Krogenlund:

1. De vrange bøge

De gamle og forvredne bøgetræer, der står i Krogenlunds sydvestlige hjørne er af samme art som almindelige bøgetræer. Men en genetisk variation har givet dem deres helt specielle krogede udseende. De vrange bøge, som de også kaldes, har gennem tiderne været anset som en kuriøsitet. Man har passet godt på dem og gør det den dag i dag. Skovens navn Krogenlund skyldes måske de krogede bøgetræer. Der er også enkelte vrange bøge i Slagslunde Skov.

2. Runddysse

Der er flere dysser og gravhøje fra bondestenalderen i skovene omkring Buresø. Den bedst bevarede i Krogenlund er en rundrysse fra den ældre bondestenalder dateret til 3.950-2801 f.v.t. Dyssen måler 2x20 meter. Tre par bæresten er tilbage, men kammeret er sløjfet. Dyssen ligger smukt omgivet af bøgetræer.

3. Småsøerne

Småsøerne er et moseområde, der ligger mellem Krogenlund og Ganløse Eget. Det er en af Sjællands fineste botaniske lokaliteter.

Stedet er en del af af Mølleå-tunneldalen, der blev udgravet af smeltevandet under isen i den sidste istid. På det tidspunkt blev smeltevandet med et vældigt tryk presset mod vest. Det er et af de sjældne eksempler på vand, der løber op ad bakke.

I dag går vandskellet midt gennem mosen. Her udspringer Mølleåen, der løber mod øst til Øresund. Vandet fra den vestlige del af mosen løber ud i Roskilde Fjord via Græse Å og Værebro Å. I gammel tid har der været et vadested her.

Småsøerne, der er fredet og Natura 2000 beskyttet, kaldes et ekstremrigkær. I maj er småsøerne et farveorgie af engblomster og kalkelskende orkideer. Mange af dem sjældne. Du kan fx finde melet kodriver, majgøgeurt, sumphullæbe, tvebo baldrian samt hjertegræs og vibefedt. Vibefedt er en af vore kødædende planter.

Frivillige kommer hver sommer ud og slår høet og slæber det væk. På den måde håber man at kunne undgå, at græs kvæler de sjældne planter.

4. Hettings Mose

Hettings Mose er oprindelig et dødishul. Da isen trak sig for 15.000 år siden, efterlod den sig populært sagt en kæmpe isklump dækket med jord. Da isen smeltede sank jordbunden ned og efterlod et hul i landskabet.

Hettings Mose er et godt sted at se rådyr. Her gemmer de sig om dagen. Der er rigtig mange rådyr i alle skovene omkring Buresø. Og generelt er der størst chance for at se dem ved skovbryn. Som fx ved Hattings Mose. Mosen er så småt ved at blive forvandlet til en ellesump.

Ganløse Eget:

5. Det gamle stengærde

Stien mellem Småsøerne og Ganløse Eget følger de gamle stengærder, der er velbevarede langs den nordlige og østlige del af Ganløse Eget. Gærderne stammer fra begyndelsen af 1800-tallet, da man skilte landbrug og skovbrug ad. Med gærderne ville man hindre bøndernes dyr i at søge føde i skoven, som de tidligere havde gjort.

Det har været et enormt arbejde at bygge de mange stengærder. Arbejdet blev udført af egnens bønder og af professionelle stensættere, der fik penge for deres arbejde.

6. Myrestenen

Myrestenen er en kæmpestor gnejsblok, som isen har ført med sig fra det svenske grundfjeld. Den vejer efter sigende omkring 60 tons og ligger midt i Ganløse Eget som et bevis på de vældige kræfter, der var på spil i istiden.

På stenen er der hugget mindst ni skåltegn. De 3-5 cm runde fordybninger i stenen er en slags primitive helleristninger – et frugtbarhedssymbol – som menes at stamme fra yngre stenalder eller bronzealderen.

7. Rokkestenen

Der findes flere stendysser i skovene ved Buresø. En af dem går under navnet Rokkestenen. Selve rokkestenen er dækstenen i en 18 meter lang og 6 meter bred langdysse fra bondestenalderen. Langdyssen har tre gravkamre, og den er dateret til den tidlige bondestenalder, 3.500-3.200 f.v.t.

