Avnbøl Sned


Indgangen til Dansepladsen

Avnbøl Sned har et areal på 44 ha, og ligger midt på Sundeved ca. 1,5 km vest for Ullerup. Skoven er hovedsageligt bevokset med bøg, men også lidt eg, ask og ær. Terrænet er bølget med flere fugtige lavninger.

   
"Bambusskov"                                           Parti fra Dansepladsen

Kulturhistorie

Der findes 2 gravhøje i skovens nordveslige ende samt en landysse i den sydveslige del.

Dansepladsen
Der har indtil ca. år 1920 været en danseplads i skoven. Her rejste man hvert år telt og festede. I 2010 genskabte Naturstyrelsen i samarbejde med Avnbøl-Ullerup Landsbylaug en ny danseplads i skoven med borde, bænke og bålsted.

Bambus
Ved slutningen af 2. verdenskrig fik den kendte, nu afdøde, skovfoged Troels Trier Mørk den ide, at der måtte være penge at tjene på en produktion af bambus til blomsterpinde og flettede vægmåtter. Der blev derfor plantet gul bambus flere steder i skoven. Det blev nu aldrig en guldgrube, men bambussen trivedes i skoven, og blev op til 4 meter høje, indtil blomstringen i slutningen af 90'erne satte en stopper for det. De bambus der nu kan ses i skoven, er planter der er spiret frem af de smidte frø fra de oprindelige bambus.

Udgivelser

Avisartikel om Avnbøl Sned

Link

Avnbøl-Ullerup Landsbylaug