Praktisk - Bjergene i Odsherred

Kortudsnit

Se detaljeret kort på udinaturen.dk

Toiletter

I sommerhalvåret er der toiletter ved P-pladsen ved Vraget. Der er også toiletter ved campingpladsen ved Sanddobberne.

Shelterpladser

Der er en shelterplads med tre shelters, borde og bænke og bål- og grillplads samt multtoilet ved Orehøje. Pladsen er højt beliggende og har en dejlig udsigt ud over landskabet. Shelterpladsen skal bookes forinden. Der er drikkevand i nærheden.

Book et shelter

Picnicplads

Ved Mads' hus i Bjergene er der bord og bænke, hvor du kan spise din medbragte mad.

For handicappede

Det stærkt kuperede landskab egner sig ikke særlig godt til kørestole.

Vis hensyn

Du færdes stedvis på privat jord og skal respektere, at ejeren i visse tilfælde kan lukke stien. På kortet kan du se, hvad der er privat og hvad der er offentligt område.

Vis hensyn over for andres ejendom.

På de privatejede jorder og stier er der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ridning er ikke tilladt. Læs mere om Regler for færdsel i naturen.

På offentlige områder må du gerne gå inde i kreaturindhegningerne. Men lad kreaturerne være i fred og husk at lukke lågerne efter dig.

Fiskeri er tilladt på kysten, hvis du har fisketegn.

Hunden skal holdes i snor. I vinterhalvåret mellem 1. oktober og 31. marts må din hund løbe løs på stranden, hvis du har fuld kontrol over den.

Tag venligst affald med hjem.

Find vej

Der er ca. 8 km fra Asnæs til Bjergene. Der er flere P-pladser ved Vindekilde Strandvej og en stor P-plads ved Vraget. Dertil kommer flere P-pladser rundt om Kårup Skov og en tæt på Vejrhøj.

Offentlig transport

Bus nr. 568 fra Fårevejle og Asnæs stopper i Vindekilde og i Ordrup lige nord for Kårup Skov. Til/fra Fårevejle og Asnæs er der tog to gange i timen til Nykøbing Sj. og Holbæk.

Planlæg din rejse på rejseplanen.dk