Dyr 

Hjortevildt

I Aars Skov finder man en pæn bestand af rådyr, ligesom kronvildt i perioder holder til i skoven. Råvildtets eneste naturlige fjende er ræven, der går efter de nyfødte lam og medvirker således til at sikre, at bestandene ikke vokser sig alt for store. Kronvildtet har derimod ingen naturlige fjender, hvis man ser bort fra jægere og biler. 

Hjortevildt er aktive både om dagen og om natten, men du kan især støde på dem ved solopgang og solnedgang. Når de skal ud for at søge føde, følger de såkaldte veksler, der er næsten usynlige stier, son dyrene har lavet.

Hjortevildt er hårde ved træerne i skoven, da de dels bider blade, knopper og kviste af træerne i den højde, de kan nå. Hvert år danner hannerne et nyt gevir, der er dækket af et lag hud, kaldet bast. Når geviret er færdigdannet, dør basthuden langsomt. Når hjorten vil af med det kløende bast, gnider den geviret op af træer og buske og efterlader dem med knækkede grene og flosset bark. Man siger, at hjortene fejer basten.

Om vinteren er det lettere at se hjortevildtet, fordi de ikke kan gemme sig i den bladløse skov, og de er mere aktive, da de skal finde en masse føde. Ligger der sne, vil der være spor efter dyrene alle vegne.

Læs mere om rådyr

Læs mere om kronhjort

Fugle

I Aars Skov finder man almindelige danske skovarter som mejse, stor flagspætte, skovskade, solsort, sangdrossel, rødkælk, musvåge og spurvehøg, men også fugle fra det åbne land såsom råge, krage, husskade, tårnfalk, stær og sanglærke. Vildtdemonstrationsprojektet tiltrækker blandt andet agerhøne og fasan på grund af gode skjul og fødemuligheder, herunder vinterfodring.

Planter

Aars skov er domineret af egeskov. Egene i skoven er oftest vintereg, der er en af de ældste træarter i Danmark. Egetræets agern er en vigtig fødekilde for fugle som skovskader og ringduer og for gnavere som mus og egern. Egeskov er lysåben skov, der giver plads til en underetage af lavere træer, buske og urter, som tiltrækker en lang række dyr og fugle. I Aars skov er der plantet lind, avnbøg og hassel sammen med egene for at danne underetage. Lindetræerne bliver ”stødsat” i ung alder (fældet lidt over jorden, hvorefter de busker sig kraftigt), og derved vokser lindene op som underetage under egene og er med til at lave en skyggefuld underskov. Lindene er også velegnede til nektarsøgende insekter som bier, da de blomstrer flittigt i forårsskoven.

De første plantninger i Aars skov var meget vanskelige at få til at slå an. Det barske vesthimmerlandske klima med megen blæst gav hård modstand for træernes vækst. En af de første plantninger er en sitkagranbevoksning lige nord for Svenstrupvej. Går man en tur i bevoksningen, er det tydeligt at se, at mange træer er bukket under i starten af bevoksningens liv. Det har givet god plads til de træer, som overlevede. Især i den vestlige ende af bevoksningen er træerne derfor meget tykke og har store flotte grene langt ned mod jorden. I dag er der etableret et skovklima i Aars skov, som holder vinden ude, og sikrer skoven en højere luftfugtighed, der gør det væsentligt mildere for fremtidig etablering af træer.

I den vestlige del af skoven finder man et 40 hektar stort demonstrationsprojekt med eksempler på forskellige vildtvenlige beplantninger såsom sargents æble, engriflet hvidtjørn, havtorn, klitrose, dunet gedeblad, tørst og syren samt demonstrationsparceller med vildtvenligt landbrug. 

Mosegris

En af skovmandens små fjender finder man også i stort tal i Aars skov. Det drejer sig om mosegrisen. På de nyplantede skovarealer vest for banestien kan man gå rundt og rykke store træer op af jorden med de bare næver. Man kan se, at træerne vantrives. De står og hælder kraftigt eller er væltet omkuld. Det er mosegrisen, der har gnavet alle rødderne af, så der til sidst kun er en lille rodstump tilbage, som minder om en spidset blyant. Når det er sket, er træets dage talte. Mosegrisangreb kan helt forhindre, at der kan etableres ny skov på et areal, men så slemt er det heldigvis ikke i Aars skov. Mosegrisenes antal giver gode vilkår for deres fjender som er ræv, mårdyr, musvåge, ugle og tårnfalk. Disse arter støder man ofte på i og omkring skoven. 

Andre pattedyr

Du finder også blandt andet mårdyr, ræv, grævling, hare, egern og mus i skoven