1. Skovkrukken

Noget af det første, man kommer forbi, når man går fra parkeringspladsen i Draved Skov, er et kæmpe egetræ med meget krogede grene. Det har stået her siden 1642.

Træet er en af de flådeege, der dengang blev plantet, så de kunne bruges til at bygge krigsskibe. Formen på de krogede grene passede perfekt til at lave spanter og køl på skibene. Men dette eksemplar af de gamle flådeege endte altså ikke sine dage som skibstømmer, men står her i dag som et af mange eksempler på Draved Skovs lange historie.

Egen kaldes skovkrukken, fordi den er svær for resten af skoven at leve sammen med. Dens rødder fylder utrolig meget, og i moderne skovbrug kan den ikke rigtig bruges til noget.

2. Den store kristtjørn

Draved Skov er fuld af kristtjørn-buske, men på et hjørne ved Den Smadrede Vej står skovens største kristtjørn. I modsætning til de andre kristtjørne bliver den klippet hvert år, og derfor har den vokset sig 10 meter høj og meget flot.

Kristtjørn har karakteristiske takkede blade, der stikker. Men højere op på buskene, hvor vildtet ikke kan nå, er bladene bløde og runde. Det kan man blandt andet opleve her ved den store kristtjørn, hvor man kan se forskellen på den høje busks øverste og nederste blade.

3. Småbladet lind

I Draved Skov er der mange eksempler på Danmarks oprindelige træer. Det vigtigste er den småbladede lind, der er stort set udryddet i resten af landet, men trives fint i Draved Skov.

I den del af skoven, der kaldes Afdeling 386, hvor en stor del af forskningen i Draved Skov sker, står der et eksemplar af det særlige lindetræ. På det sted, hvor træet står, mener man, at der har stået småbladet lind i de sidste 6000 år. Den småbladede lind kan blandt andet kendes på sine hjerteformede blade.

I forskningssammenhæng er linden en genbank, som man samler frø fra.

Om vinteren er afdeling 386 som regel helt oversvømmet og man bør ikke bevæge sig ind til den småbladede lind.

4. Afdeling 386

Forstkandidater fra hele verden kender afdeling 386 i Draved Skov. Området bruges nemlig intensivt til forskning i pollen, insekter, træsorter og så videre. Stort set alt hvad der sker i afdeling 386 bliver målt og registreret. I området står for eksempel en pollensamler, og man har i tidens løb registreret over 1000 forskellige slags edderkopper her.

I afdeling 386 står der også et eksemplar af det særlige lindetræ, småbladet lind, der er stort set udryddet i resten af landet, men trives fint i Draved Skov. På det sted, hvor træet står, mener man, at der har stået småbladet lind i de sidste 6000 år. Den småbladede lind kan blandt andet kendes på sine hjerteformede blade.

I afdeling 386 kan man også se resterne af en gammel låge, fordi området indtil 1948 var indhegnet, så det ikke blev påvirket af mennesker og dyr.

I dag er afdeling 386 et helt unikt sted, hvor man kan opleve stor biodiversitet. Når man bevæger sig rundt i området, skal man være yderst forsigtig med ikke at komme til at ødelægge de apparater og lignende, der er opstillet til forskning. Om vinteren er afdeling 386 som regel helt oversvømmet, og man bør ikke bevæge sig derind.

5. Den Smadrede Vej

Vejen har fået sit navn, fordi man fra efter anden verdenskrig og til 2000 havde en aftale med Løgumkloster by om, at hver gang man rev et hus ned, så blev resterne af huset lagt herud, hvor de blev en del af vejens underlag.

6. Gråbjerg Mose

I forbindelse med skoven ligger flere store moseområder – blandt andet Gråbjerg Mose mod øst og Østermose mod nord. De er begge højmoser eller ”forsumpningsmoser” opstået på gammel skovbund efter rydninger i fortiden. De har ligget urørt siden 1963 og er igen ved at gro til med især birk. Tilgroningen fremskyndes af, at moserne er blevet mindre vandholdige, fordi de omkringliggende arealer drænes.

7. Østermose

I forbindelse med skoven ligger flere store moseområder – blandt andet Gråbjerg Mose mod øst og Østermose mod nord. De er begge højmoser eller ”forsumpningsmoser” opstået på gammel skovbund efter rydninger i fortiden. De har ligget urørt siden 1963 og er igen ved at gro til med især birk. Tilgroningen fremskyndes af, at moserne er blevet mindre vandholdige, fordi de omkringliggende arealer drænes.

8. Kongens Mose

Vest for Draved Skov ligger Kongens Mose, der er en af landets største højmoser. Den er i tidens løb blevet kraftigt udnyttet til tørvegravning og opdyrkning, men der er stadig rester af uberørt højmose i de sydlige dele. Mosen er fredet, og landbrugsdriften på græssletterne i mosens østlige del ophørte i 2003. Efter dyrkningen er opgivet og afvandingen er stoppet, er vandstanden i de sydlige dele hævet. Store dele står i dag under vand og tørvemosset er igen begyndt at vokse. I 2007 er der udført omfattende rydninger i de centrale dele af mosen, og afvandingskanaler og grøfter er blevet lukket.

