Dyr
Hjortevildt
I Drastrup Skov findes der en stor bestand af råvildt, der elsker den varierede unge skov med masser af dækning. Råvildtets eneste naturlige fjende er rævene, der går efter de nyfødte lam. Rovdyrene er således med til at sikre, at bestandene ikke vokser sig alt for store.
Råvildtet er især aktivt om natten, men du kan støde på dem ved solopgang og solnedgang, og i perioder færdes de også fremme ved dagslys. Når de skal ud for at søge føde, følger vildtet såkaldte veksler, der er næsten usynlige stier, de har lavet. Man kan opleve at finde spor fra både råvildt, ræv og hare på den samme veksel.
Kronvildtet har bredt sig meget i Jylland gennem de seneste årtier, og de er da også nået til Drastrup skov, hvor man periodisk kan træffe dem.
Kronvildt har ingen naturlige fjender, hvis man ser bort fra jægere og biler. Der bliver årligt skudt omkring 10.000 stykker kronvildt i Danmark, og mere end 100 krondyr bliver hvert år trafikdræbt. En voksen kronhjort måler op mod halvanden meter i skulderhøjde, og er dermed vores største landpattedyr.
Hjortevildt er hårde ved træerne i skoven, da de dels gnaver blade, knopper og kviste af træerne i den højde, de kan nå, ligesom især kronvildt kan finde på at skrælle lange strimler af træernes bark og spise dem. Hvert år sætter handyrene et nyt gevir, der er dækket af et lag hud med mange blodkar, kaldet bast. Når geviret er færdigudviklet, skiller dyret sig af med basten, der begynder at klø. Hannen gnider geviret op af træer og buske og efterlader dem med knækkede grene og flosset bark. Man siger at de ”fejer” basten. Råbukken fejer basten af sin opsats om foråret, mens kronhjorten fejer sent på sommeren.
Om vinteren er det lettere at se hjortevildtet, fordi de ikke kan gemme sig mellem bladene og er mere aktive, da de skal finde en masse føde. Ligger der sne, vil der være spor efter dyrene alle vegne.
Læs mere om rådyr
Læs mere om kronhjort
Insekter
De mange skovenge og overdrevsarealerne i de gamle grusgrave byder på et rigt insektliv, herunder mange dagsommerfugle. Her findes både almindelige og let kendelige arter som nældens takvinge, kålsommerfugl og dagpåfugløje samt sjældnere gæster som for eksempel sørgekåbe.
Fugle
I Drastrup Skov lever almindelige danske skovarter såsom forskellige mejser, stor flagspætte, skovskade, solsort, sangdrossel, rødkælk, musvåge, spurvehøg mm., men også fugle fra det åbne land, blandt andet råge, krage, husskade, tårnfalk, stær, sanglærke. Meget almindelige sangfugle i Drastrup Skov er munk, løvsanger og gransanger. I området høres lejlighedsvis Europas største ugle, stor hornugle, der især holder til i råstofgravene. Dens kraftige tuden kan høres på op til fire kilometers afstand.