områderne Ulvekule, Øen og et mindre areal vest for Vestersøen er udlagt til urørt skov. Her får naturen lov til at passe sig selv. De gamle træer bliver liggende, når de er faldet. De rådnende stammer giver liv til masser af smådyr og insekter, som igen tiltrækker fugle og andre dyr.

Træerne skrider ned ad skrænterne

På det bakkede terræn i Jørgensgård Skov vokser bøg og eg, og træerne skrider ned ad de stejle skrænter og helt ud i fjorden. Nær skovfogedstedet Jørgensgård vokser flere tulipantræer.

Nordmannsgran bliver til juletræer

I Hjelm Skov findes store, gamle træer af mange arter. Her vokser partier med amerikanske træarter som tuja, skarntydegran, douglasgran og nobilisgran. På Saltbjerg i den vestlige ende af skoven er 7 hektar plantet til med nordmannsgran. De ældste af træerne er plantet i 1970. Træarten hører hjemme i Georgien og har været dyrket i Danmark siden 1880erne. Den er i dag en af de mest populære sorter af ædelgran herhjemme. Frø af nordmannsgranerne på Saltbjerg bliver til juletræer og pyntegrønt i danske hjem.

Nål erstattes af løv

Selv om Aabenraaskovene er gamle, rummer de også partier med ret unge træer. De er plantet i årene efter decemberorkanen i 1999. Den var meget hård ved især nåletræerne. Historien gentog sig med stormene Allan og Bodil i 2013. De faldne nåletræer erstattes primært med løvtræer, som trives bedre i den tunge jord. Af hensyn til variationen og dyrelivet plantes dog også enkelte partier med nåletræer.

Fredet mammuttræ på Frydendal

På Frydendal lige uden for skoven står et fredet mammuttræ. Arten tilhører cypresfamilien, og mammuttræer er blandt verdens største træer. I hjemlandet USA kan de blive 100 m høje. Det højeste danske eksemplar er 35 m.

Køerne plejer Rise Enge

Rise Enge midt i skoven bestod i gamle dage af smålodder, hvor bønderne havde deres kreaturer på græs. Indtil omkring 1960 var engene også spisekammer for storken i Aabenraa. Men i takt med effektiviseringen af landbruget forsvandt både køerne og interessen for denne driftsform, og området groede til i buske og høje urter. I dag har staten opkøbt de fleste af arealerne, og køerne græsser igen i Rise Enge.

Nordeuropas største ahorn måtte lade livet

I Hjelm Skov kan du også se nogle af Sønderjyllands største kristtornkrat, som er fredet. Ved Bodenhoffs kilde, opkaldt efter en tidligere skovrider, stod indtil 1984 Nordeuropas største ær, også kaldet ahorn. Træet nåede at blive mere end 200 år, før det måtte fældes af sikkerhedshensyn. Resterne af træet findes stadig på stedet.

Orkideer blomstrer ved Vestersø

I området ved Vestersøen kan du i forsommeren opleve tyndakset gøgeurt i blomst. Orkideen får purpurrøde blomster på et langt, slankt blomsteraks. Den er som alle danske orkideer fredet. Orkideer er sårbare, fordi de stiller helt specielle krav til deres voksested. De er afhængige af en særlig svamp, der nærer orkideens frø. Det kan tage flere år, før frøet har samlet næring nok til at spire.

Ved søen kan du også støde på tandrod, viol, storkenæb, anemone, vorterod, stor fladstjerne, eng-nellikerod og guldnælde.

Læs mere om tyndakset gøgeurt i Miljøstyrelsens Artsleksikon

Læs mere mere på fugleognatur.dk