Forår

Foråret i Boller-skovene byder på en stor variation af oplevelser. Boller Nederskov ligger ved Horsens Fjord og giver mulighed for at opleve masser af trækfugle, andefugle og vadefugle, der alle finder føde i den lavvandede del af fjorden. Havørnen yngler i området og allerede i marts klækkes æggene i reden, og sultne unger skal fodres af flittige forældre. Rød glente, musvåge og hvepsevåge kan også opleves i området.

Når skovene springer ud i det tidlige forår, byder alle Boller-skovene på en stor variation af blomstrende træer og buske, som insekter og bier nyder. De mange vandløb, søer og fjorden emmer af liv i foråret. Havørreder går op i Fiskebækken for at gyde, og isfugle flyver som en blå pil gennem luften med intense skrig for at finde en god fiskeplads. Karper og gedder skaber dovne ringe i søvandet, mens de lurer på føde, og spættede sæler ses ofte ved fjorden. Bækkene risler i Bjerge Skov, Klokkedal Bæk skinner klart og indbydende, og begge steder findes frisk vandkarse og den smukke, gulgrønne milturt.

Bøgetræerne kan opleves på mange måder. I Boller Nederskov ses bøgen spejle sig i bølgen blå. Fra en bakketop på Purhøj ses bøgens lysegrønne skær i landskabet. Og i Bjerge Skov hænger bøgebladene nydeligt over Elverdam.

Ræv og grævling har fine ynglemuligheder i det varierede landskab, og nysgerrige rævehvalpe kan opleves tæt på graven i foråret i solskin, mens grævlingens grise kan ses i skumringen, hvis man er heldig og meget stille. Råerne går rundt med ”tykke maver”, og i slutningen af maj sættes årets første nye prikkede rålam. Lige inden sparker råen bogstaveligt talt sidste års lam ud i den store, utrygge verden uden mor, og disse kan ofte opleves tæt på skovveje og stier, hvor de småforvirrede trasker rundt og opsamler livserfaring.

Sommer

Sommeren i Boller-skovene er et overflødighedshorn af farver, lyde og nuancer. Blomsterflor i vejkanter og enge. Travle bier, insekter og sommerfugle. Fugleunger og dyreyngel overalt. Og stille sommeraftener med fjordudsigt fra shelterpladsen.

Hvepsevågen ankommer fra Afrika i slutningen af maj og begynder at bygge sin nye rede. Den samler nyudsprungne grene og laver en fin løvdækket rede til de to unger. Til forskel fra mange andre rovfugle bygger hvepsevågen en ny rede hvert år. Det er den tvunget, fordi den gamle rede hvert år blæser ned i vinterstorme - løvet i reden bliver fanget af vinden og tager reden med. Normalt er naturen fantastisk praktisk og fornuftigt indrettet, men hvepsevågens redebyggeri er at sammenligne med sisyfosarbejde. Hvepsevågen lever op til sit navn og lever i stor stil af hvepse. Den kaster sig med stor iver over hvepseboer i skoven, hvor den udgraver hvepselarverne. Lidt af en selvmordsmission, men hvepsevågen er godt polstret til angrebet mod hvepsene med en tæt fjerdragt og skælbeklædt hoved og ben.

I august kan man høre råbukkenes hæse brunstlyde, som lyder som hundeglam, og man oplever ofte, at de kommer farende over skovveje, mens de jagter hinanden i territoriekamp.

Hindbær, mirabel og brombær er nu modne og klar til indsamling.

Efterår

Bær-sæsonen går på hæld – og afløses af svampesæsonen. Boller-skovene byder her på en ret unik spredning og variation af gode spisesvampe. Tragtkantaraller, almindelig kantaral og Karl Johan topper listen, men pigsvampe og blomkålssvamp kan også findes, hvis man leder de rigtige steder. Husk at gode svampesteder er hemmelige, og kun må deles med venner, der serverer god rødvin til en fantastisk svampestuvning.

Hasselnødder, hyldebær, slåen, æbler, hestekastanjer og hyben kan findes langs de kilometerlange skovbryn, så efter en efterårsskovtur kan der produceres marmelade, snapseessens, kastanjedyr og æbleflæsk. Benyt lejligheden til at bringe naturens fantastiske dufte ind i køkkenet på en grå efterårsdag med regn og rusk, og smag sommeren i hjemmelavet varm hyldebærsaft, mens bladene suser forbi vinduerne.

Vinter

I skovene kan du nu samle mos, lav, svampe med mere til juledekorationer. Gran og kogler må ikke plukkes, men gerne samles op fra jorden.

Bladene er faldet af træerne og fuglene er hermed meget nemmere at spotte i trækronerne og på grenene. Mejserne har samlet sig i flokke på fødetogt – de såkaldte ”mejsetog”. Det er musvitter, blåmejser og sumpmejser og ind imellem også spætmejsen. Spætmejsen løber op og ned af træstammerne og kan endda bevæge sig rundt på undersiden af grenene. Dens mindre fætter, træløberen, følger også mejsetoget, og er med sin brune, spættede fjerdragt godt camoufleret.

En gåtur langs stranden kan være råkold, men også særdeles smuk i vintermånederne. På fjorden ses et stort antal svaner, blishøns, gæs, ænder, skalleslugere og lappedykkere, der overvintrer. I isvintre flokkes vandfuglene i vågerne. Horsens Fjord er et af Jyllands vigtigste overvintringsområder for de nævnte fugle, og de kan optræde i meget store tal. 

Benyt lejligheden til at nyde en stille, kold vinterovernatning i shelteret ved fjorden på en klar fuldmåneaften, og nyd den helt fantastiske stemning der er i naturen sådan en nat. Natugler tuder, gæs og ænder på træk ved fjorden, og sangsvanernes fine sang på vandet. Ræven har rolletid (parringstid) i januar, og tævens hæse skrig kalder hanræven til i vinternatten.