Vinter
Vinteren er en stille tid: Træerne er nøgne og de fleste urter visnet væk. Mange dyr sover, andre har forladt landet, og nogle, som det gælder for mange insekter, døde da vinteren kom. Men da havde de lagt æg, så den næste generation var sikret.
Tilgengæld er der kommet gæster nordfra: Ved Udkæret ses ikke sjældent spændende trækgæster som havørn og rød glente.
Nogle år kommer kvækerfinker på besøg i store tal. Det kaldes invasioner. De opstår når fuglenes fødeforsyning slår fejl oppe nordpå, hvor de kommer fra. Så trækker de mod syd for at lede efter føde. Kvækerfinker æder helst bog, altså bøgens frugt, og når der ikke er mere af deres foretrukne mad tilbage i skoven, flyver de videre mod syd.
Hvis der er sne, skraber rådyrene i sneen for at lede efter olden. Efterhånden ses dyrene dog mere og mere på de vintergrønne marker i og omkring skoven. Men hvis det virkelig strenges, får dyrene hjælp af skovarbejderne, der tilrettelægger deres træfældninger, så rådyrene får kosttilskyd i form af friske skud fra aske- og egegrene.

Kyndelmisse i starten af februar er den koldeste tid på året. I strenge vintre dør mange rådyr af sult og kulde. Det gælder også fugle, især de små. Men det er naturens orden, og det er som regel de gamle og svage individer, der går til. Det gør til gengæld, at den nye generation i foråret får bedre plads og nemmere adgang til føde.
Men allerede i den kolde februar dukker de første forårstegn op: Harerne begynder deres parringsspil, og ravnen lægger æg. Der kommer rakler på hasselbuskene og snart også de første grønne skud af brændenælde og ramsløg.