Vinter
Nu kan du samle mos, nedfaldne grene og kogler til juledekorationer. Du må dog kun samle til eget forbrug, i praksis en bæreposefuld.
Under grantræerne ligger afbidte grankviste. Det er egernet, som bider kvistene af for at spise den saftige del, hvor kvisten sad fast på grenen. På de lavt hængende bøgegrene kan man se, at knopperne er bidt af. Det er rådyrene, som nu hvor urterne er visnet væk, må spise knopper i stedet. Knopperne skulle være blevet til næste års blade.
Det er nu tiden, hvor han- og hunrævene skal finde sammen og parre sig, derfor kan man opleve steder i skoven, hvor der er en meget stærk lugt af ræv. Det er hunrævens ”parfume,” som signalerer, at her er en parringsvillig hunræv. Kommer man i skoven om aftenen, kan man ofte høre rævenes galpen. Også om dagen kan man være heldig at se rævene ude, der er nemlig hård konkurrence om hunnernes gunst, og derfor er der ikke tid til at være forsigtig.
Så længe der ikke er sne, har dyrene travlt med at samle føde. Der ligger masser af frø i koglerne. Og dyrene har travlt med at holde varmen. Man kan finde spor af næsten alle skovdyr i vintermånederne såsom rådyr, ræv, mus og mange flere. Hele vinteren går hjortevildtet sammen i større flokke, så du kan være heldig at se op til 20 rådyr på én gang.
Skovskaden har været forudseende og lavet et forråd af bog, egern og hasselnødder, som den har gemt under græs, mos eller i huller. Nu kan den leve af sit forråd, da den kan huske flere hundrede gemmesteder, også hvis de er gemt under sne. Andre af skovens små pattedyr såsom mus og egern bruger samme strategi. Musene gemmer mange nødder i et forråd, men nogle gange glemmer de, hvor de har gemt dem. Det kan betyde, at der næste forår spirer en masse bøgetræer op på samme sted. Sådan en bøg med mange stammer kalder man en ”musebøg.”
Har vinteren været mild, kan haren få sit første kuld unger i slutningen af februar, men hvis du ser en harekilling, må du ikke røre den. Moderen har ikke forladt den. Hun vender tilbage hver aften, så ungen kan die.