Ved Teltkrovej står der et fugletårn, og herfra kan man opleve mosens overdådige fugleliv. Svaner, lappedykkere, ænder og vadefugle skræpper i et væk, og på den cirka 4 ha store sø i mosen kan man se blandt andet sangsvaner, ænder og gæs. Især i skumringen og tidligt om morgenen er der stor aktivitet i mosen.

Længere nede ad Teltkrovej går en sti ind i mosen. Og går man den modsatte vej ad Teltkrovej, tilbage mod skoven, kan man komme ind til et fugletårn, der har en rampe og dermed adgang for handicappede. Herfra kan man se ud over et område, der ikke længere er mose, men hvor man kan opleve blandt andet traner, rådyr og kronvildt.

Det er ikke tilladt at færdes i mosen i fuglenes yngletid fra den 1. marts til den 1. juli. Den øvrige del af året bør man ikke færdes i selve mosen uden at have en lokalkendt guide med.

9. Drivvejen

Teltkrovej, som løber langs Kongens Mose og ind gennem Draved Skov, er den gamle drivvej, hvor man drev kvæget sydpå mod Hamborg. Her gik man på kanten af skoven og prøvede på den måde at undgå selve skoven, hvor der kunne være landevejsrøvere og ulve, som var ude efter ens kvæg. Går man en tur på vejen, får man et udmærket indtryk af fortidens vejforhold. Dog var der ikke grusveje dengang, men kun jord- eller sandveje.

10. Teltkroen

Teltkro er en gammel kongeligt privilegeret vejkro, der var i drift mellem 1776 og 1938. Kroen ligger ved Teltkrovej, som er den gamle drivvej mellem Løgumkloster og Tønder. I 1938 forsvandt hele trafikken over til den nyanlagte Dravedvej, der går tværs gennem skoven. Kroen mistede da sit grundlag og måtte lukke. I årene efter lukningen forfaldt de nuværende bygninger fra 1826 meget og var truet af nedrivning. I de senere år har en privat ejer udført en omfattende restaurering af den tidligere kro. Man kan ikke komme ind at se kroen, men opleve den udefra.

11. Frederiksgård

Når man går ad Vestre Korsvej, kommer man forbi Frederiksgård, der i dag er privatejet. Gården er bygget i kampesten og har en markant voldgrav.

Ved gården står en såkaldt tyskersten. Oven i stenen er der indgraveret et kryds nøjagtig der, hvor skellene går. Det er kun den øverste del af stenen, der er smal. Under jorden er en kæmpe sten, så man var sikker på, at ingen kunne fjerne den. Stenen er sat, mens Sønderjylland var under tysk herredømme fra 1864 til 1920.

12. Seks ædelgraner

Træerne i Draved Skov er cirka 16 meter høje i gennemsnit, men seks træer skiller sig ud. Det er ædelgraner på 27-28 meter. De 150 år gamle træer kan ses alle vegne fra, når man nærmer sig skoven, og de har overlevet samtlige af de store storme, der har ramt Danmark de sidste 15 år. De står på Vestre Korsvej.

13. Svedjestykket

I den nordvestlige del af skoven ligger højryggede agre fra middelalderen, og i 1952-54 foretog man et forsøg med at rydde skov med stenaldermandens redskaber og dyrke primitive kornsorter på den afbrændte skovbund. Senere er området igen groet til med skov, men man kan opleve resterne af forsøget i skoven i form af gamle egestubbe, der er blevet hakket med stenøkser. De står i starten af Hans Eskildsens vej – på venstre hånd cirka 30-40 meter oppe ad vejen, når man kommer fra skovfogedboligen Dravedhus.

14. Dravedhus

Skovfogedhuset Dravedhus har i mange år været hjemsted for Draved Skovs opsynsmænd. Flere dramatiske begivenheder har udspillet sig her. I 1598 blev trætyven og pyromanen Ludde Jansen hængt ved huset. Gerningsmanden blev hængt hele to gange, da første hængning mislykkedes, fordi skarpretteren fik to fingre i klemme mellem galgestolpen og strikken, og derfor skar rebet over da han mente misdæderen var død. Det var han dog ikke, og Ludde Jansen blev hængt for anden gang tre dage senere den 22. juni 1598. I 1775 nedbrændte skovfogedhuset endnu en gang, men denne gang var branden ikke påsat. Den daværende unge skovfoged Jens Hansen så huset være i brand, og løb ind for at redde en værdifuld ”drejkiste”. De pårørende der iagttog sceneriet kunne se at det var ved at lykkedes ham at redde den værdifulde kiste, men da han nåede til gangen rutsjede stråtaget ned foran indgangspartiet. Jens så da ingen anden udvej end at kravle ind i husets bageovn. Her fandt man ham, død af iltmangel, bare 30 år gammel.