Dækstenen ligger over det største gravkammer. Når den har fået navnet rokkestenen skyldes det, at den tidligere ikke lå støt på de underliggende sten. Med en kraftig gren som vægtstang under stenen kunne man få den til at rokke. Den er imidlertid blevet rokket så meget, at den til sidst er blevet slebet til, så nu ligger den tungt og godt. Uden at kunne rokkes så meget som en cm.

8. Hulvejene

Både Krogenlund og Ganløse Eget er gennemkrydset af gamle hulveje, som samles ved Mølleåens udspring ved Småsøerne mellem de to skovområder. Her har været et vadested, og stedet har åbenbart været et vigtigt vejkryds både i øst-vest og i nord-sydlig retning.

Nogle mener, at Eget eller Eged i Ganløse Eget er en omskrivning af den oldnordiske betegnelse for vadested. Mens andre mener, at navnet hentyder til en egebevoksning.

Især i den sydlige del af Ganløse Eget kan man se de mange hulveje i skovbunden. Hulvejene er dannet ved generationers kørsel med vogne trukket af heste eller okser. Når en hulvej var slidt så dyb, at den blev sumpet og ufarbar, valgte man en ny bane ved siden af. Derfor ligger hulvejene som regel side om side.

9. De 300 år gamle bøge

I et lille område på ca. en hektar står der flere bøgetræer, der blev plantet i 1695. De over 300 år gamle bøgetræer får lov til at stå urørte. De store bøgetræer har brede og lave kroner. Det tyder på, at de er vokset op i en åben skov, hvor de ikke har skullet kæmpe med konkurrenter om at komme op til lyset.

Slagslunde Skov:

10. Gulbjergmose

Gulbjergmose er en skovsø med et rigt plante- og dyreliv i Slagslunde Skov. Når den alligevel har navn af mose, skyldes det, at den oprindelige sø groede til og blev en mose. I 1870'erne blev den udtørrede mose plantet til med gran, men under 2. verdenskrig blev granerne fældet. I stedet gravede man tørv i den gamle mose. Tørvene blev via en jernbane bragt ud af skoven.

I dag er Gulbjergmose igen blevet til en sø, som er et meget populært sted at fiske. Søen ligger smukt i skoven omgivet af bøgetræer på de stejle skrænter på den nordlige side af søen. Ved søen er der borde og bænke, så du kan spise din medbragte mad. Det er også et godt sted at se på fugle. Der er ofte en musvåge eller en spurvehøg på jagt.

11. Buresø

Den aflange Buresø er 75 ha stor og ligger i den smalle 10-20 meter dybe tunneldal, som smeltevandet fra den sidste istid skabte. Søen er med sit klare vand en af de reneste i området. Det er derfor også en populær badesø med sandstrand og badebro.

Søen er privatejet og på flere sider omgivet af såvel sommerhuse som helårsbebyggelse. Men der er flere muligheder for at komme ned til søen og bade. I den sydøstlige ende ved Skovvej er der en badebro, borde og bænke samt grill- og bålplads. Der er også P-plads plus en kiosk om sommeren.

Der er mange fugle ved søen. Om sommeren kan du blandt andet se blishøne, taffeland, troldand og toppet lappedykker på vandet, og i rørskovene er der rørsanger, rørspurv og nattergal. Du kan også opleve rørhøgen komme glidende over rørene på jagt efter mosegrise og fugle.

12. Mørkedyssen

Tæt ved skovvejen i den nordlige del af Slagslunde Skov ligger Mørkedysse. Dyssen kan ligesom de fleste andre oldtidsfund i skovene omkring Buresø dateres helt tilbage til 3.950-2.801 fra den tidlige bondestenalder.

På den flade høj står tre store bæresten. Graven blev undersøgt i 1875 efter tilsyneladende at have været ødelagt. Ifølge arkæologerne dengang fandt man et skelet i graven.

Uggeløse Skov:

13. Salamandersøen

Salamandersøen ligger naturskønt i en lysning midt i Uggeløse Skov. Søen er et populært udflugtsmål. Navnet har den fået, fordi der er masser af salamandre – både stor og lille vandsalamander – samt et væld af frøer og tudser. Dertil kommer et rigt insektliv med mange forskellige sommerfugle og guldsmede.

Ved søen er der et picnic-område med borde og bænke samt bål- og grillpladser. Desuden er der en legeplads for børn. Her er mulighed for at store grupper kan samles, spille rundbold, klatre, tænde bål og spise den medbragte mad. Stedet er indrettet handicapvenligt.