Orkideer blomstrer ved Vestersø
I området ved Vestersøen kan du i forsommeren opleve tyndakset gøgeurt i blomst. Orkideen får purpurrøde blomster på et langt, slankt blomsteraks. Den er som alle danske orkideer fredet. Orkideer er sårbare, fordi de stiller helt specielle krav til deres voksested. De er afhængige af en særlig svamp, der nærer orkideens frø. Det kan tage flere år, før frøet har samlet næring nok til at spire.
Ved søen kan du også støde på tandrod, viol, storkenæb, anemone, vorterod, stor fladstjerne, eng-nellikerod og guldnælde.
Læs mere om tyndakset gøgeurt i Miljøstyrelsens Artsleksikon
Læs mere mere på fugleognatur.dk