Det midtjyske Søhøjland
Det midtjyske Søhøjland er Danmarks højest beliggende og mest sørige landskab. Landskabet er præget af udstrakte skove, skovomkransede søer, heder og mange mindre overdrevsaraealer. En række af de store søer bindes sammen af landets største å Gudenåen. Salten Å er også med til at præge landskabet.
I området finder man Danmarks to højeste punkter, Yding Skovhøj, som er 173 meter og Ejer Bavnehøj, som er 171 meter. Den mest imponerende udsigt har man imidlertid fra Himmelbjerget på 147 meter.
Naturen
Næsten en tredjedel af Søhøjlandet er dækket af skov. Gammel løvskov vokser på steder, hvor tærrænet har været for vanskelig at dyrke, og på sandet jord og tidligere hedearealer findes udstrakte nåleskove.
I den vestlige del af området er der større hedepartier, hvor der blandt andet vokser enebær.
Ved foden af mange af de stejle bakker findes mange kilder og væld. Mange af dem er koldere end normalt og derfor findes plante- og dyrearter, som ellers kun træffes under nordligere himmelstrøg.
Fuglelivet er rigt og med en stor rovfuglebestand, og området er også hjemsted for ildfugl og bjergvipstjert. Østligst i området ligger Brabrand Sø som en værdifuld fuglelokalitet.
Læs mere
Geologi
Det midtjyske Søhøjland ligger omkring isens hovedopholdslinie i sidste istid. Den østlige og centrale del af området omfatter moræne- og smeltevandsaflejringer, mens den vestlige del, som lå uden for isranden, består af nedslidte, ældre morænebakker - også kaldet bakkeøer. Mellem bakkerne er aflejret tykke lag af sand.
Efter istiden har vejr og vind samt rindende vand dannet et utal af slugter på de stejle dalsider. Der løber mange vandløb i de dybt nedskårne dale, som over lange strækninger er opfyldt af søer.
Særlige naturområder
Himmelbjerget - Ikke højest, men smukkest
Udsigten fra Himmelbjerget er helt speciel. På toppen af bjergets 147 meter er man hævet næsten 130 meter over Julsø nedenfor. Det giver en fantastisk udsigt over søer og skovene, som har et rigt fugleliv med blandt andet spætter og mange rovfugle. Jordbunden er fattig. Det betyder, at plantevæksten de fleste steder præges af arter, der normalt gror på heder, for eksempel blåbær og tyttebær.
Der findes flere afmærkede vandreruter samt en cykelrute i området. Bemærk at vandreruterne fører gennem både offentlig og privatejet skov.
Læs mere
Nordskoven Silkeborg
Landskabet er præget af bøgeskov og bevoksninger med bl.a. store flotte douglasgraner. Sortspætten og flagspætten ses hyppigt, men også grønspætten kan træffes. Sortspætterne hugger redehuller i høje slanke bøge uden sidegrene og efter brug overtages redehullerne af hulduer og flagermus. De store nåleskovsområder er yngleplads for den meget sjældne nøddekrige og sandsletterne er velegnede til krybdyr. Både hugorm, skovfirben og stålorm er almindelige i lysninger og langs vejene.
Fra de forskellige P-pladser eller fra havnen i Silkeborg kan man følge de gule afmærkninger. Gennem den nordlige del af skoven går banestien fra Silkeborg til Resenbro. Den er asfalteret og velegnet for kørestolsbrugere. De fleste af skovens større veje holdes i øvrigt i så god stand, at de kan benyttes af kørestolsbruger med hjælper.
I indhegningen nordøst for Resenbrokrydset samt indhegningen syd for Århusvejen findes hundeskove.
Ved Korsdalshus midt i skoven findes lejrplads, som kan benyttes af grupper.
Der er bademulighed ved De Små Fisk i Brassø og i Schoubyes Sø i Hårup Sande.
Slåensø Silkeborg
I den østlige ende af den ca. 5 km lange Silkeborg Sønderskov ligger Slåensø med den langt større Borre Sø umiddelbart nord herfor. Slåensø er omgivet af bakker og flere steder i søen når dybden ned på 12 meter.
Søen har en rig flora af vandplanter, især arter af vandaks, men også bukkeblad, åkander og den kødædende blærerod.
Søen er opstemmet ved Millingbæk, der danner afløbet til Borre Sø. Millingbæk har sit navn fra de små karpefisk, løjer, som lokalt kaldes millinger. Bækken er et vigtigt gydevandløb for ørred, milling og skalle, der i forsommeren efter tur svømmer op i vandløbet og lægger deres æg her.
I området er der 3 afmærkede vandreture. De større skovveje er generelt i god stand, men bakkerne kan flere steder gøre færdsel vanskelig for kørestolsbrugere og dårligt gående.
Det er tilladt at bade i søen, men der er ikke indrettet faciliteter hertil. Ved Borre Sø findes to lejrpladser, som kan benyttes af større grupper. Pladserne skal reserveres ved henvendelse hos Silkeborg Statsskovdistrikt.
Læs mere
Naturstien mellem Horsens og Silkeborg
Den nedlagte jernbane mellem Horsens og Silkeborg fører i dag cyklister, vandrere og ryttere gennem frodige ådale, åbne herregårdslandskaber, lyngklædte hedeområder, gamle bøgeskove og det bakkede midtjyske Søhøjland. Med asfaltbelægning i stiens ene side kan cykler, kørestole, klapvogne og rulleskøjter nemt komme frem. Stiens fortid som jernbane betyder også, at stigninger og fald undervejs er begrænsede.
Samtidig har stien en plan belægning og er godt beskyttet fra den motoriserede trafik. Der er primitive overnatningspladser med shelters, vand og multtoiletter for hver 10-15 kilometer. Derudover er der rastepladser med borde og bænke undervejs.
Læs mere
Inspiration til andre aktiviteter i området